Har du svært ved, at stå ved dig selv?

Det kræver selvværd, at stå sikkert og ved dig selv

”Har du også svært ved, at stå ved dig selv?”

Det spørgsmål fik jeg ud af det blå fra en veninde for noget tid siden. Det fik mig virkelig til, at tænke over hvad det egentlig betyder: ”At stå ved sig selv”. For mit umiddelbare svar var: Nej, det er ikke noget problem. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det jo ikke altid været sådan – og faktisk er der stadig tidspunkter, hvor jeg ikke gør det – oftest med fuldt overlæg.

Nogle gange giver det bare mest mening, at holde sig til de gamle ordsprog om at hyle med de ulve du er i blandt eller skik følge eller land fly.

Når ikke at stå ved dig selv bliver et problem

Min veninde spurgte, fordi hun havde et problem. Et problem på sin arbejdsplads, der efterhånden var så stort for hende, at hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre. Hun kunne faktisk slet ikke være der, fordi hun efter 8 år endnu ikke havde vist dem, hvem hun var og hvad hun stod for. Så hun følte ikke længere, at der var plads til hende – for den kultur, der havde udviklet sig gennem årene – den var direkte ubehagelig for hende. Hendes kolleger havde bare på intet tidspunkt haft chancen for at vide det, for hun havde aldrig givet udtryk for sit ubehag – hun havde bare holdt sig for sig selv, fundet undskyldninger for ikke at deltage i sociale arrangementer, foregivet travlhed for at undgå fredagsmorgenmaden o.s.v.

Det er et problem, at du ikke står ved dig selv:

• Når du gør noget, der ikke passer til dig, dine principper, dine holdninger
• Når du føler dig usynlig sammen med andre mennesker
• Når du lyver for at passe ind eller undgå afvisning
• Når det virker nemmere, at give køb på dig selv end at tage konflikten
• Når du oplever situationer udefra og ikke rigtigt er tilstede.

Hvorfor opstår problemet med, at stå ved dig selv?

Børn er afhængige af deres forældre – det er simpelthen livsnødvendigt for små børn, at deres forældre hjælper dem, anerkender dem og tager sig af dem. Derfor gør små børn alt hvad de kan for at passe ind. De gør alt hvad, der er nødvendigt for at være vellidte og loyale. De lærer lynhurtigt, hvilke metoder de skal anvende for at få indflydelse eller undgå at komme i uføre. De påtager sig den rolle, som gør at de får opfyldt deres behov – nogle børn gør sig usynlige og andre bliver meget synlige for at passe ind i den rolle de er blevet tildelt i familien. Så kan man jo godt blive helt usikker på sin forældre rolle og det ansvar, man har for børnenes udvikling – hvis du vil have gode råd til at sende dine børn godt på vej, så har Mette Weber med “Lær dine børn, at stå op for sig selv” et fint bud på, hvordan du lærer dem det. For en sikkerheds skyld, så lad mig lige understrege, at alle og jeg mener alle forældre begår fejl. Alle har også hver deres ubevidste mønstre med, som de har lært, da de var børn.

Den adfærd du ubevidst bruger, når du er sammen med andre mennesker er udviklet i situationer, hvor du har skullet passe ind. Hvor en given reaktion har sikret, at du har fået tilfredsstillet dit behov, eller har måttet danne en overbevisning om, hvordan du skal reagere for at sikre dig selv.

Jo yngre du er jo, mere afhængig er du af andre menneskers opfattelse af dig. Så hvis du flere gange har oplevet, at det ikke gavnede, at stå ved dig selv. Hvis du måske endda har oplevet, at det var farligt. Fare behøver ikke være livsfare.  Det kan sagtens være, at blive hængt ud foran klassen af dansklæren, fordi du ikke havde fået øvet staveord. Eller blive drillet med at være en stræber af klassekammeraterne, fordi lektierne altid var lavet. Menneskebørn er genetisk kodet til, at ligne de andre i store træk i hvert fald.

Den gang for flere tusind år siden, der var det nemlig ikke kun farligt for den enkelte at være anderledes. Det kunne være farligt for hele familien, gruppen eller stammen om man vil. Det at være anderledes kunne være tegn på sygdom eller en anden trussel mod gruppens sikkerhed. Derfor blev det anderledes udskilt – og den erfaring ligger stadig inde i det ubevidste lager hos det enkelte menneske. Det er den, instinktive fornemmelse af fare, der skal gøres op med, hvis du skal stå ved dig selv og tillade dig, at være anderledes end de andre i din omgangskreds.

Al det behov for at passe ind kan gøre det svært, at vide hvad det egentlig er du skal stå ved. For hvad er egentlig dig, og hvad er tillært. Rigtig mange har svært ved at mærke sig selv, og det var faktisk noget af det, der i sin tid var mit allerstørste problem.

…

Hvad jeg har måttet lære om, at stå ved sig selv

Jeg vidste ikke hvad, der var mig. Hvis jeg blev spurgt, hvad jeg havde behov for eller hvad jeg havde lyst til. Så var jeg helt oprigtigt ude af stand til, at mærke det. Fordi det så længe havde været livsnødvendigt for mig, at passe ind. Det havde været nødvendigt for mig hele tiden, at mærke hvor de andre var og hvordan de havde det. Simpelthen for at undgå, at skabe en unødig konflikt. Det behov har jeg ikke længere, for jeg er voksen og kan klare mig selv. Men jeg måtte gå hele vejen og finde tilbage til mig selv. For at finde ud af at skelne, det jeg selv følte og mente fra det jeg opfattede hos andre.

Det jeg har måttet lære er:

• Ikke at undskylde for at være den jeg er, eller gøre det jeg gør.
• Ikke at forsøge at sagliggøre, rationalisere eller forklare følelser eller oplevelser – de er mine og de er som de er.
• At tale fra hjertet, som Odile så fint fortæller om.
• At finde ind til min kerne, og turde fylde det jeg fylder i et rum
• Acceptere, at det ikke er alt jeg forstår.
• At acceptere, at andre ikke er enige og at det faktisk ikke har noget med mig, at gøre
• At lære, at skelne mig selv fra andres opfattelse af mig.
• At finde modet til, at stå fast og ikke vige fra mine principper og min personlige integritet.
• At anerkende, at alle dele af mig er værdifuld på sin helt egen måde og i sidste ende har et konstruktivt budskab.
• At være opmærksom på om jeg er ved siden af mig selv – eller i mig selv.
• Når jeg føler jeg bliver presset væk fra mig selv, at spørge mig selv – hvad jeg flygter fra
• At det er ok ikke at være perfekt – faktisk er det befriende, når andre viser deres mindre kønne sider. Som Else her, hvor hun spørger : Er jeg i handle eller lide-form eller Anja, der siger: Måske bliver du skidesur på mig nu!

Hvorfor er det så vigtigt, at du står ved dig selv?

Det at stå ved dig selv betyder jo, at du gør det, der passer til dig. Hvis du gør noget andet, så har du en indre konflikt – en indre konflikt mellem det du siger og det du gør. Det er ikke bare en indre konflikt, der giver tvivl eller får dig til at virke uoprigtig udadtil. Når du gør noget, der ikke passer til den du er inderst inde, så nedbryder du faktisk dit selvværd – et selvværd, som er vigtigt for at andre ikke træder til og nedbryder det endnu mere – det kan du læse mere om i Vigga’s fine indlæg om hvorfor du bliver behandlet nedladende.

Når du ikke står ved dig selv, og den indre stemme. Så risikerer du faktisk ikke bare dit selvværd, du risikerer at bringe alle dele af dig ud af balance. Derfor er det vigtigt, at du kan lytte til din indre stemme, og at du ikke overskrider dine egne grænser.