Selvværd – styrk dit selvværd allerede i dag med 7 konkrete råd

Selvværd er et af de svære emner, at diskutere. Det er også et emne, der er virkelig relevant i mange sammenhænge. For eksempel, når det drejer sig om almindeligt velbefindende eller stress, så kan det være relevant også, at tale om selvværd. Det er også relevant at tale om selvværd i forbindelse med mobning eller almindelig dårlig trivsel generelt. Det er dog vigtigt, at pointere at der kan være andre årsager end problemer med dit eller andres selvværd.

Der er skrevet rigtig mange ord om selvværd, og om hvordan man bygger det op. Desværre er mange af de tekster svære, at læse og ikke rigtig til at forstå. Så der også rigtig mange misforståelser omkring selvværd – og endnu flere forvekslinger med selvtillid. Derfor har du måske rendt rundt og gjort en masse for, at styrke dit selvværd, og måske har det virket, eller også har du bare fået styrket din selvtillid. Selvtillid er også godt, det er bare noget andet end selvværd. I nogle tilfælde kan øget selvtillid godt påvirke selvværdet og nogen gange, så virker det helt modsat.

Selvværd har intet at gøre med hvordan du ser ud, hvilket job du har, hvilken bil du kører eller hvor mange penge du tjener.

Godt selvværd er desværre ikke så nemt, at teste. Fordi det er en følelse, en tilstand, en indre fornemmelse. En grundfølelse af at ”jeg er ok,som jeg er” Så derfor kommer her lidt flere ord på den fornemmelse, ord der beskriver når det er godt, og når det er skidt.

Hvordan opleves dårligt selvværd?

Dårligt selvværd opleves forskelligt af forskellige mennesker. Derfor kan det være svært, finde ud af hvad det er. Her følger en række eksempler og beskrivelser. Det er dog vigtigt, at du husker at det bare er et lille udpluk af hvad det også kunne være. Her får du et par retningslinjer og nogle konkrete eksempler.

Det er ikke altid muligt at spotte dårligt selvværd

Det er ikke altid muligt, at se dårligt selvværd. Det er en tilstand, som andre ikke altid får lov til at se.

  • Dårligt selvværd kan give oplevelsen af ikke, at høre til nogen steder.
  • Det kan være du ikke føler dig elsket eller ønsket.
  • Det kan også være en følelse af altid, at være i vejen.
  • Det kan være, at du taler meget negativ til og om dig selv.
  • Det kan også være, at du hele tiden føler, at du skal gøre noget for at andre kan lide dig.
  • At du bare er nødt til, at yde noget ekstra hver gang.
  • Det kan også være følelsen af bare at være forkert.

Hvordan føles et godt selvværd så?

  • Et godt selvværd føles – godt! Ikke at livet er rosenrødt og uden problemer, det er bare overkommeligt på en anden måde.
  • Det føles, som om at livet passer til dig.
  • Du har en grundlæggende følelse af, at det er ok – også selvom der er både op og nedture.
  • Du føler, at du er noget værd. Ikke forstået på den måde, at alt er perfekt og du altid gør det rigtigt.
  • Du har bare følelsen af at du har ret til din plads i livet.
  • Det er oplevelsen af, at du rent faktisk godt kan leve op til de krav, som livet stiller til dig.
  • At du selvom det ikke altid er lige nemt, rent faktisk er i stand til at være dig.

 

Kan dårligt eller godt selvværd ses?

Svaret er både ja og nej. Det er ikke muligt for os, at se ind bag et andet menneskes følelser. Og alligevel, så er der nogle små sladrehanke. Små ting, som når vi kigger på mennesker afslører, om de har et dårligt eller et godt selvværd. Det kan også være, at du kan se dem, når du kigger på dig selv. Det kan bare være meget sværere. Det skyldes, at den måde du lever på er den, der lige nu virker som den rigtige for dig. Derfor er det nemmere for andre, at se de små signaler, der kan afsløre dårligt selvværd udefra.

Ydre tegn på dårligt selvværd kan være

  • Meget sjusket og ligegyldighed eller meget perfektionistisk i personlig hygiejne og udseende
  • Usynlig uden fantasi og/eller humor eller overdrevet klovnet
  • Hævder sig på andres vegne og prøver, at få andre til at følge trop

Og specielt den sidste er værd, at lægge mærke til – har du nogensinde overvejet, at mobbere meget ofte har et virkelig dårligt selvværd?

Hvad er det sådan helt konkret?

Selvværd er din måde, at se dig selv på. Det er alle de tanker du har om dig selv. Det er bestemt af alle de ting, der virkelig betyder noget for dig. Det er bliver påvirket af de mennesker, du omgiver dig med. Det bygger i høj grad på dine relationer, både de gode og de dårlige.

Det i den grad bestemt af din selvopfattelse. Alle de ord og sætninger som du siger, og tror på om dig selv. De overbevisninger du har på godt og ondt.

En meget brugt beskrivelse af selvværd er, at mennesker er ligesom træer. Den del af træet du kan se. Det du selv viser omverdenen, det er din selvtillid. Det du omgiver dig med, det du gør og det du kan.

Dit rodnet, det andre ikke nødvendigvis kan se. Det er dit selvværd. Det består af dine værdier – det, der er vigtig for dig. Dine overbevisninger, det du tror på om dig selv. Det du siger til dig selv, når ingen andre hører det. Den du er og ikke mindst den gruppe mennesker eller den større sammenhæng, som du føler, at du er en del af.

En anden måde, at sige det på er, at dit selvværd består primært af 3 ting. Dine værdier, din identitet og følelsen af at være en del af en større helhed. Værdier er sådan noget, som :

  • Frihed
  • Tryghed
  • Ro
  • Kærlighed
  • Følelsen af at alt er ok
  • Mod
  • Samhørrighed
  • Loyalitet
  • Lykke
  • Glæde
  • Fred
  • Væren
  • fortsæt selv listen….

Din identitet er den du er og det du tror på om dig selv. Den større helhed kan være både af en mere spirituel karakter eller helt konkret, som f.eks den lokale håndboldklub eller noget tilsvarende.

7 helt konkrete råd til at styrke dit selvværd allerede nu

Hovedoprydning

Start med en Hovedoprydning af de helt store – og ja bogstavelig talt oprydning i hovedet. Hvilke tanker er ikke gode for dig. Hvor kommer de fra, og hvor kan du gøre af dem.  Nøgle ordet er balance. For meget og for lidt er ikke godt. Selvværdet bliver ikke bygget op af, at du lærer at være ligeglad. Det bliver bygget op af at du føler, at det du gør dit bedste og det er godt nok. Find et sted, hvor du kan gøre af alle de tanker, der ikke bygger. De tanker, der ikke støtter dig i at være den du gerne vil være.

Det kan hjælpe, at du forestiller dig, at du har en gammel kommode, et loftsum, kælderrum, et skab eller andet hvor du kan lægge alle de ubrugelige og unyttige tanker fra dig. For nogen virker det bare, at forestille sig, at de lægger tankerne fra sig. Andre skriver sedler og lægger fra sig, helt fysisk. Så er der dem, der brænder sedlerne. Brug din fantasi og find den metode, der virker for dig.

Du skal beholde tankerne om at stræbe efter, at gøre dit bedste – alle dem om ikke at kunne, ikke at være god nok de skal ryddes væk.

Ud af komfortzonen

Ud af komfortzonen, hvis du vil have det anderledes, ja så må du gøre noget andet. Du skal ud i verden og rent faktisk opleve på egen krop og eget sind, at det går godt. Du overlever det, og måske får du endda komplimenter med på vejen.

Forestil dig, at din fortrukne farve på bluser har været grå (kedeligt og usynligt eller klassisk og elegant?), det skal ændres nu må du egentlig gerne være dig – men der er ingen grund til at springe helt ud i at købe en bluse i postkasserød. For hvis du ellers har gået i grå, så er der en ikke uvæsentlig risiko for, at den ender bagerst i skabet. Du finder måske aldrig modet til at få den på uden for hjemmets 4 vægge. Så er det meget bedre, at finde en midt imellem løsning. En løsning, som du ikke nødvendigvis er helt tryg ved, men dog er til at overleve. Hvis det er blusen, ja så kan det være, at du skal forsøge med koral eller lyseblå. Bare en lille smule mere farve eller mønster end du plejer. At træde ud af komfortzonen betyder nemlig, at du udvider din definition af, hvad det vil sige at være dig. Dermed skaber du større rammer og mere bevægelsesfrihed for dig selv – og i sidste ende, så er det meget nemmere, at bevæge sig inden for de større rammer.

Accepter, at det ikke er alt du kan styre.

Det er sådan i livet, at der sker uforudsete ting og uanset hvilke grænser og bånd og rammer du udstikker for dig selv. Så kan du ikke styre, hvad andre mennesker mener og siger eller gør. Du kan ikke styre hvordan de opfører sig over for dig eller andre. Det du kan styre er dig selv, og din reaktion på forskellige situationer eller mennesker. Så du skal acceptere, at der sker noget uforudset ind imellem, og det er ok. Du har faktisk et valg, og nogen gange er det valg altså at flytte sig fra noget, der er ubehageligt. Når du begynder, at styrke dit selvværd, så kan du godt opleve mennesker, der reagerer negativt på det. Så må du holde fast i dig selv, selvom det kan være svært og i nogen tilfælde skræmmende.

Lær dine grænser at kende.

Der er ikke noget, så nedbrydende for dit selvværd, som at få sine grænser overtrådt. Hvis du har et dårligt selvværd, så er du formentlig ikke vant til, at dine grænser bliver respekteret. I den situation kan de være rigtig svære, at mærke. Det er bare ikke altid, at det er så nemt, at mærke at det sker, før de er overtrådt, så grundigt – at du nærmest har slået knude på dig selv. Så må du bare huske til næste gang hvor grænsen var, eller hvornår det var over grænsen. Så lærer du dem nemlig, at kende. Når du kender dine grænser, så er det også meget nemmere, at opdage når de bliver overtrådt eller er på vej til at blive det. Når du kender dine grænser for, hvordan andre må behandle dig.,Kan du nemlig nå at sige fra i tide. Jeg ved godt, det sidste er ikke nødvendigvis nemt, men der er ikke andet at gøre end, at øve sig. Der findes mennesker, der kan – så se på dem og lær.

Bliv en del af noget større

Få bedre selvværd med interessefællesskab

Fællesskab styrker selvværdet

Når du føler os som en del af noget større, så har du også en bedre følelse af dig selv. Når du føler, at du er en del af et fællesskab,

og at du ikke er alene. Så opsøg noget hvor du kan føle, at du hører til. Start i en sportsklub, begynd at synge i et kor, gå til foredrag. Find mennesker, der deler dine interesser, så har du noget at snakke med dem om. Noget neutralt, så det ikke nødvendigvis er dybt personligt i starten.  Endnu en gang er det et af de punkter hvor du skal finde balancen. Det er vigtigt, at finde et fællesskab der passer dig. Dit selvværd vokser ikke bare fordi du går ind i noget, som ikke passer til dig. Så byg dig og dine relationer og dit fællesskab op med mennesker i balance og med sunde/fornuftige interesser – og her vil jeg understrege at det er dig, der definerer sund og fornuftig i denne sammenhæng.

Brug din fantasi og din kreativitet

Du behøver ikke vise det til nogen, at du maler eller skriver bøger, at du strikker eller laver perleplader eller hvad du nu kan finde på. Det vigtige er, at du gør det og hygger dig med det og bruger din fantasi. Hvis du så når det har hjulpet på selvværdet og du kan mærke at du faktisk synes godt om de ting du laver, ja så kan du vise dem frem – uanset hvad de andre mener, så kan du selv godt lide det – og de må gerne have deres mening og du må have din.Kreativitet kan også handle om filosofi eller spiritualitet, hvad som helst, der sætter dine tanker i gang og skaber nye tanker eller ting.

Tal pænt til dig selv og andre.

Det handler ikke om, at tale i rosende ord hele tiden. Heller ikke om, at fornægte eller undlade at sige sandheden. Irritende nok, så handler det om at sige det, der skal siges på den rigtige måde.  Der er skrevet lange bøger og lavet terapeutiske uddannelser i ikke-voldelig kommunikation og der er snakket om giraffer og ulve og sågår om strudse.

Det behøver ikke være så svært.

Når du vil sige noget positivt til dig selv eller andre, så sig det så de vokser af det. Tal i sætninger, der roser den de er. Når du vil rose det de gør eller måden de gør det på, så sig det, så de ikke kan afskrive det, som din mening eller noget du siger for at være sød.

Sig for eksempel : Du er dygtig,Du er sød, jeg er glad for at du er her, du er meget imødekommende … eller Du er dygtig fordi du har farvet tegningen og ikke kommet ud over stregerne.

Den første type er ubetinget positiv opmærksomhed, den anden er betinget positiv opmærksomhed. Den første taler til selvværdet og den sidste primært til selvtilliden –men da den jo bliver hægtet sammen med noget du er, så smitter den lidt at på selvværdet.  Effekten er bare ikke lige så stor på selvværdet.

Ingen i denne verden er perfekte – heldigvis, så indimellem, så er det på sin plads, at irettesætte.  Så er det vigtigt,at det bliver givet som betinget negativ. Det vil sige – at den man snakker til skal have en mulighed for at rette op.

Bliv på egen bane halvdel, det er meget nemmere, at eksistere i verden, hvis du ikke tager de andres opførsel ind og gør den til dit problem. Der er både flinke mennesker og idioter ude i verden. Det vigtige er , at uanset hvordan de andre ter sig, så skal du have det godt med at være dig og det kan du kun, hvis du lader de andre have deres egne problemer i fred. Du kan godt hjælpe, men det er ikke dig, der skal løse deres problemer – og det er ikke dem, der skal løse dine.

Som du måske allerede har luret, så er selvværd sådan et lidt fluffy størrelse, der er svær at måle på

 

 Hvad kan du ellers gøre

Hvis nu du har læst denne artikel og konstateret at du nok hellere må gøre noget ved dit selvværd, ja så er det bare at komme i gang. Hvis et eller flere af punkterne er svære, så kan det være en ide, at søge hjælp.

Det kan også være, at du bare skal ind på den nærmeste AOF, FOF eller anden forening med forskellige aktiviteters hjemmeside og finde inspiration til at dyrke en interesse.

Det kan være du har brug for at snakke med en ven eller veninde, som du stoler på om et eller flere af punkterne.

Det kan være du har brug for en terapeut til at hjælpe dig med at overkomme nogen af de mentale forhindringer. Måske er der ting i din fortid eller nutid, som du skal gøre op med.

Måske synes du, at du har brug for støtte til at finde hoved og hale i det hele. Det kan også være, at det er nemmere med personlig støtte så kan en coach terapeut eller coach være en god ide. Du kan læse mere om NLP terapihypnoterapi og coaching – mine foretrukne værktøjer til arbejde med selvværd. Du kan også kigge forbi hos Helene, der er coach og se hvad hun skriver om selvværd.

Det vigtige er, at du gør noget for dig selv og dit selvværd – for ved du hvad. Du er faktisk et værdifuldt menneske, der har betydning. Du er vigtig for andre, bare fordi du er.

Terapeut Lisbeth LysdalLisbeth Lysdal er hypnoterapeut og har arbejdet fuld tid med mennesker i forandring siden 2013. Hun har flere uddannelser inden for terapi og komplementær behandling. I kraft af sin uddannelse som civilingeniør arbejder hun for at det, der sker i terapien skal give mening. 

Hendes sessioner, workshops og kurser er bygget op på et fundament af faglig viden og praktisk erfaring.

Læs mere om Lisbeth her: Om Lisbeth Lysdal 

 

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Unge og selvværd - - […] Du kan læse mere fra Lisbet om selvværd her […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk
Privatlivspolitik