Du kan selv skabe nye drømme, når den gamle ikke længere passer ind.

Skab nye drømme, hvis de gamle ikke længere er realistiske.

Den der fornemmelse af at have løbet panden mod en mur. Kender du den? Har du fået brug for at skabe nye drømme, der virker livsbekræftende og erstatter noget du har mistet

At stå et sted i livet med fornemmelse af egentlig at være godt på vej – og så er der bare pludselig forhindring på forhindring.

Du kan selv skabe nye drømme, når den gamle ikke længere passer ind.

Når det gamle ikke længere passer ind, er det vigtigt at finde nye drømme

Det er ikke hele livet, der er skævt, det er bare den ene lille ting. Drømmen du har arbejdet på i flere måneder eller år. Hobbyen eller aktivitet, der har været det faste holdepunkt, og har givet energi og overskud og hjulpet dig tilbage på sporet, når tingene i øvrigt var mindre lette. Af den ene eller anden grund kan det pludselig ikke lade sig gøre – så overskuddet, glæden, håbet og måske endda livsmodet har det lidt svært. For rigtig mange mennesker er det nemlig en bestemt ting, der giver følelse af mening, og når den forsvinder, så kan det være vanskeligt, at finde en ny.

Når drømmen forsvinder

Livet er levende – heldigvis. Det betyder bare også, at tingene ændrer sig. Der sker noget uforudset eller noget former sig ikke helt som du havde regnet med.  Måske kan du nikke genkende til et af de følgende scenarier, selvom de ikke lige præcis rammer din situation kan der sagtens være lighedspunkter.

Du hænger fast og bruger en masse ressourcer, energi og tanker på noget du inderst inde ikke længere vil kæmpe for.

 

Eksempel 1: Du kan ikke længere dyrke din favorit fritidsaktivitet. Måske har du været aktiv motionsløber og fået energi, overskud og frihed ved, at trække i løbeskoene og drøne en tur i skoven. Løbet er den ene ting, der får dig til, at trives – og pludselig en dag kan du ikke løbe mere. Måske som følge af et uheld eller sygdom. Måske har du prøvet, at gøre alt hvad du kan for at træne op igen, men løbet er nu forbundet med smerter eller ubehag. Da det før har givet så meget, bliver det på en eller anden måde stadig ved med, at være ærgerligt ikke at kunne løbe.

Eksempel 2: Du har taget e uddannelse og haft drømmen om, at arbejde inden for dit felt. Efter endt uddannelse, må du indse, at det ikke er så let eller nærmest umuligt at få job inden for det du gerne vil arbejde med. Enten fordi, der er mange om meget få stillinger eller fordi du af den ene eller anden grund ikke har ressourcerne lige nu, til at skabe dit eget job. Måske er der kommet noget andre elementer af livet i vejen. Prisen i forhold til børn, ægtefælle eller bolig kan være for høj, til at du vil betale den og du må derfor sadle om. Den er der jo bare stadig den drøm du havde, da du startede på din uddannelse.

Eksempel 3: Du har måttet prioritere!  Selvom tid og penge oftest er overfladiske undskyldninger, der dækker over andre blokeringer, så kan de være nok så reelle i visse perioder af livet. Det kan betyde, at drømmen skal udskydes og måske har den været udskudt så mange gange, at du den ikke længere er helt så realistisk som den var på et andet tidspunkt i livet. Det ved du måske godt inderst inde, men drømmer stadig om en dag, at leve den ud.

I alle 3 eksempler er konsekvensen at du hænger fast og bruger en masse ressourcer, energi og tanker på at ærgre dig over noget som du måske nok har indset ikke bliver til noget, som du ikke længere synes er værd, at kæmpe for eller ved du ikke vil lægge ressourcer i – og alligevel er det så vanskeligt at slippe.

Mennesker har brug for at føle, at der er en mening

Mennesker har brug for, at der er en mening med deres liv. Det behøver ikke være en kæmpestor mission, men bare at dagligdagen indeholder elementer, der giver en følelse af at få noget ud af livet eller at have en betydning eller plads i en større helhed. Sagt på en anden måde have noget, at bidrage med til det store puslespil. Den følelse af, at være tilstede i og i kontakt med sig selv kan findes i selv små dagligdags ting. Det kan være, at det er løbeturen, som knæene ikke længere kan holde til, der har haft den effekt. Så kan det gå ud over selvværdet og identiteten, ikke længere at kunne det.

Hvad gør man så for, at skabe en ny drøm

Hvis noget ikke længere er en mulighed af den ene eller den anden praktiske grund. Så er det på tide, at finde en ny drøm. Eller en ny aktivitet, som hjælper en til at finde tilbage til at føle mening, væren og som en brik i puslespillet.

Andre kan godt komme med forslag, i sidste ende er det bare kun dig, der kan vælge en ny drøm og en ny mening for dig selv.  Lad alligevel være med at forkaste andres forslag. Læg forslagene i bunken med muligheder og tag stilling til dem på et senere tidspunkt.

For at finde en ny drøm, et nyt mål, en ny måde at opnå velvære på, så er det en god ide at finde ind til essensen af den gamle drøm/aktivitet.  For derefter at finde nye, der kan give den samme indre tilstand og opfylde kravene.

 

Her får du en række helt konkrete råd til, hvad du kan gøre

Hvis du vil skabe nye drømme, så kan du starte med de råd, der umiddelbart tiltaler dig. Så kan det være, at du pludselig får lyst til også at kigge på de andre. Enkelte punkter kræver at du har kigget på det forrige punkt. Så det optimale vil være, at du tager dem trin for trin i den rækkefølge de er listet.

Hvilke ressourcer gav den gamle drøm/aktivitet

Spørg dig selv, hvad du havde. Ikke hvad du havde på det helt konkrete plan – altså ikke knæ, der gjorde at du kunne løbe og ikke en gang tiden til at kunne løbe. Det er heller ikke jobbet i det store anerkendte firma eller det lille firma, som er en del af lokalsamfundet. Det du leder efter er det det gav dig følelsesmæssigt eller i form af abstrakte værdier. Måske var løbeturen følelsen af frihed eller overskud, måske gav den væren i nuet eller en dyb kontakt med dig selv. Jobbet i det lille firma gav måske en følelse af samhørighed eller at være noget værd. I det store firma var det måske tryghed, der blev opfyldt.

Lav din helt egen liste og find ud af hvad det var du fik ud af det – og nej, det er ikke nødvendigvis nemt.

Hvilken ny drøm/aktivitet kan dække behovet

Ressourcen er omdrejningspunktet, for det er faktisk den du mangler mere end den konkrete løbetur eller at møde op på en bestemt adresse hver dag. Så hvilken aktivitet kan gøre det samme for dig? Hvor eller hvordan kan du få følelsen af frihed eller forbundenhed eller tryghed eller …

Slip illusionen om den gamle drøm

Du kan give slip helt konkret ved at tage et symbol i hånden og lade det falde

Der er mange måder, at slippe det gamle på.

Giv så slip. For så længe du mere eller mindre desperat holder fast i det du havde, jo mindre energi har du til at sætte gang i noget nyt. Det kræver en indsats, for i starten vil det virke uvant. Det kræver måske øvelse at komme i den anden type form, der skal til at dyrke yoga i stedet for at løbe for bare at komme med et enkelt eksempel

Der er mange måder, at slippe på. Så du må finde den metode, der passer til dit temperament. Det kan være alt lige fra at skrive en seddel med den gamle drøm, og så krølle den sammen eller ligefrem brænde den. Måske har du brug for en periode hvor du tillader dig, at være ked af det og i nogen tilfælde kan det være godt at søge hjælp hos en god ven eller en professionel terapeut eller coach.

Form din nye drøm

Nu skal fokus rettes mod fremtiden og det nye du ønsker dig. Lav en plan! Hvad har du brug for? Skal du kontakte nogen, er der noget du skal anskaffe, skal der ryddes tid i kalenderen. Lav din plan så konkret som muligt og ja, det kan kræve en indsats, at få det nye til at ske. Hvad enten det handler om at sætte sig op på cyklen eller søge et nyt job i en anden branche eller ligefrem starte som selvstændig.

Måske er du en af dem, der har svært ved at finde ud af hvordan drømmen skal formes. På hvilke områder du har lettest ved, at få tingene til, at ske. Så kan du kigge på mulighederne for at finde mere information eller hjælp i bunden af artiklen.

Hvis du bliver ved med at gøre det samme, så får du det samme resultat. Du får ikke et fuldkornsbrød ud af mormors opskrift på kardemommeboller og sådan er det bare.

 

Kom ud af komfortzonen

Hvis du bliver ved med at gøre det samme, så får du det samme resultat. Du får ikke et fuldkornsbrød ud af mormors opskrift på kardemommeboller og sådan er det bare.
Du skal altså til, at gøre noget nyt. Det nytter ikke bare at tænke: ”Det vil jeg gerne.” For at få noget til at ske skal handling bag. Nogen gange skal der bruges kræfter for at bestige et bjerg og andre gange mod til at flyde med strømmen, selvom det går hurtigt.

Skab din nye identitet

Selvom du måske ikke lige har tænkt over det. Så har du jo kun haft svært ved, at slippe den gamle drøm fordi den et eller andet sted har været så meget en del af den du er, at det næsten har været smertefuldt at skulle give slip. I stedet for bare at være dig, så har du gjort drømmen til dig – i større eller mindre grad. Nu hvor du så har valgt, at slippe den gamle drøm og bruge dine ressourcer på, at skabe en ny. Så skal du selvfølgelig gøre den nye drøm til dig – eller hvis du er klar til det. Så begynde at være dig uden at skulle være noget bestemt. For du er altid meget mere end løber, medarbejder, lystfisker eller hvordan du nu har omtalt dig selv.

Spørg dig selv, hvem du sådan helt inde under huden. Hvem er jeg, når jeg ikke længere er det jeg gør?

Gør noget ved det – NU!

Et kvalificeret gæt fra min side er, at når emnet interesserer dig, så har du formentlig gået rundt og været lidt frustreret i et stykke tid og måske i lang tid. Måske har du gået og givet andre skylden for, at du er havnet i denne situation, og hvis du nu f. eks har en skade som følge af et trafikuheld, så kan det at skaden er opstået meget vel være en andens skyld.

Der er bare det ved det, at du ikke kan bruge deres anerkendelse af skyld til noget som helst. Dine knæ heler jo ikke på magisk vis, bare fordi den anden siger til dig: “Det er også rigtigt. Det er min skyld, at du ikke længere har samme stabilitet i dine knæ.” En arbejdsgiver, der har fyret dig har måske også skylden for at du nu ikke er en del af virksomheden mere, det ændrer bare ikke på situationen.

Der er kun en, der kan gøre noget ved din situation og det er dig. Uanset hvordan situationen er, så kan du vælge at blive siddende i sølet og sige, at det er de andres skyld eller du kan tage ansvar for din situation, rejse dig op finde en måde, at blive ren og tør medmindre du faktisk foretrækker den våde og mudrede følelse.

 

De nye drømme kræver en indsats for at komme ind i dit liv

Med mindre du kan lide det, der hvor du er. Så må du selv gøre en indsats for at skabe nye drømme.

Der er kun en, der kan gøre noget ved din situation og det er dig. Uanset hvordan situationen er, så kan du vælge at blive siddende i sølet og sige, at det er de andres skyld eller du kan tage ansvar for din situation, rejse dig op finde en måde, at blive ren og tør medmindre du faktisk foretrækker den våde og mudrede følelse.

Det er dit valg – om du bliver siddende eller rejser dig

 

Det er dit valg – du kan nemlig ikke altid lave om på situationen, du kan altid vælge hvad du gør ved den. Bliver du i den, går du og uanset hvad du vælger, så spørg dig selv hvad det valg betyder for dig. Vælger du dig selv til eller vælger du dig selv fra.

Få hjælp eller yderligere inspiration

Uanset hvad din nye drøm er, så er det ikke nok at tænke den. Der kan være hindringer på vejen, og de skal selvfølgelig løses. Er drømmen realistisk? Passer den i virkeligheden til dig? Hvordan får du den levet ud? Alt det kan kræve lidt ekstra arbejde.  Nogle af de spørgsmål kan du få svar på i indlægget om Loven om tiltrækning – og det er slet ikke så mystisk, som det lyder.

Måske står du med forhindringer i forhold til, at give slip på fortiden. Måske lider du stadig under effekten af en dramatisk eller livsomvæltende begivenhed. Det kan også være, at du har en begrænsende overbevisning, eller en ide om at det, der er muligt for andre ikke er muligt for dig. Så er der hjælp at hente med hypnoterapi og/eller NLP.

Det kan også være, at du helt har mistet fornemmelsen af dig selv, og ikke helt hvilken retning det vil være godt for dig, at tage. Har svært ved, at sætte det nye mål eller se dine egne potentialer og ressourcer. Så kan coaching være løsningen og hvis du har mod på en lidt mere spirituel tilgang, så måske en sjælerejse til livet mellem livene eller en SoulRealignment®. Link til beskrivelser af sjælerejser og SoulRealignment kommer senere.  Alle 3 metoder gør dig bevidst om dig selv på en ny måde og giver dig muligheden for, at træffe nye valg, også på områder, hvor du hidtil ikke har følt du havde et valg.

Lisbeth Lysdal - hypnoterapeut, coach og healerLisbeth Lysdal har flere forskellige uddannelser indenfor alternativ behandling. Hun arbejder primært med hypnoterapi, NLP og regressionsterapi. Hun har flere gange i livet taget valg om, at give slip på gamle drømme og overbevisning, der ikke længere passede til det liv hun ønsker, at leve. Hun tilbyder 1:1 terapi, hypnoterapi og andre sessioner med fokus på at finde tilbage til din rene kerne.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk