Flyskræk – en ærgerlig begrænsning i den moderne verden

Flyskræk er en af de ting, der måske ikke er livsnødvendig at gøre noget ved. De fleste med flyskræk lever med den. Det er ikke en angst du møder i hverdagen medmindre du rejser meget i forbindelse med arbejde. Det er praktisk muligt, at finde alternative muligheder, og undgå at blive konfronteret med flyskræk.

Langt de fleste steder kan besøges med  bil, bus, tog eller båd. Det er bare ikke alle steder, det er så praktisk at tage hen, hvis man ikke vil flyve. Rejsetiden kan blive så lang, at det ikke er hensigtsmæssigt til hverken ferie eller forretningsrejse.

Mennesker er ikke skabt til at flyve

Uanset hvordan du har det med, at skulle ud og flyve – så vil jeg lige understrege, at flyskræk er en af ting, hvor det måske er helt naturligt at være bange eller skeptisk i det mindste….

For lad os da lige slå fast, det er ikke naturligt for mennesker at flyve – hvis det var, ville vi have været udstyret med vinger. Derfor er flyskræk rimelig udbredt og det kan være svært, at tænke sig til årsagen.

Flyskræk har mange former

Den opstår ikke altid på den første flyvetur. Den kan også dukke op senere i livet. Så er det at symptomerne begynder.

  • Bekymringstanker
  • Indre uro
  • Rastløshed
  • Koldsved
  • Kvalme
  • Åndenød

Hvis du har flyskræk, så kan du formentlig genkende symptomerne og måske endda tilføje nogle ekstra til listen.

Flyskræk er et af de emner, som rigtig mange mennesker kan forholde sig til – netop fordi det ikke er naturligt for mennesker, at flyve.

Det kan påvirke længe før rejsen starter

Nogle beskriver, at de allerede kan mærke de første symptomer på flyskræk, når de booker rejsen. Andre oplever at den starter på vej mod lufthavnen.For nogle er der ingen problemer i at flyet letter og flyver, men flyskrækken sætter ind i det øjeblik, der bliver lagt an til landing.

Årsagen til de forskellige tidspunkter er oftest, at der er forskellige årsager til flyskræk. Der er nemlig rigtig mange ting i spil på en flyrejse. Indcheckning, sikkerhedskontrol, lyde, uvante bevægelser, mange mennesker, træthed, begrænset plads, få toiletter til mange mennesker, forventninger til rejsemålet.

Det er lige så individuelt hvad der er årsagen til flyskræk, som oplevelsen af flyskrækken

Mennesker med flyskræk beskriver, at være bange for rigtig mange forskellige ting.

De kan være:

  • bange for at være spærret inde
  • frygte ikke, at kunne komme ud
  • Være bange for at falde
  • Bange for at blive kastet rundt
  • Utrygge ved at være lukket inde sammen med andre mennesker

og de umiddelbart mere ulogiske

  • bange for at drukne
  • bange for slanger
  • bange for baggage
  • bange for at kaste op
  • bange for at blive kvalt
  • en overvældende følelse af ansvar

Som du måske bemærker, så kan der være mange årsager og sikkert også nogle, som ikke er med på listen her.

En sjov historie om en anden årsag

Gennem min tid som hypnoterapeut har jeg mødt mange med flyskræk. En af de mest spøjse, som det tog mig lidt tid at forstå var en kvinde i 50’erne. Hun ville gerne besøge sin datter i Sydafrika, og det fik hun ikke gjort, for hun var bange for at flyve.

I den indledende snak om det at flyve og hendes forestilinger om hvordan det ville være var der ingen “aha” det er det årsag. Vi arbejde med hypnose og da hun lukkede øjnene på igen kiggede hun skrækslagen på mig, og sagde: “Jeg kan ikke tage derned, der er jo slanger”.

Flyskrækken var i hendes verden bare mere acceptabel end angsten for måske at møde en slange.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du nu ikke har fået gjort noget i forvejen og sidder i flyet eller lufthavnen og mærker at angsten melder sig.

Så handler det om at holde dit fokus i nuet.

Træk vejret dybt og roligt, så godt du kan. Så fortæller du nemlig kroppen med din vejrtrækning at den gerne må falde til ro. Flyt din opmærksomhed væk fra de tanker, der melder sig sammen med angsten. Studer farverne omkring dig, lyt opmærksomt til lydene uden at vurdere dem.

Nemme veje til at overkomme flyskræk

Selvom der er mange årsager, så er det så specifik en angst at den er nem at have med at gøre i terapi lokalet. En teknik som BWRT vil i langt de fleste tilfælde virke efter allerede en session. Det har endda ingen betydning, hvor tidligt eller sent du får den form for hjælp.

Hypnoterapi er mit andet bud på at slippe flyskrækken og blive i stand til at slappe af på turen.

Hvis der er en anden grund til angsten end selve det at flyve, så vil det være en god ide at finde den egentlige årsag.

 

Terapeut Lisbeth LysdalLisbeth Lysdal er hypnoterapeut og har arbejdet fuld tid med mennesker i forandring siden 2013. Hun har flere uddannelser inden for terapi og komplementær behandling. I kraft af sin uddannelse som civilingeniør arbejder hun for at det, der sker i terapien skal give mening. 

Hendes sessioner, workshops og kurser er bygget op på et fundament af faglig viden og praktisk erfaring.

Læs mere om Lisbeth her: Om Lisbeth Lysdal 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk
Privatlivspolitik