Hej Lisbeth.

Jeg er nysgerrig i forhold til om regressionsterapi vil være godt for mig?

Jeg er nået rigtig langt med min egen personlige udvikling og har god indsigt i mig selv​, min barndom og oplevelser mm. Synes umiddelbart at jeg har fået “ordnet” det jeg skal have ordnet i mit liv indtil videre 😀

Jeg har dog stadig svære og tilbagevendende udfordringer som ikke kan forklares i mit nutidige liv. Det føles som blinde pletter som jeg simpelthen ikke kan identificere og dermed heller ikke kan handle på. Det er meget frustrerende.

Så jeg tænker at regressionsterapi kunne være en god ting, men jeg er stadig en sårbar person og jeg er rigtig bange for at møde frygtelige begivenheder fra tidligere liv som jeg ikke kan kapere.

Hvad nu hvis jeg bliver mere følelsesmæssigt og psykisk ustabil og angst end jeg er i forvejen?

Jeg orker ikke hvis at det er en hård og langvarig terapiform.

Håber det giver mening og på forhånd mange tak for hjælpen!

Mvh Linda
Kære Linda,

Tusind tak for din mail.

Du stiller et meget væsentligt spørgsmål. Et spørgsmål, som jeg tror mange der har arbejdet meget med dem selv har.

Det glæder mig oprigtigt, at du har haft glæde af din terapi. At du nu er et nyt sted med en anden forståelse af dig selv. Selvudvikling er nogen gange et langt hårdt træk, selvom den kan være nødvendig for at kunne give sig selv mere plads.

Svære eller tilbagevendende udfordringer

Når svære eller tilbagevendende udfordringer ikke har en forklaring i det nutidige liv, så kan det handle om 2 ting.

 

  1. Udfordringen er opstået i et tidligere liv.
    Hvis vi nu vælger, at tro på at sjælen genfødes i en ny krop. Så vil den bære en række erfaringer med i forhold til, at være inkarneret i et fysisk liv på Jorden. De erfaringer trækker den så på i en ny inkarnation, også selvom omstændighederne er helt anderledes nu. Gennem regression til tidligere liv er det muligt, at gå tilbage til de begivenheder, som er oprindelsen til udfordringerne og slippe dem, så man igen er fri til at gøre sig nye erfaringer.
  2. Udfordringen er opstået i dette liv, men har ikke en logisk eller åbenlys sammenhæng med de oplevelser, som kan huskes. Det kan skyldes, at når man logisk tænker tilbage på oplevelsen, så var den ubetydelig. Den har bare været farlig eller endda livstruende for det helt lille barn.  Andre gange kan det handle om, at sammenhængen ikke umiddelbart er logisk. Hvor man får afløb for en følelse via en adfærd, som hører til en anden følelse. Her kan regression til barndommen hjælpe til at få skilt tingene ad, og få en ny forståelse og igen, slippe sig selv fri af fortiden. Et eksempel er angst for edderkopper, som nogen gange handler om edderkoppen og andre gange om noget helt andet.

Uanset om årsagen findes i det nutidige liv eller tidligere. Så kræver det et stykke terapeutisk arbejde, at slippe mønstret. En genfortælling er sjældent nok.

Jeg er bange for, at møde frygtelige begivenheder fra tidligere liv, som jeg ikke kan kapere.

Der er mange forskellige hypnose og regressionsuddannelser, og der er stor forskel på kvalifikationerne og måden de arbejder på. Nogle har et weekend kursus, andre har flere års uddannelse indenfor terapi bag sig. Nogle arbejder udelukkende med genfortælling, andre uddannelser indeholder også en terapeutisk del af varierende længde, og andre igen forudsætter en terapeutisk grunduddannelse.

Jeg kan ikke svare for andre regressionsterapeuter, så derfor tager mit svar udgangspunkt i min egen uddannelse og erfaring. Jeg arbejder med hypnoterapi udviklet på basis af Milton Ericksson og Michael Newton. Helt grundlæggende handler det om, at lade dit sind lukke de ”blinde pletter” på den måde, som det er rigtigt for dig. Det betyder i praksis, at jeg er uddannet til at lade dit sind have kontrollen, og dermed vil det ikke lukke op for noget som, som du ikke kan kapere.

Regressionsrejsen foregår altså i respekt for dit sinds forsvarsmekanismer. Disse kan dog sættes ud af spil af bestemte typer medicin. Så viden om hvordan du er medicineret, hvis du er det, er væsentlig for om det er hensigtsmæssigt, at arbejde med regressionsterapien.

Hverdagsoplevelser har større indflydelse end de fleste tror

Det er de færreste, der møder virkelig frygteligt begivenheder under en regression til tidligere liv. De fleste oplevelser bunder i relativt almindelige hverdagsbegivenheder, som var alvorligere i tidligere tider:

At

Gamle mønstre kan tage mange former

En forbudt forelskelse kan være en oplevelse, som fastholder et bestemt mønster i forhold til kærlighed.

  • blive sendt ud og tjene meget tidligt
  • blive syg
  • forelske sig i den forkerte
  • skille sig ud fra mængden
  • blive gravid uden for ægteskabet
  • miste sin selvstændighed
  • blive fastholdt i en uønsket relation
  • og så videre

 

 

Alt sammen noget, som måske ikke virkelig alvorligt i dagens Danmark. Begivenheder, som har været livsomvæltende eller endda livstruende for bare 100år siden. Det sker selvfølgelig ind imellem, at det er voldsommere hændelser, der dukker op. Genfortællingen tager som regel en form, som er passende til at det er muligt, at forløse begivenheden og slippe traumerne fra den.

Du kan tænke på det, som forskellen på at se en film eller læse en bog. En film kan udpensle ubehagelige detaljer, for at vise en pointe. Detaljer, som måske ikke er nødvendige for forståelsen. Hvis du læser en bog, vil dit sind selv danne de billeder og tilpasse din indre oplevelse, så den er passende for dig.

Det er også værd, at være opmærksom på, at det ikke er alle der ser billeder under en regression. Nogle har bare fornemmelser af hvad der sker, andre oplever bare at vide det. Så sindet tilpasser måden at opleve på, så det passer til dig. I sjældne tilfælde hvor der er et behov for, at slippe en oplevelse på det helt fysiske plan, så kan der opstå en fysisk reaktion under regressionsterapien. Det er ikke farligt, hvis ens terapeut er uddannet til at håndtere det.

Hvad nu, hvis jeg bliver følelsesmæssigt og psykisk mere ustabil og angst end jeg er i forvejen?

Det jeg ofte oplever er, at der opstår en ny lethed og forståelse for egne handlinger. Nogle oplever, at de lige er lidt mere hudløse et par dage indtil de har fordøjet oplevelsen. Der kan også være en periode på et par dage, hvor det er nødvendigt ikke at sætte for høje krav til sig selv. Selvom man i selve sessionen bare ligger ned, og fortæller, så er sindet på hårdt arbejde.
Det er vigtigt, at gå ind i det med åbenhed, nysgerrighed og tillid til processen. Du beskriver, at have været igennem et langt terapi forløb, og har en god selvindsigt. Derfor vurderer jeg heller ikke, at der er den store risiko for at du bliver ustabil. Det som nogen gange sker, er at mennesker oplever at de har et dybtfølt ønske om, at ændre noget i deres liv. De kan så opdage, at det de ønsker, at ændre hænger sammen med noget, som de ikke ønsker, at ændre på. De kan føle et ubehag og afbryde regressionsrejsen uden at terapien er afsluttet. Hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt, men er deres frie valg.

Regression til tidligere liv eller hypnoterapi i det hele taget er ikke egnet til mennesker med forvrænget virkelighedsopfattelse eller psykoser. Heller ikke i de tilfælde, hvor de får medicin, som hjælper dem til at fungere normalt. Som jeg læser dit spørgsmål, så er det ikke relevant i dit tilfælde.

En session af gangen er rigeligt

Det er ikke en langvarig terapi form. Faktisk så er det kun en session. Hvis du så på et senere tidspunkt ønsker at kigge på et nyt tema, så kan du tage en session mere. Det kan ske efter 3 måneder eller efter flere år afhængig af behovet. Hvis langvarigt går på den enkelte session, så afsættes der 3 timer til en regression til tidligere liv. Så er jeg nemlig sikker på, at der er tid til, at få rundet sessionen godt af.

En bisidder kan påvirke oplevelsen

Du kan godt have en bisidder med, men det er ikke noget jeg anbefaler. Det kan være forstyrrende, at have en tredje person i lokalet. Selvom du er i trance under sessionen, så er din bevidsthed med. Så du kan opleve et behov for, at tage hensyn eller have bestemte ønsker i forhold til den tredje person i lokalet eller dig selv. Selvom vi normalt har tillid til et andet menneske er det måske ikke alle tanker og håb vi har lyst til, at dele med dem. I regressionsterapi kan det være en begrænsning.
Det kan skabe et forventningspres at have en tilhører, og det kan nogen gange betyde at det slet ikke lykkes, at komme til et tidligere liv.

Sessionen bliver optaget

Optagelsen gør at du kan vende tilbage til de indsigter du fik under sessionen

Du får optagelsen af sessionen med i form af en mp3-fil

Sessionen optages i øvrigt på en lydfil, som du får med, så du efter sessionen har mulighed for at høre den igen. Det giver som regel nogle ekstra indsigter. De fleste har under sessionen følelsen af, at det her vil jeg kunne huske altid. Så er det ikke tilfældet. De fleste kan huske den røde tråd, bare ikke de måske væsentlige detaljer. Derfor er det godt, at fortælle alle vigtige detaljer højt, så de kommer med på optagelsen. Optagelsen er din og du kan lytte til den igen på et senere tidspunkt og måske få en endnu dybere forståelse af sammenhænge.

Jeg ved ikke om jeg har beroliget dig, men jeg håber, at jeg har givet dig et bedre grundlag for en beslutning om hvorvidt det er noget du vil prøve. Hvis du vil vide mere om hvordan det foregår, så kan du læse indlægget Sådan foregår en regression til tidligere liv

 

Hvis noget af ovenstående giver anledning til flere spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til, at spørge ind, og få yderligere afklaring.

Dette svar blev oprindeligt udgivet  i maj 2017 og er genudgivet i en redigeret version