Stress – Du har helt sikkert prøvet det. Det at stå i en situation hvor der er lidt hjertebanken, sved i håndfladerne, sommerfugle i maven.

Den gode stress er midlertidig og hjælper dig til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Den kortvarige midlertidige stress er ikke et problem. Den opstår når du skal til eksamen, afslutte et projekt, fremlægge noget for en gruppe eller større forsamling, yde en ekstra præstation.

Nogen gange overtager den ene opgave den anden, du skal hele tiden yde lidt mere end du egentlig kan eller synes du er i stand til. Opgaverne hober sig op, og der er også lige familielivet, fritidsaktiviteterne og vennekredsen der kræver tid og opmærksomhed.

Det er lige der, at det går galt og stressen viser sig.

Stressen gør det vanskeligt at sove selvom du er træt, du mærker måske fysisk uro, bliver nemmere irritabel eller føler at du hele tiden må hanke op i dig selv. Det er nu, du skal stoppe op og gøre noget ved problemet. For med de symptomer på stress er det allerede blevet et problem.

Det er lige der med den kropslige uro, den indre modstand mod de fleste ting, det øgede behov for at brokke sig, og det er ikke sikkert at du gør det udadtil, men dine tanker lyder mere som brok, at du starter turen ned af rutschebanen.

Dårlig samvittighed, der får dig til at anstrenge dig lidt mere. Følelsen af ikke helt at slå til, ikke at være god nok. Du oplever at

Du har:

  • For lidt tid
  • For meget tid
  • For lidt nærvær
  • Mangler overskud
  • For meget ansvar
  • For lidt ansvar
  • Manglende evne til at overskue opgaver og projekter
  • Oplevelsen af at være bagud
  • Oplevelsen af ikke at være til nytte

Stop engang, er det virkelig sådan?

Nogle gange handler det om arbejdspladsen, arbejdsmiljøet, kollegerne eller en dårlig chef. Så er det der der skal tages fat og laves ændringer.

I andre situationer, som ved sygdom, sygdom i familien eller livet med et handicappet barn eller tilsvarende omstændigheder kan det være svært at , der må kigges efter løsninger. Det er også nødvendigt at erkende og acceptere at det faktisk er hårdt og krævende

Dine tanker kan skabe stressAndre gange er det fordi dine forventninger til dig selv og dine tanker of forestillinger om hvad du skal præstere spænder ben for dig. Forestillinger om at skulle være perfekt. Tanken om at du burde gøre det bedre. Følelsen af at der mangler noget.

Faktisk skyldes en stor del af stress, også den hvor det faktisk er hårdt og udfordrende, at vi forestiller os at vi skulle klare det bedre.

 

Forventninger fører til anstrengelse, anstrengelse fører til kamp og kamp fører til Smerte
– Colin Sisson

 

Kroppen kan ikke skelne mellem forskellige typer stress

Stress, der kommer fra noget vi forestiller os eller forventer af os selv, belaster kroppen lige så meget som den reelle stress, der skyldes job, dårligt arbejdsmiljø eller andre helt konkrete omstændigheder. Det vil sige at hele den biokemiske reaktion, der sker i kroppen sættes i gang uanset om du er hårdt presset på dit arbejde er udsat for mobning eller du forsøger at leve op til din egen forventning om at være perfekt.
Det der sker i kroppen kan du læse mere om hos Lise Bøgsted i hendes artikel om binyretrætned.

Lige så snart du bliver opmærksom på, at du mangler overskud eller du ikke kan leve op til dine egne forventninger. Så er det vigtigt at stoppe op.
Skal du snakke med en tillidsmand, din daglige leder, tage en dialog med familien eller give dine forestillinger og overbevisninger om dig selv et nærmere efter syn.

 

Når du første gang oplever stress eller først lige er begyndt at mærke symptomerne på stress, så kan du gøre noget ved dine tanker omkring det. Samtaleterapi, hypnoterapi eller coaching kan være gode redskaber til at ændre din situation og komme ud af den stressede tilstand. Det er nu du har mulighed for aktivt at gøre noget ved din situation og træffe nogle bevidste valg om hvordan du vil leve dit liv. På dette tidspunkt kan du lære at meditere, starte til yoga eller mindfulness.

En del af problemet er, at stress ofte betyder at vi holder op med at gøre det, der virkelig ville hjælpe os.

  • Rigtig hvile og ro bliver udskiftet med underholdning, der giver oplevelsen af at slappe af.
  • Sund mad med rigtig næring bliver udskiftet med hurtige og kortvarige energiboosts (sukker og koffein)
  • Motion bliver måske skippet helt for at få mere tid eller fordi der ikke er overskud

 

Når stress bliver til udbrændthed

Hvis du ikke gør noget ved din stress, og bare fortsætte som hidtil. Det er der mange der er rigtig gode til. Så vil der ske en forværring. Kroppen opgiver at følge med, og stopper måske nogle af de mindre livsvigtige funktioner, for at sikre din overlevelse. Det sker selvom faren ikke er reel.
Det kan føre til manglende koncentration, depressive tilstande, svigtende immunforsvar, problemer med stofskifte.

Der kan opstå hukommelsessvigt, smerter og måske værst af alt: Kroppen producerer ikke længere stress hormon, så det er ikke længere muligt at mærke at man er stresset.

Vær opmærksom på kroppens stress signalerHer skal advarselslamperne virkelig begynde at blinke.

Udbrændthed eller binyretræthed opstår efter langvarig stress. Det er et symptom på at kroppen har været stresset så længe at der ikke er faktisk ikke længere er overskud til at være stresset. Det betyder træthed og manglende energi. Ofte har det stået på så længe eller sneget sig langsomt ind i hverdagen. Nogen gange så langsomt at du ikke selv har lagt mærke til det.

 

Er du nået hertil skal du ikke begynde på et selvudviklingsforløb eller kaste dig ud i hård motion. Du skal trække i nødbremsen og spare på energien. Hvis først stress er endt her handler det om at få så meget hvile og ro som muligt. Det du har allermest brug for er tid.
Det er bare ikke så nemt, at sætte sig på sofaen og gøre ingenting. Healing og åndedrætsterapi kan medvirke til at få kroppen i ro, og give adgang til den tilstand, der sætter dig i stand til at komme ud på den anden side lidt hurtigere.

 

7 tricks til at forebygge stress

Det behøver ikke at være svært at forebygge stress. Nogle af 7 tricks kræver lidt mere af dig, og andre er nemme at finde plads til i hverdagen og har alligevel en stor effekt. 

Skab en hverdag, hvor du trives.

En hverdag hvor du trives er en hverdag, hvor du oplever at du har en god balance mellem aktivitet og passivitet. Har tid til ro og fordybelse, får sovet, rørt dig, laver noget sjovt, reflekterer over dit liv, har kontakt til andre mennesker

Slut fred med dine tanker, og forventningerne til dig selv

Find ind til din kerne og lær dig selv at kende. Hvad er vigtigt for dig. Som regel er det meget nemmere at leve op til vores egne krav til os selv, end alle dem vi forestiller os at andre har. Hvad er vigtigt og betydningsfuldt for dig, det er en væsentlig del af at styrke dit selvværd. Stress og selvværd er tæt forbundet.

Træk vejret

Sæt tid af hver dag til at trække vejret. Frisk luft i lungerne giver energi og sætter kroppen i stand til at udføre de naturlige processer der skal til for at komme i balance.
Træk vejret dybt og langsomt uden pauser og uden at presse. Indåndingen helt ned i maven lidt dybere og lidt længere end du synes at du kan og udåndingen skal bare slippes. Du skal ikke presse eller forcere, det skal føles behageligt.

Skab en god meditationspraksis inden du bliver stresset.

Meditation handler om at være med det der er, uden at dømme det, uden at reagere på det. En god praksis bliver ikke etableret på et kursus eller ved at meditere en uge eller 2. I meditation bliver du konfronteret med hele dit indre univers. Det kan være svært at være i, og kræver øvelse, øvelse og øvelse. Vær forberedt, at det kan tage op til et år med daglig træning, før du kan sidde roligt i meditation i længere tid. Nogle gange skal man bare starte med at tillade sig at kigge ud af vinduet uden at skulle andet i 20 minutter. Husk at meditation kun virker hvis det er endnu en ting på listen over noget du ska

Vær opmærksom og få løst problemerne inden det er for sent.

Er det ydre stress eller indre stress. Løs problemerne der hvor de er, og nogen gange kan det betyde at det er nødvendigt at skifte job, lade børnene skifte skole, flytte eller andet for at komme ud af stress. Hvis du er opmærksom og tager konflikterne inden de bliver store, så er det slet ikke sikkert at det bliver nødvendigt.

Accepter at livet ikke er perfekt og består af gode og mindre gode tider.

Du kender sikkert alle de gamle tale måder. Livet er ikke en dans på roser. Du må lære at tage det sure med det søde o.s.v. Vi kender dem, men de fleste har glemt hvad det rent faktisk betyder. Når vi ser på andre, følger mennesker på sociale medier, så kan det se ud som om deres liv er perfekt. Vi ved det bare ikke, for vi får kun vist glansbilledet. De færreste viser deres vasketøjsbunker og dårlige dage frem.

Lær at være medfølende overfor dig selv.

De fleste har lært at det er vigtigt at tage sig af alle andre, og har helt glemt at det også er nødvendigt at tage sig af sig selv. Så hvad har du brug for? En massage, en dag alene hjemme, en ven motionere med. Når du tager hensyn og drager omsorg for dine egne behov er det meget nemmere også at være der for andre.

 

 

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk
Privatlivspolitik