At sige fra kan være et problem selv i helt små hverdagssituationer.
Du er på besøg hos noget familie. I har drukket kaffe og der er blevet serveret kage og der er stadig noget tilbage på fadet.
Så bliver der sagt: “Du kan da godt spise et stykke til” og pligtskyldigt spiser du et ekstra stykke kage, selvom du slet ikke har lyst.
Det er ofte i de små ting, at grænser bliver overskredet. Lige i det øjeblik opfatter du det måske ikke som en grænseoverskridelse. For det er jo venligt ment.
Det bliver hurtigt en vane ikke at sige fra
Problemet er, at du er så vant til at dine grænser bliver overtrådt. Du opdager det først efter du har sagt ja.
Først bagefter går det op for dig, hvad der skete:
- Du fik sagt ja til at lave mad til næste familiearrangement
- Du tog imod en ekstra arbejdsopgave selvom du ikke har tid til dem du allerede har
- Du sagde ja til et arrangement, du slet ikke har lyst til eller på et tidspunkt, hvor du har andre planer
- Du fik spist spist lidt for meget eller noget du ikke bryder dig om
- Du blev flere timer end du havde tænkt dig
- Du tog i mod din venindes aflagte tøj, selvom du synes det er grimt eller for slidt
Det sker for rigtig mange, så du er bestemt ikke alene. Mange lader deres grænser overskride og undlader at sige fra, fordi de ikke ønsker at være besværlige, gøre andre sure eller skabe en dårlig stemning.
Er det virkelig et problem?
Du kan jo så tænke, at det egentlig ikke er et problem, når du ikke får sagt fra. Så er alle jo glade og det går nok alligevel.
Hvis du åbner munden og fortæller det til en ven eller kollega, så får du måske at vide: ” At det går jo alligevel”. “Det klarer du nok, du er jo så dygtig”,”Det må da være dejligt, at kunne hjælpe” eller “Du har altid så meget overskud”
Så sidder du der, og er sat tilbage i pleaser rollen. Det kan også være, at det lige der faktisk er muligt at sige, hvordan du egentlig har det. For så bagefter at undlade, at sige fra næste gang nogen spørg eller bare tager for givet, at det fikser du. du ender med at bruge dit overskud på en masse, der ikke gavner dig. Bliver det ved kan det føre til at du mister dig selv.
At sige fra har betydning for dit velvære
Der er en tryghed i at den gode stemning bliver opretholdt, og det er dejligt at blive anerkendt og værdsat.
Udfordringen er bare, at du risikerer:
- at slide dig selv op
- at nedbryde dit selvværd
- at føle at du bliver taget for give
- at du skal yde mere og mere for at få anerkendelsen
- at du begynder selv at overskride dine grænser
- at du bliver stresset
- at du får vredesudbrud, som du skammer dig over
- at du føler dig tilsidesat, når du er helt slidt ned
Du kan hver gang du undlader at sige fra tænke, at det er bare denne gang. Tage en beslutning om at næste gang, må det være en anden.
Mange grunde til ikke at kunne sige fra
Du har sikkert hørt om generation flinkeskolen. Nogle mener, at den manglende evne til at sige fra skyldes opdragelse. Det at piger forventes, at hjælpe til hjemme, være søde.
Der er en hel kultur omkring at være positiv, se det bedste i alt, og have Ja-hatten på. I alt det kan det være svært at sige nej.
Dybere liggende er der faktisk rigtig gode grunde til at du ikke kan sige fra. Det har ikke noget med kultur, køn eller samfundsnormer at gøre. Selvom det selvfølgelig har en betydning.
Når det er blevet en vane ikke at sige fra
Ofte er det blevet en vane, at sige ja. Vaner kan være svære at bryde, simpelthen fordi dit nervesystem helst vil gøre det velkendte. Det har nemlig et forudsigeligt resultat og koster mindre energi lige i det øjeblik, hvor du ikke får sagt fra.
Det kan så koste rigtig meget mere energi eller vise sig uhensigtsmæssigt på et senere tidspunkt.
Vaner opstår fordi, der er en gevinst ved adfærden.
De fleste reagerer på den udtalelse med, at der da ikke er nogen gevinst. Formentlig er gevinsten der heller ikke længere. På et tidspunkt, har det hjulpet dig ikke at sige fra.
Det kan være, at du undgik at blive skældt ud, eller at det var den nemme måde at opnå ros. Måske måtte du tage ansvaret alt for tidligt. Du var måske splittet mellem flere parter, hvor du ikke havde lyst til at vælge.
Når du overskrider dine grænser, går det ud over dit selvværd
Hver gang din grænse bliver overtrådt, fordi du ikke får sagt fra. Så bliver det sværere og sværere at mærke hvad det egentlig er du selv vil. Du glemmer dine egne behov, og måske er du nået til et sted, hvor du ikke en gang kan mærke hvad de er.
Når du ikke respekterer dine egne grænser, måske fordi du ikke længere kan mærke dem. Så holder andre mennesker også op med at respektere dem. Det gør det svært at føle, at det du er god nok som du er, og så forsvinder dit selvværd. Dag for dag bliver det sværere og sværere at mærke hvad der egentlig er vigtigt for dig.
Hvordan lærer man at sige fra?
Du skal øve dig. For at blive god til at sige fra på en overbevisende og stadig kærlig måde, så skal du øve dig. Du kan vælge en eller 2 situationer, hvor det vil være så let som muligt, at sige fra. Noget der ikke koster så mange kræfter eller spekulationer at sige nej til.
Måske er det bare at sige nej til plastikposen, når du er på indkøb.
Derefter skal du have fat i dit selvværd. Du kan eventuelt læse Selvværd – styrk dit selvværd med 7 konkrete råd.
Hvad kan du ellers gøre?
Hvis du vil i dybden og forstå hvorfor det er blevet svært at sige nej, hvad det er for en følelse, der opstår i dig. Så kan terapi eller hypnoterapi hjælpe dig til en fornyet respekt for dig selv.
Det kan også være, at du i løbet af artiklen er blevet bevidst om, at det er helt bestemte ting, der får dig til at overskride din egen grænse. Så kan du på en universel bevidsthedsrejse undersøge, hvad det er du ønsker at opnå ved at overskride din egen grænse og genfinde det.
Dette er en redigeret udgave af et indlæg, der oprindeligt udgivet i juli 2019.
