Det ubevidste sind – Hvad er det og hvad indeholder det?

Det ubevidste sind – Hvad er det og hvad indeholder det?

Dit ubevidste sind er et udtryk jeg bruger dagligt, når jeg arbejder med hypnoterapi. Begrebet giver flere forskellige reaktioner. Langt de fleste har på forhånd en forestilling om hvad det er, og andre forbinder det ikke med noget som helst. 

Nogle af de reaktioner jeg får på begrebet er:

  • Et nik, fordi de ved hvad jeg snakker om
  • Et nik, fordi de håber jeg vil fortsætte med en forklaring
  • Et forvirret blik efterfulgt af et spørgsmål
  • En frygt for at det er noget mørkt og ubehageligt, som man ikke skal beskæftige sig med
  • og en masse andre nysgerrige spørgsmål.

 

Det kan være du også har overvejet hvad det ubevidste er for noget. Det vil jeg give dig mit bedste bud på i dette indlæg.

Det ubevidste sind, hvad er det så?

De fleste tænker ikke over hvad det ubevidste sind egentlig er for noget. De bruger begrebet, fordi de har hørt det en gang, hos en lærer eller i en psykologitime eller under en snak med en veninde. Det er de færreste, der forholder sig til, hvad det egentlig er.

Den gængse opfattelse er, at det er noget lidt okkult, hemmeligt eller småfarligt at beskæftige sig med. Det er et skyggefuldt område af glemte, gemte og skjulte ting, der skal holdes under låg. Noget som skal styres og kontrolleres. Et mystisk og magisk sted, hvor alt er uvist og uforudsigeligt. Den opfattelse skyldes, at de første der brugte begrebet mente netop det. 

 

Hvis du har ovenstående opfattelse, så må jeg skuffe dig. Det er faktisk hverken magisk eller mystisk, måske endda lidt kedeligt.

 

Dit nervesystem er det filter, der holder dig i balance

Det ubevidste sind indeholder tankerne du ikke er bevidst om

Tiderne er nogle andre nu. Derfor er der også meget mere viden om hvordan hjernen og nervesystemet fungerer. Viden om hvordan mennesker reagerer på forskellige oplevelser og de omgivelser de lever og færdes i. Et fundament af viden, der ikke var tilgængeligt, da især Jung begyndte at bruge begrebet.

Faktisk er det slet ikke mystisk og der en meget praktisk grund til, at gemme det lidt af vejen.

Alle de tanker du ikke er bevidst om i hverdagen

Så simpelt er det faktisk. Det ubevidste sind er samlingen af alle de tanker, der ikke er bevidste. Sagt på en anden måde, alle de tanker du ikke aktivt er opmærksom på.

Dit ubevidste sind, som jeg bruger betegnelsen som hypnoterapeut, betyder bare – alt det du ikke tænker over, at du tænker. Det kan du så betragte som et problem. Altså at du ikke altid ved hvad du tænker. På den anden side kan det også være en fordel.

Du kan faktisk vælge, at være opmærksom på alt det du tænker. Det er noget af det, der dyrkes som mindfulness, og det har vist sig rigtig godt og effektiv i forskellige sammenhænge. Stressforebyggelse og -behandling, smertelindring, tankemyldes osv.

Det giver bare også en udfordring.

Den store udfordring ved total afdækning af det ubevidste sind.

Dit ubevidste sind er din bedste ven, fordi det hjælper dig med at spare noget meget vigtig…

TID

Her har du et billede af en bold. En tennisbold, der kommer flyvende imod dig.

Det ubevidste sind arbejder lyn hurtigt

Dit ubevidste sind sikrer at du automatisk reagerer på bolden (altså ude i virkeligheden)

Mit gæt er, at i den situation vil du enten

  1. a) Dukke dig
  2. b) Gribe bolden
  3. c) Afværge at den rammer dig i hovedet

 

Du tænker ikke over det, du gør det bare, og undgår på den måde at få bolden i hovedet. 

Forestil dig nu, at du skal tænke hver eneste tanke og reaktion i situationen for at kunne reagere.

  • Der kommer en bold flyvende imod mig
  • Hvis jeg ikke gør noget, så rammer den mig.
  • Rammer den mig i øjet, så får jeg sikkert et blåt øje.
  • Det kan jeg huske skete engang, da jeg spillede bold med min far.
  • Jeg havde ondt i flere dage
  • Øv det var også ubehageligt, at jeg skulle fortælle alle mine klassekammerater og flere andre at jeg ikke kunne gribe bolden.
  • Godt, at jeg har øvet mig i at gribe siden.
  • Jeg kan også dukke mig, hvis jeg nu ikke kan gribe bolden eller afværge den med armen. 
  • Jeg vælger at dukke mig. 
  • Derefter sender du en tanke til hver enkelt muskel i kroppen, om at trække sig sammen eller slippe spænding som til sammen gør, at du dukker dig. Hvilket nok vil udgøre et par hundrede kommandoer (Det er bare et gæt, for at illustrere pointen)

Hvis det foregår på denne måde, så har bolden ramt dig i hovedet inden du når at tænke at den rammer dig.

Det sker bare ikke, fordi dine sanser, dit nervesystem er toptunet og veltrænet, så du kan dukke dig, gribe bolden eller afværge den afhængig af hvilken strategi du har trænet.

Dit ubevidste tager over og sørger for at du ikke kommer til skade

SMART, EFFEKTIVT og ikke mindst tidsbesparende.

Dit ubevidste sind er en rigtig god ven, der hjælper dig i de fleste hverdagssituationer.

Det ubevidste sind er altså en rigtig god ven i de allerfleste dagligdags situationer. Det indeholder et katalog af tidligere erfaringer med reaktioner på input fra sanserne. Virkelig effektivt i hverdagen, hvor tingene bare skal udføres med så lille indsats og energi forbrug som muligt.

Det, der ikke er så smart er, at nogle af de strategier du har trænet i at bruge automatisk, måske ikke længere er så hensigtsmæssige.

På et tidspunkt har du tillært, at reagere på en bestemt måde. På et bestemt indtryk, et non-verbalt signal, en farve, en følelse eller hvad der nu ellers kan sætte en automatisk reaktion igang. De automatiske reaktioner kan også kaldes dine gamle mønstre, som bygger på en overbevisning. Overbevisningen er skabt for, at du automatisk vil få den hensigtsmæssige reaktion i situationen.

De reaktioner du har tillært er måske ikke hensigtsmæssige mere. De har været gavnlige på et tidspunkt, har sikret overlevelse, tryghed, ro, frihed eller noget helt andet. De ydre omstændigheder har bare ændret sig, så det nu er andre strategier, handlinger eller bevægelsesmønstre, som er mere effektive eller bedre i den nuværende situation.

Det der er farligt for en 2-årig er det ikke nødvendigvis for en 30-årig.

Gamle strategier i det ubevidste sind

Alt hvad du har oplevet i dit liv, alt hvad der har været vigtigt at kunne ligger altså inde på “baglageret” i det ubevidste sind. Klar til at blive aktiveret, hvis en tilsvarende situation opstår. Det gælder både evnen til at ramme en bold med et boldtræ og til at indtage offerrollen.

Her får du lige en liste over mulige negative strategier, som dit ubevidste sind hjælper dig med at opretholde.

Gamle strategier kan være:

  • Det i parantesen er bare et eksempel på en mulig årsag.
  • Ikke, at sige fra (for at undgå afvisning)
  • At please andre (for at blive anerkendt)
  • At tilsidesætte egne behov(for ikke at blive udsat for vrede)
  • At være for tyk( for ikke at tiltrække opmærksomhed)
  • At have smerter (for ikke at overskride sine grænser)
  • Og meget andet

 

Læg mærke til, at alle de mulige årsager indeholder en ressource, at strategien tjener til at opretholde noget, der er værdifuldt og vigtigt for den enkelte. Afhængig af hvor værdifuldt det har været, så sidder strategien mere eller mindre fast. Hvis den oprindelige hensigt har været overlevelse, så sidder strategien bedre fast end en en hensigt om Det betyder, at det ubevidste opretholder kendte strategier til at opretholder noget værdifuldt (i yderste konsekvens overlevelse) Den strategi, det anvender udvikles på et tidligt tidspunkt, som den bedst mulige, da den opstår. Problemet er bare, at sindet er dovent og for ikke at bruge unødig energi, så løses tilsvarende problemer på samme måde næste gang, og igen og igen…

Når omstændighederne ændrer sig, og der opstår nye muligheder for at løse den samme konflikt på et senere tidspunkt, så er valget af løsning ikke længere bevidst, men ubevidst og strategierne kører uden, at du lægger mærke til det. 

 

Hvordan arbejder man så med det ubevidste sind?

Der er flere metoder og virker alle sammen. Spørgsmålet er hvad du trives bedst med.

Hypnoterapi giver muligheden for at åbne adgangen og give dig indsigt og mulighed for, at finde ressourcer frem og ændre de forestillinger, som dine strategier har været bygget på. God hypnoterapi arbejder udelukkende med din måde, at opleve verden på, er tilpasset dine ønsker og de svar, som du indeholder, og de ressourcer, som du har brug for. Den giver dig mulighed for at opleve de farer du tidligere har tilpasset dig, med den ældre og mere erfarne version af dig. 

Metaforer, talemåder og små historier, som du selv lægger din betydning og forståelse i. Eventyr og andre fortællinger har denne funktion, for selvom de færreste står overfor, at skulle vinde prinsessen og det halve kongerige, så indeholder eventyrerne læring og morale, som vores sind forstår og kan forholde sig til. Hvordan man overkommer forhindringer og håndterer modstand, at du er den bedste udgave af dig uanset hvordan det er eller at et positivt syn på livet

Affirmationer eller positive bekræftelser er også en mulighed, som tager noget længere tid. Det kan også virke kunstigt eller ubehageligt, at skulle sige eller tænke sætninger, som ikke nødvendigvis stemmer overens med ens grundlæggende forestillinger og opfattelser. Vedholdenhed gør dog, at det er effektivt over tid.

Bevidst og dedikeret, at foretage nye handlinger og på den måde optræne nye færdigheder. Hvis tankerne stadig hænger fast i gamle erfaringer eller følelser kan dette være rigtig svært at gennemføre. Så ofte hjælper det, at gøre dette i sammenhæng med en af de ovenstående metoder.

 

Er det sikkert, at arbejde med med det der normalt er gemt væk

Længere oppe nævnte jeg, at det ubevidste sind indeholder alle de automatiske reaktioner, som kroppen har tillært. Det vil sige alt fra, at gå til at løfte en gaffel op til munden, til at kunne tygge maden og synke, at kunne drikke af en flaske, at trække os væk fra ilden for at undgå at blive brændt o.s.v. Det ubevidste sind kan trænes, så der sker justeringer af helt basale funktioner – fridykkere kan holde vejret i ekstreme tidsperioder, topatleter kan ignorere smerte for at gennemføre osv.

Når der arbejdes med det ubevidste sind er det vigtigt, at huske at de justeringer, der laves ikke skal lave om på alting. F.eks skal behandling af f.eks kronisk smerte med hypnose eller hypnoterapi altid have fokus på, at det kun er den for høje smerte, der skal sænkes og ikke den gavnlige smerte, som er en advarsel om overbelastning, skade eller sygdom. En ressource som mod skal være balanceret, så det ikke bliver til overmod o.s.v.

En opsummering eller en anden måde, at sige det på er, at alt det du har i dit ubevidst sind er alt det, som du ikke aktivt tager stilling til i nuet. Oftest har du taget stilling på et tidligere tidspunkt, og så tænker du det samme, gør det samme som sidste gang. Smart, når adfærden og dine ønsker stemmer overens. Hvis de ikke gør det, så må de gamle valg bevidstgøres, så du bliver fri til at træffe et nyt, som passer til dig.

 

Lisbeth Lysdal arbejder som hypnoterapeut med det ubevidste sind

 

Lisbeth Lysdal er uddannet hypnoterapeut og arbejder fuld tid med mennesker i udvikling. Hun støtter i at slippe gamle overbevisninger og uhensigtsmæssige mønstre, så mennesker bliver i stand til at komme tættere på sig selv og fungere som hele mennesker i deres hverdag. Hun tilbyder 1:1 sessioner, workshops og foredrag.

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk