Angst for edderkopper

Måske er du eller en du kender angst for edderkopper eller bare bange for edderkopper. Der er nemlig forskel – forskel i reaktionen.
Hvis du er bange for edderkopper, så oplever du formentlig utryghed, uro og adwr. Er der tale om angst for edderkopper, så vil du oplever du stærkere fysiske reaktioner, som hyperventilation, koldsved eller oplevelsen af ikke, at være i stand til at bevæge sig.

Selvom logikken og fornuften siger, at du er langt større end edderkoppen og at den har mere grund til, at være bange for dig end omvendt. Ja, så kan det godt være svært,at overbevise sig selv om, når der tramper en edderkop på størrelse med en tekop hen over loftet med sine lange sorte behårede ben. Den virker meget større og hurtigere end den i virkeligheden er. Og den har helt sikkert en eller anden grim hensigt, med at være i nærheden af lige netop dig.

Det er i øvrigt så normalt, at være angst for edderkopper, at det har fået sit eget navn. Araknofobi hedder det. Edderkopper bliver også brugt i mange sammenhænge til, at illustrere ondskab eller skabe frygt i eventyr og film. Det er fordi angsten for edderkopper ligger lige under overfladen hos rigtig mange mennesker og derfor er araknofobi meget velegnet, som emne for en gyserfilm. I den lidt mildere form, så er der Aragog i Harry Potter fortællingerne og den uhyggelige Mama , som er gode eksempler

Lidt fakta om edderkopper

Der er flest edderkopper om efteråret. Sådan virker det i hvert fald. Der er nemlig ikke flere end ellers, de er bare større og hurtigere

end de er på andre tidspunkter af året. Så de er meget nemmere, at få øje på. Når de i haster hen over stuegulvet eller pludselig sidder midt på en væg.

Der er mange slags edderkopper, men her om efteråret er det primært de store husedderkopper, der er et problem for mange. De er blevet store gennem sommeren og nu er det tid til, at få lavet flere edderkopper. Så de er mere aktive end ellers. Sådan en dansk husedderkop kan blive op til 10 cm i diameter (når benene regnes med)

Er der grund til, at være bange for edderkopper?

En dansk husedderkop kan faktisk bide. Det er bare ikke giftigt eller farligt i nogen forstand. Det føles mere som et lille prik af en nål, men er selvfølgelig nok til at specielt børn kan blive forskrækkede og sådan en forskrækkelse kan sætte sig, og blive til et problem senere. I det tilfælde er det jo ikke så mærkeligt, hvis du senere oplever at have angst for edderkopper.

Mennesker præges af hinanden. Så det er også muligt, at blive bange for edderkopper ved at opleve andre der er det. Fordi mennesker er sociale og i stand til at mærke eller læse andres følelser. I virkeligheden et meget empatisk træk, men det betyder også at angst for edderkopper kan overføres. Fra andre mennesker du omgås, der reagerer stærkt på edderkopper. Det kan være jævnaldrene eller fra dine forældre, at du har lært at den rigtige reaktion på edderkopper er, at blive bange, at skrige højt, kravle op på bordet eller noget helt andet.

I udlandet er der steder, hvor det vigtigt med sund respekt for edderkopper. Under varmere himmelstrøg findes edderkopper, der er giftige og farlige også for mennesker. Det er ikke noget, der skal skabe bekymring hele tiden. Det er bare vigtigt, at have gode rutiner, der tager passende hensyn til de situationer, der potentielt kan være farlige.

Genetisk indkodet angst for edderkopper

Angst for edderkopper kan også forklares som en overreaktion. En instinktiv overreaktion, der skyldes at mennesker oprindeligt levede på steder, hvor der var fare forbundet med edderkopper. Det vil sige, at du som menneske faktisk er genetisk kodet til, at være bange for edderkopper. Simpelthen fordi det at være bange for edderkopper, var med til at sikre dine forfædres overlevelse. For hvis din tip, tip, tip et eller andet levede et sted, hvor overlevelse afhang af, at et spædbarn skreg eller reagerede med det samme, hvis der kom en edderkop. Ja, så ville det jo netop være dem, der havde den reaktion, der overlevede og dermed kan den være der endnu.

Angst eller bare bange for edderkopper

Du kan jo spørge dig selv, om det overhovedet er et problem, at være bange for edderkopper. Hvor bange er du rent faktisk. Er det bare en adwr fornemmelse og en kriblen over det hele. Noget, der går væk efter et par sekunder og så kan du komme videre. Eller… er det, sådan, at du stadig sidder og ikke kan sove flere timer efter edderkoppen er forsvundet ind under panelet igen? Hyperventilerer du eller ryster uhæmmet, når du ser en edderkop?

Undgår du at opholde dig steder, hvor du kan få øje på bare en lille rest af et spindelvæv eller er du overgået til, at tape døre og vinduer til med gaffatape, når du kommer hjem? Så er der tale om angst.

Angst for edderkopper er socialt acceptabel.

Faktisk er det rimelig normalt, at selv små børn ved, at edderkopper er noget de kan drille de andre med. Det er ikke usædvanligt, at man i en børnehave eller i en søskende flok, ser børn, der løber efter hinanden med gummiedderkopper eller levende edderkopper.

Det er faktisk så normalt, at være bange for edderkopper – at en reaktion med angst for edderkopper – nogengange slet ikke har noget med edderkopper, at gøre. Det hænger netop sammen med det socialt acceptable.

Hvis du er barn eller voksen og lever et liv, hvor du oplever usikkerhed, utryghed eller en form for angst i en eller anden sammenhæng. En angst, som ikke kan komme til udtryk, fordi

• Andre synes det er noget pjat
• Det hele bliver værre, hvis du gør noget ved det
• Hvis du sætter ord på, så gør du nogen kede af det
• Alternativet er meget være

Ja, så skal den angst have luft og da omverdenen er vant til araknofobi eller at nogle mennesker er bange for edderkopper, ja så er det jo nemt, at placere frygten og utrygheden der.

Bare for klarhedens skyld får du et par eksempler jeg har oplevet blandt mine klienter.

• Teenagepige. Forældrene har været igennem en grim skilsmisse. Pigen oplever, at hvis hun snakker med forældrene om sine følelser, så blive de kede af det og begynder at tale grimt om, den anden forældre.
• Midaldrende kvinde. Lever i et ægteskab hvor hun dagligt er udsat for at blive talt ned til og hånet. Familien og vennerne roser hendes smukke hjem, hendes velfungerende ægteskab og de dygtige børn. Hun føler sig ikke i stand til, at træde ud af den rolle.
• Yngre mand. Er vokset op med en voldelig far. Mor vil ikke snakke eller høre om det. Det er så stort et tabu, at han må placere alle de ubehagelige følelser et andet sted.

 

Hvad kan du selv gøre og hvad skal du måske have hjælp til

Og, der er ingen der siger at du skal være i stand til, at samle den op i hånden og sætte den uden for. Du må faktisk gerne slå den ihjel. De er ikke fredede og medmindre du har sat dig får, aldrig at måtte skade et levende væsen. Så er det helt ok.

Først og fremmest træk vejret! Du har brug for at kunne reagere og handle fornuftigt. Det kan du ikke, hvis der ikke kommer ilt til hjernen og det gør der ikke, hvis du hyperventilerer, tuder eller skriger af dine lunger fulde kraft. Så medmindre du er blevet låst inde i et mørkt lokale med hundredevis eller tusindvis af edderkopper, så træk vejret.

Hvis du efter at have læst første del af denne artikel, er blevet klar over, at det slet ikke handler om edderkopper. Så find nogen du kan snakke med, og få luft for det, der reelt er problemet. En god ven eller veninde og hvis du ikke har en du kan tale med om de rigtig svære ting, så en terapeut eller psykolog, der kan hjælpe dig med at få talt om, det ægte problem.

Læg i øvrigt mærke til, hvilke gevinster angsten for edderkopper giver dig. Det kan være det giver opmærksomhed, omsorg eller noget andet. Så vil løsningen være, at få det et andet sted og angsten for edderkopper vil forsvinde af sig selv.

Hvis angsten for edderkopper handler om edderkopper, så kan du gøre følgende:

Træk vejret langsomt og dybt. Det hjælper til, at holde kroppen i ro, så det bliver nemmere at være tilstede i situationen. Læg mærke til hvordan du plejer, at reagere og koncentrer dig om at gøre noget andet. Det du normalt gør, når du ser en edderkop bekræfter nemlig dit sind og din krop i, at det er farligt.

Læg mærke til hvordan du opfatter edderkoppen. Virker den kæmpestor for dit indre blik, har den farver eller mønstre. Så lav det indre billede om – måske skal du forestille dig, at det hele foregår i sort/hvid eller gennem en lyserød sky. Det kan også være, at det hjælper at høre en bestemt glad melodi for dit indre øre. Så gør det.

Øv dig lidt med noget edderkoplignende, der er sødt eller sjovt. Noget hvor du har tanken “edderkop”, men den bliver overskygget af noget andet. Foreksempel her – hvor ja, det er en edderkop, men vigtigere … det er en cupcake mmm.

Hvis der er nogen i nærheden du er tryg ved, som kan håndtere en edderkop. Så kalder du ligeså stille og beder dem om hjælp, mens du bliver i nærheden og gør alt hvad du kan for at bevare roen – jeg ved det kan være svært, men jo mere du øver dig i at se på edderkoppen. Så opdager du, at den kan fjernes og det bliver nemmere selv, at gøre det.

Kig på en edderkop på afstand. Start med små bitte edderkopper eller måske bare et spindelvæv uden for. Kom så tættere og tættere på, så du får et realistisk billede af den.

Hvis du selv skal fjerne den. Så har du har formentlig ikke lyst til, at røre ved den. Så find noget, der kan hjælpe dig. Fluesmækker, kost, avis eller noget helt andet og gør det, der skal til. Det er meget nemmere, at komme af med en edderkop hvis du bevarer roen.

Du kan selvfølgelig også blive hvor du er uden at bevæge dig, indtil der kommer nogen, der kan hjælpe.

Et skridt af gangen, så meget du er i stand til. Gå lidt længere hver gang, så du får øvet dig og oplever at du godt kan.

Hvis det er alt for svært, ja så kan der også løses op for det med hjælp af BWRT, hypnoterapi eller kognitiv terapi.