Glad igen efter store omvæltninger kan være rigtig svært. Det er selvfølgelig ikke de store omvæltninger i positiv retning, der er svære – selvom de faktisk også kan stresse på den ene eller anden måde.
Hvordan man kommer sig efter en større negativ påvirkning valgte jeg, at undersøge til min afsluttende opgave som NLP Master Practitioner. I den forbindelse interviewede jeg sammen med mine medstuderende mennesker, som helt naturligt kom sig hurtigt over større begivenheder i livet. Mennesker, der umiddelbart klarede de negative begivenheder lettere, hurtigere eller nemmere end de fleste andre.
Erhvervsmanden, der var gået ned med sit firma, kvinden med kræftdiagnosen, pårørende til akut syge og så videre. Deres tanker og handlinger som vi fik fra disse interviews sammenlignede vi med vores egne tanker og handlinger i tilsvarende situationer og med andre, der havde svært ved at komme videre og hang fast i nedturen.
Det vi lærte var simpelthen at de mennesker vi interviewede havde en rigtig god strategi for at komme videre og blive glade igen. En strategi, som ikke giver fordele og ulemper som ellers mødes når man kommer hurtigt videre efter en nedtur. Dem kan du læse om her : 10 fordele ved at komme sig hurtigt efter en nedtur.
De kom videre hurtigt på en god måde uden, at flygte eller fortrænge det der var sket. De kunne faktisk sige jeg er glad igen inden for en overskuelig periode, der er væsentlig mindre end den normale sorgperiode.
Hvis du vil være glad igen hurtigt, så er det vigtigt at
- Tage rutschebaneturen. Helt ned i kulkælderen og op igen – sædvanligvis nogle gange. Igennem hele følelsesregistret.
- Ringe til en ven. Få snakket om det og få luft for ked af det hed og frustration, hos en der kan vise medfølelse og forstå din situation og møde dig der hvor du er. Ven, familie eller professionel – det vigtige er en, der ikke overtager din smerte, eller flytter fokus over på sig selv.
- Find gaven i situationen – find den positive vinkel, men først når du er klar til det.
- Sørg for at fejre din succes
Nøgleordet for at blive glad igen efter en nedtur, synes at være egen omsorg, og selv medfølelse.
Spørg dig selv, om andre også ville være påvirket af det du har været igennem.
Gør dig klart hvad du har behov for i situationen, og tag dig af det behov.
Brug mindfulness og nærvær til at finde ind i nuet og ikke blive hængende i det, der er sket.
Opsøg hjælp, hvis det er svært at komme videre.