Gæsteindlæg af Lise Bøgsted
Måske har du hørt om serotonin?
Serotonin er et signalstof i centralnervesystemet, og har en række vigtige virkninger i kroppen.
Serotonin er medvirkende til at vi føler os i godt humør, og til at vi føler glæde, lykke og tilfredshed. Selv vores appetit og vores vægt påvirkes af serotonin. Serotonin virker også afstressende og smertestillende.
Det betyder at mangel på stoffet serotonin kan medvirke til at vi føler os triste, modløse eller ligefrem deprimerede.
Mangel på serotonin ses eksempelvis ved depression, angst, bipolær lidelse (manio-depressivitet), OCD og vinterdepression.
Serotonin dannes også i tarmkanalen, og er vigtigt for tarmens peristaltiske bevægelser. Derfor kan tendens til forstoppelse og hård mave være et tegn på at der ikke dannes nok serotonin i tarmkanalen. Således kan der være en sammenhæng mellem depression og forstoppelse.
Som du nok kan se, så er det ikke lige gyldigt om du har tilstrækkelige niveauer af serotonin i kroppen.
Stress, kortisol og serotonin
Der er flere forhold, der har betydning for dannelse af serotonin, og for hvordan at serotonin får lov til at virke i nervesystemet. Hvis din krop er i stressrespons, så udskiller binyrerne høje mængder af langtids stresshormonet kortisol. Høje niveauer af kortisol påvirker hvordan hjernen kan udnytte serotonin, og hvordan serotonin dannes. Således ses der ved depression ofte kronisk forhøjede kortisol niveauer.
Kortisol er et vigtigt hormon, der påvirker mange af kroppens funktioner som eksempelvis:
- Blodsukker regulering
- Fordøjelses funktioner
- Immunforsvarets funktion
- Stofskifte funktion
- Kønshormon dannelse
- Energi og træthed
- Hukommelser, overblik, og stress robusthed
- Humør, motivation, lyst, glæde
- Søvn
Hvis du har kørt for hårdt på i for lang, og har presset sig selv ud over sig egne grænser (fysisk og/eller psykisk), så kan du opleve at binyrerne producerer mindre mængder af kortisol, og at du mangler den stimulerende effekt af kortisol.
Dette kaldes populært for binyretræthed. Hvilket faktisk er en meget misvisende betegnelse, da du kan tro at det er binyrerne, der ikke fungerer, men det er faktisk hjernens regulering af binyrerne, der er forstyrret.
Symptomer på binyretræthed
Symptomerne på binyretræthed er blandt andet:
- Dårlig hukommelse, nedsat koncentrationsevne eller ”tågehjerne”
- Svært ved at komme sig efter forkølelse/influenza, eller bliver nemt syg
- Sværere at håndtere stress, og bliver hurtigt presset
- En følelse af ikke at være udhvilet om morgenen
- Træthed især om eftermiddagen
- En følelse af mere energi sent om aftenen, hvis du bliver oppe
- Lyst til salte snacks eller mad
- En følelse af vedvarende mangel på energi
- Tristhed, depression eller angst
Du kan teste dig selv for binyretræthed på 2 minutter her:
https://liseboegsted.dk/blog/binyretraethed-test
Kortisol og binyretræthed
Så kortisol er afgørende for de fleste af kroppens funktioner.
Når alt er godt i kroppen, så vil kortisol niveauerne i kroppen stige, når vi oplever noget, der stresser vores nervesystem.
Det er godt, for det aktiverer en masse andre nødvendige funktioner i kroppen, så du f.eks kan springe væk fra en bil, der kommer kørende i mod dig. Men når du ikke er i fare længere, skal kortisol niveauet falde igen. Fungerer din krop godt, så vil dette også ske helt automatisk.
Men hjernen tolker også hverdagens småstress som en faresituation, så hvis du aldrig rigtig slapper af, så vil din krop blive ved med at udskille kortisol, og alarmen om fare bliver aldrig afblæst. Du vil altså konstant være ”klar til kamp”.
Hvis du lever et stresset liv, så presser du kroppen til at holde kortisol niveauerne høje. Høj kortisol mærkes som problemer med at falde i søvn, eller at du vågner midt på natten.
Efter længere tid kan kroppen ikke følge med længere. Kortisol niveauet falder. Kommunikationen mellem dine binyrer, der producerer kortisol og hjernen går i kludder. Du oplever enorm træthed, total mangel på energi, du får alle mulige sygdomme eller du er bare ikke frisk og rask. Du er måske trist, og ikke rigtig glad.
Få stresshormonet kortisol i balance
Derfor er det også vigtigt at se på hvordan du får en bedre regulering af kortisol, når du gerne vil have glæde af lykkehormonet serotonins effekt.
Du kan træne dit nervesystem til at være mere i ro og hvile tilstand. Det giver en bedre regulering af kortisol, uanset om problemet er at kortisol er for højt eller for lavt. Du kan bruge tekniker som åndedrætsøvelser, yin yoga, massage, nydelse som at drikke en kop god te i sofaen under et store varme tæppe med stearinlys på bordet.
Alt hvad der får dig til at slappe af, og føle dig veltilpas, giver en bedre kortisolregulering og er en vigtig del af behandling af akut stress og binyretræthed.
Tilbage til serotonin, og til hvordan hvad du kan gøre for at fremme dannelsen af serotonin.
Spis tryptofanrig mad
Serotonin dannes i kroppen ud fra aminosyren tryptofan. For at denne omdannelse kan finde sted skal der også bruges B3 vitamin, B6 vitamin og B9 vitamin.
Derfor er det vigtigt at sikre at du via din kost får tilstrækkelig med tryptofan og B-vitaminer.
Tryptofan er en essentiel aminosyre. Og det betyder, at du ikke selv kan danne tryptofan i kroppen. Du er nød til at få tryptofan tilført kroppen via din kost.
Hvis du er trist, deprimeret, stresset eller har søvnproblemer, så er det vigtigt at spise tryptofanrig kost.
Tryptofan finder du især i
- Ost; især parmesan
- Vildt
- Kalkun
- Kylling
- Lever
- Oksekød
- Svinekød
- Æg
- Fisk
- Skaldyr
Tryptofan findes også i vegetabilske fødevarer (dog i mindre mængder):
- Linser og bønner
- Sojabønner
- Spirulina
- Græskarkerner
- Hørfrø
- Sesamfrø
Serotonin findes faktisk i størst mængde i tarmen. Ca. 80-90% af kroppens serotonin produceres i tarmen. Her har serotonin betydning for tarmperistaltikken, altså tarmens bevægelse. For få tarmbevægelser kan give forstoppelse. Mangel på væske, for få fibre i kosten, og en inaktiv livsstil kan være medvirkende årsager til forstoppelse, men kan det mangel på serotonin også.
For at serotonin kan påvirke hjernen og vores følelsekemi, så skal serotonin være i centralnervesystemet i hjernen. Da kroppen passer rigtig godt på hjernen, og derfor har en barriere mellem blodkredsløbet og hjernen (blod brain barrier), så kan serotonin ikke passere ind i hjernen. Det betyder at tryptofan skal fragtes ind i hjernen, så der kan produceres serotonin i hjernen ud fra tryptofan.
Få mere tryptofan frem til hjernen
Hormonet insulin (du kender det fra diabetes) sørger for at tryptofan får adgang til hjernecellerne. Insulin produceres, når vi spiser kulhydratrig kost.
Gode kulhydratkilder i din mad er blandt andet rodfrugter, fuldkorn og fuldkornsprodukter, fuldkornsris, quinoa, amaranth, bønner, linser og kikærter samt frugt.
Det betyder også at kulhydrater i kosten er en vigtig og nødvendig del af kosten– især for personer, der er depressive, sensitive, kvinder med PMS og hos personer, der sover dårligt.
Hvis man ønsker at spare på kulhydraterne, for eksempelvis for at opnå et vægttab, så er det vigtigst at spise kulhydrater til aftensmåltidet. Dette skyldes at søvnhormonet melatonin dannes i pinealkirtlen i hjernen, ved en omdannelse af serotonin, som findes sted, når det bliver mørkt. Serotonin dannes jo igen ud fra tryptofan fra kosten, der er kommet frem til hjernen, og netop kulhydrater medvirker til at sikre at byggestenen tryptofan kommer frem til hjernen.
I klinikken oplever jeg at personer der følger en LCHF (low carb high fat) kost, i længere tid, i højere grad har problemer med dårlig søvn. LCHF diæt er kendetegnet ved at være fattig på kulhydrater.
Jeg håber, at du får glæde af de gode råd.
Du kan læse mere om mine behandlingsforløb lige her
https://liseboegsted.dk/konsultation
Kærligst Lise Bøgsted
Fagredaktør og underviser ved Institut for Komplementær Hormonterapi.
Civilingeniør i kemi, diplom i ernæring og sundhed, lægeeksamineret komplementær hormonterapeut, cert. kostvejleder, cert. coach.