KURSER

Her er en oversigt over uddannelser, workshops, kurser og masterclass.

Uddannelser:

Human Integration er en uddannelse for dig, der allerede har stiftet bekendtskab med healing og/eller energiarbejde. På uddannelsen er fokus, at blive en endnu bedre healer og samtidig sætte healingen i perspektiv i forhold til menneskets krop og psyke. Målet er at give dig som healer et mere solidt fundament og konkrete forklaringsmodeller i forhold til det, der sker i healingen.

Human Integration 2 er en overbygning til dig, der allerede har taget Human Integration. Her udvides din kunnen til at håndtere avancerede energimæssige problemstillinger. Side med beskrivelse af indhold er på vej.

Reiki 1 og Reiki 2 er grundlæggende healingskurser, hvor der arbejdes med den intuitive reiki. Disse 2 kurser oprettes på basis af en venteliste og som forberedelse til de deltagere på Human Integration, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med reiki.

Masterclass er 2-4 dages workshops, der kræver at du allerede har et vist kendskab til healing og energiarbejde. Masterclass beskæftiger sig med specifikke emner og varierer i form og struktur efter deltagernes forudsætninger og interesser.

  • Maskulin – Feminin 2+2 dages masterclass, hvor der arbejdes med den maskuline og feminine energi i forståelse og healing
  • Human Essens – 2 dages masterclass, hvor der arbejdet med de grundlæggende vilkår i det at være menneske
  • Forfædre og familie – 2 dages masterclass, hvor der arbejdes med den energetiske påvirkning fra slægten.

Meditationsaftener er forløb af aftener, der ligger den sidste tirsdag i måneden. Gruppen mødes live eller online til en eller 2 guidede meditationer og diskussion af oplevelsen på rejsen.

Tidslinje kursus – Med fokus på de ønsker du har til fremtiden – rydder vi op i fortidens begrænsninger og skaber de rigtige tanker, så du kan gå din drøm i møde.

Åndedrætsworkshops er enkelt dage, hvor der arbejdes med bevidst sammenhængende åndedræt. Disse dage kan bruges til afstresning, dybere selvindsigt og personlig udvikling.