ÅNDEDRÆTSTERAPI – BEVIDST SAMMENHÆNGENDE VEJRTRÆKNING
Er du kørt lidt sur i andre former for terapi, eller har du bare brug for at prøve en anderledes måde, at arbejde på. Så er Åndedrætsterapi måske noget for dig.
I lighed med andre terapier kan åndedrætsterapien ikke ændre, det der er sket. Den kan hjælpe dig til at opløse oplevelser fra fortiden og integrere dem på en ny måde i din virkelighed nu.
I åndedrætsterapien lader du åndedrættet og kroppen gøre arbejdet. Din primære opgave under terapien er, at trække vejret efter de instruktioner du får og så lade din opmærksomhed flyde derhen i kroppen og følelserne, hvor du oplever at der sker noget. Det kan være en form for fysisk ubehag eller en følelse som du oplever i kroppen.
De t er en blid form for terapi, der er væk fra hovedet. Der er ikke noget, der skal analyseres eller forstås. Det sker dog ofte, at der lander en form for dybere indsigt.
Forandringerne du kommer til at opleve efter åndedrætsterapi er ikke så bevidste. De fleste oplever, at de helt naturligt handler anderledes og med en helt anden følelse i kroppen. De beskriver mere ro i krop, følelser og tanker.
Åndedrættet er i stand til at forløse dybt.
Ved at bruge åndedrættet bevidst er det muligt at forløse selv dybe temaer, som har været gemt langt væk. Alt det kroppen og sindet har gemt langt væk i det ubevidste sind kan slippes ved at vende tilbage til kroppen og åndedrættet. Det gør det muligt at slippe gamle spændinger og hensyn, som du har holdt fast i i allerbedste mening.
Ved at lade opmærksomheden være i kroppen og flytte den rundt med de oplevelser, der opstår. Så kan du bevæge dig helt tæt på alt det, der er svært at acceptere eller som du ikke har lyst til at kigge på. Du kan lade kroppen gøre arbejdet.
En af de store fordele ved åndedrætsterapien er, at du ikke behøver at spekulere på hvordan. Du bruger kroppens egen naturlige mekanismer med opmærksomhed og fokus.
Hvad kan man arbejde med i åndedrætsterapi
Det korte svar er alting. Der er dog teknikker, der er stærkere i forhold til helt specifikke udfordringer, der skal løses her og nu.
Åndedrætsterapi er rigtig godt til
- At komme sig over stress
- At mærke sig selv og fastholde egne behov og grænser
- At gennemarbejde utrygge hændelsesforløb
- At skabe en dybere kontakt til sin egen vej i livet
- At bearbejde uhensigtsmæssige handlemønstre og begrænsende tanker
Hvordan foregår det?
Sessionen indledes med en kort samtale om, hvordan livet former sig. Hvad er den aktuelle situation og hvad ønsker du at arbejde med. Udover psykiske temaer vil det også være i forhold til fysiske udfordringer.
Hvis det er din første session med åndedrætsterapi, får du en introduktion til hvordan du under sessionen skal bruge dit åndedræt. Jeg vejleder dig under hele sessionen, så du har ikke brug for at huske det hele.
Du lægger dig på en madras på gulvet med støtte under knæene, og med et tæppe pakket omkring dig.
Så bliver du guidet ind i afslapning og trækker fokus ind i kroppen og følelserne, og begynder at trække vejret efter den instruktion, der bliver givet.
Der kan være behov for hjælp til at holde fokus i kroppen og det sker ved håndspålæggelse eller tryk.
Du bliver guidet hele vejen, i vejrtrækningen, i kroppen og nogle gange også i de tanker, der er konstruktive i forhold til det emne du har valgt at arbejde med.
Når du trækker vejret bevidst sammenhængende, og bruger dit åndedræt til at forløse med. Så støtter du kroppen i at genfinde den helt naturlige balance mellem klarhed og ro. Åndedrættet er altid tilgængeligt og kan kan hjælpe dig til at rumme livets oplevelser.
Åndedrætsterapi er en blid måde at slippe udfordringer på
Hvad sker der under sessionen?
Det er for de fleste en helt anderledes måde at arbejde på. Primært fordi alt fokus flyttes ud af hovedet og ned i kroppen. Den måde vejret trækkes på betyder, at der kommer mere luft til cellerne i kroppen. Det kan opleves, som en sitren i hele eller dele af kroppen. Det opstår lige præcis der hvor behovet er.
Du har dit fokus på de kropslige fornemmelser, der opstår og for nogle får de indre billeder, tanker og erindringer der kommer op til bevidstheden for derefter at slippe.
I dine første sessioner med åndedrætsterapi vil du hurtigt opleve at der sker noget, når du begynder at trække vejret bevidst sammenhængende. I starten vil du opleve at kroppen arbejder og at du bliver i stand til at slippe spændinger, måske endda nogen du ikke vidste at du havde.
Med tiden når du har forløst noget af alt det, der har hobet sig op gennem årene. Så vil du kunne opleve en dybere kontakt til dig selv og oplevelsen med at bruge åndedrættet vil blive mere fokuseret.
Der er ikke 2 sessioner med åndedrætsterapi, der er ens. Det er meget individuelt hvordan din krop reagerer og der vil være forskel på hvor dit fokus glider hen fra gang til gang.
I åndedrætsterapien er udgangspunktet, at hvad der en sker er det altid det rigtige. Du kan altså ikke lave fejl eller have dit fokus et forkert sted under sessionen. Du forløser i lige præcis det tempo, som er rigtigt for dig.
Dit fokus skal være i din krop og dine følelser
Hvor mange gange er det nødvendigt at komme til åndedrætsterapi?
Det er meget forskelligt, hvad mennesker har brug for. Åndedrætsterapien er en meget blid form for terapi, der har til formål at opnå en større integration. Nogle gange er du klar til det store ryk og andre gange er det et lille skridt af gangen.
Nogle kommer til en enkelt session, fordi de er nysgerrige og lige vil prøve det. Andre kommer indtil de har oplevelsen af at det tema, de kommer med, er transformeret og integreret. De fleste kommer mellem 5 og 10 sessioner. Nogle fortsætter med endnu flere sessioner, fordi de oplever at få noget ud af det hver gang. Åndedrætsterapi et er en teknik opløser og integrerer lag for lag.
Du kan vælge at købe en session af gangen eller prøve det og så vælge at købe 10 gange samlet.
Hvis du ønsker, at prøve det i en gruppe. Så er der åndedrætsworkshop med bevidst sammenhængende vejrtrækning næsten hver måned.
Medicin og andre stoffer
Visse stoffer kan dog påvirke den måde sindet fungerer på, og det er derfor vigtigt at du oplyser hvis du inden for de sidste 6 måneder før sessioner har taget medicin eller euforiserende stoffer.
Livet mellem livene Rejser, Kvantebevidsthedsrejser og Universel Bevidsthedsrejser tilbydes kun efter aftale.
Er du interesseret, så kontakt mig på mail eller SMS