Universel Bevidsthedsrejse
Universel Bevidsthedsrejse
Universel bevidsthedsrejse, som navnet antyder, så er dette en mere universel rejse. Den kan tage mange former og bevæge sig i forskellige retninger afhængig intention og behov. Når du rejser med din universelle bevidsthed, så er du i kontakt med det højeste niveau af din bevidsthed. Den universelle bevidsthed indeholder alle versioner af dig, og dermed er den mere et udtryk for din multidimensionelle resonans og ubegrænsethed. Nogle ville udtrykke det som, at den universelle bevidsthed er på et højere niveau end din sjælebevidsthed.
Denne type rejse, er for dig, der har arbejdet med at rejse i dit indre via meditation, intuition eller andre typer bevidsthedsrejser. Den universelle bevidsthedsrejse kan bruges både til forløsning af forhindringer og udfordringer, og den kan bruges til at blive endnu mere klar og bevidst forbundet til alt hvad du er.
Du er meget mere end du er klar over.
På den universelle bevidsthedsrejse kan du arbejde med
- Ekkoer fra blokeringer og låsninger
- Din sensitivitet, der belaster i samværet med andre mennesker.
- Din ultimative bevidsthed, der ved hvordan du kommer videre.
- Det der ligger på din mødrene eller fædrene linje
- Parallelle liv (tidligere og fremtidige)
- Avanceret visdom fra andre civilisationer
- Dit kosmiske hjem, der hvor du kommer fra
- Alt det du også er.
Konceptet omkring de universelle bevidsthedsrejser er udviklet af Peter Smith, og bygger i høj grad på hans mange årige erfaring som livet mellem livene hypnoterapeut. Det er vigtigt, at vide at disse rejser ikke er hypnoserejse. Rejserne i den universelle bevidsthed er rejser i en udvidet bevidsthed, som er en kombination af guidning og et energetisk løft fra facilitatorens side. Der er derfor heller ikke tale om en terapeutisk tilgang. Udgangspunktet er at alle svar allerede er tilgængelige i kontakten til den ubegrænsede universelle bevidsthed.
Vi åbner en portal til dybere lag af bevidstheden
Hvordan foregår en universel bevidsthedsrejse
I lighed med andre indre rejser foregår en rejse i den universelle bevidsthed ved at du ligger eller sidder behageligt, og bliver talt til den udvidede tilstand, hvor du for får kontakt til alt det du er, når du er i ubegrænset væren. Her kan forløses, læres og hentes visdom, healing og dybe indsigter.
Du er mere tilstede end du er under rejser med hypnose. Derfor er de her rejser bedst egnet til dem, der allerede er bekendt med at rejse i deres egene bevidsthed. Det kan trænes. Enten gennem forberedende sessioner, eller gennem en række af guidede meditationer, som snart bliver tilgængelige her på siden.
Hver rejse er forskellig og hver rejse giver noget nyt. Det er en helt anderledes måde, at være forbundet til sig selv på. Der er altid noget nyt at hente og noget nyt at opleve. Hver rejse forandrer dig i dit fysiske liv. Selv dem med stor erfaring, som har prøvet mange ting eller har rejst meget på denne måde, får noget ud af disse rejser. Der kan hentes nye indsigter på denne måde igen og igen.
Indsigt, visdom og healing
Der er altid et nyt niveau af bevidsthed du kan nå
Selvom du allerede har besøgt mange lag af din bevidsthed, så er der altid et nyt niveau.
Rejserne i universel bevidsthed tager udgangspunkt i din intention. Hver intention er springbræt for en ny rejse, som giver adgang til vejledning, healing, indsigt og visdom. Selv hvis du ikke har noget, der står i vejen, så kan disse rejser give dig vejledning til tiden der kommer. Hvis du bare har lyst til en særlig oplevelse, så kan du gennem rejserne også stille dine indsigter, visdom og den healingsvibration du oplever i rejsen til rådighed for den kollektive bevidsthed og dermed dele det med alle der er klar.
Rejser i din universelle bevidsthed giver dig adgang til dit ubegrænsede og multidimensionelle selv.
En vigtig forskel på rejserne til universel bevidsthed og andre indre guidede rejser, er at du bliver løftet energetisk undervejs. Du er nemlig meget mere end det du udlever i dit liv, og meget mere end du selv har oplevet indtil nu.
Hvad opnår man ved en rejse i universel bevidsthed
Spørgsmålet er vel egentlig mere, hvad vil du gerne opnå? Når du rejser på denne måde, så rejser du på din egen højt vibrerende intention. Så du opnår nogle gange det du ønsker, andre gange noget meget bedre. Det er ikke til på forhånd at sige, hvordan rejsen forløber og hvad den kommer til at indeholde. Ofte vil den vise dig noget helt andet end det du troede var tilfældet, andre gange vil du få bekræftet, det du allerede vidste.
En tidligere rejsende siger:
I bevidsthedsrejsen mærkede jeg en ny indsigt, som jeg oplevede som en ændret følelse, der blev forankret i mig.
Bagefter mærkede jeg varme og en blid vibration i hele kroppen. Jeg følte en indre ro og øverst på ryggen støttende hænder, der gav mig en styrkefølelse.
Hvis jeg skal beskrive bevidsthedsrejsen, vil jeg sammenligne det med et chatol. De yderste skuffer er min kendte bevidsthed, og skal åbnes først for at komme ind til de små, hemmelige og skjulte skuffer, som er min ukendte bevidsthed.
Rejsen vil for de fleste give en dybere og tættere kontakt til dig selv, og alt hvad du er.
Hvad skal jeg være forberedt på, når jeg rejser i universel bevidsthed.
At det er en fokuseret tilstand, hvor du er tilstede og udvider din bevidsthed. Derfor er det godt, at være veludhvilet.
Du skal have erfaring fra andre rejser, så er det nemmere at flyde med, selvom logikken måske gerne vil blande sig.
Der afsættes 2 timer og 30 minutter til sessionen, så der er god tid til introduktionen, formulering af intention og selve rejsen.
Rejsen fungerer ligeså fint online, som ved fremmøde.
En erfaren rejsende siger:
Selvom jeg arbejder meget med mig selv, og selvom jeg i den forbindelse også tager på spændende rejser til forskellige dimensioner og planeter, var jeg alligevel overrasket over både rejsen og udbyttet. Fantastisk ! Intet mindre
Det er vigtigt at være opmærksom på
at der er ting, der kan forhindre en god oplevelse med en rejse i universel bevidsthed. Hvis du kan sige ja, til nogle af følgende punkter, så er rejsen ikke for dig.
- Hvis du tager medicin, der kan påvirke din bevidsthed.
- Psykisk sygdom, der gør det uhensigtsmæssigt, at rejse i bevidsthed
- En forståelse af dig selv og din historie, som du gerne vil holde fast i.
Ingen rejser er ens, så hvis du har en bestemt forventning til hvad du vil opleve eller hvordan du kommer til at opleve det. Så kan du risikere at fastholde de begrænsinnger, som rejsen netop kan hjælpe dig med at opløse. Så en væsentlig del af forberedelsen er at forholde dig åbent til hvad der end kommer til at dukke op.
Der er ikke bevidsthedsrejser, der er ens. Der er fællestræk, og samtidig er alle skabt af deres individuelle oplevelser.
Hvordan bookes en rejse i den universelle bevidsthed?
Er du klar til en rejse i din universelle bevidsthed? Book en afklaringssamtale, send en mail, SMS, ring eller book en afklaringssamtale. Denne type session kræver vejledning for at få den bedst mulige oplevelse. Derfor er den ikke tilgængelige i online booking.
Prisen følger pris strukturen for hypnose og meditative rejser og kan strække sig over en eller flere sessioner efter behov.
Livet mellem livene Rejser, Kvantebevidsthedsrejser og Universel Bevidsthedsrejser tilbydes kun efter aftale.
Er du interesseret, så kontakt mig på mail eller SMS