SJÆLEREJSE – LIVET MELLEM LIVENE HYPNOTERAPI
Sjælerejse
Sjælerejse – det lyder fascinerende, lidt mystisk og måske også lidt farligt tage på rejse med sjælen til livet mellem livene. I virkeligheden er det en fantastisk dyb spirituel oplevelse. En oplevelse, der kan ændre eller bekræfte din opfattelse af livet og måden du lever det på.
Der findes forskellige former for sjælerejser, begrebet dækker over noget forskelligt i forskellige traditioner. Denne artikel handler om sjælerejse under dyb hypnose til livet som sjæl mellem dine liv.
En sjælerejse er din mulighed for selv at finde dine svar på nogle af livets store spørgsmål.
Hvad er meningen med livet?
- Hvem er jeg?
- Hvorfor er jeg her og hvad skal jeg bruge det til?
- Hvorfor oplever jeg bestemte ting igen og igen?
- Hvilken betydning har de mennesker jeg møder i mit liv?
- Hvad er meningen med de oplevelser jeg har?
- O.s.v.
Sjælerejser er også titlen på en bog af Michael Newton. Det er hans arbejde og metode, der ligger til grund for Livet mellem livene hypnoterapi i den form, som præsenteres her. En af resultaterne af Michael Newtons arbejde er The Newton Institute for Life Between Lives Hypnotherapy (TNI), som du kan læse mere om længere nede i artiklen.
Hvad er en sjælerejse – Livet mellem livene (LML) Hypnoterapi?
Ifølge Newton Institute for Life Between LivesR Hypnotherapy (TNI) er det:
Det er en dyb proces under hypnose, udviklet over en lang årrække med det formål at genforbinde dig med dit sande selv og dine guider, og dermed vække din forståelse af din udødelige identitet.
En meget overordnet og måske knap så gennemskuelig beskrivelse. Det betyder:
Oplevelsen foregår i hypnose – en afslappet ændret bevidsthedstilstand.
En session foregår i dyb hypnose. Du er ikke væk, din opmærksomhed er bare vendt indad i stedet for ud mod omverdenen. Det er en tilstand hvor kroppen er afslappet, og sindet er vågent og opmærksomt. Hypnoterapeuten er kun guide og/eller vejleder. Oplevelsen skabes udelukkende af dig som klient, med den ændrede opmærksomhed, og det ændrede bevidsthedsniveau. Hypnosen giver dig adgang til de dele af dit sind, som normalt er ikke er tilgængelige.
Newton’s metode til livet mellem livene hypnoterapi er udviklet på baggrund af mere end 25 års undersøgelser med over 7000 klienter.
Det er vigtigt at genkende vores fejl, undgå selvfornægtelse, og have modet og selvtilliden til at lave konstante justeringer i vores liv
Adgang til din sjælsbevidsthed
Livet mellem livene hypnoterapi eller sjælerejser er en metode skabt til at genforene dig med dit sjæle-jeg. Hvert eneste menneske er meget mere end den fysiske krop, som kan ses.
Ethvert menneske er en kombination af energier, oplevelser, erfaringer, viden og indsigt opnået gennem et utal af tidligere liv. Alle de forskelligartede oplevelser og erfaringer er indeholdt i sjælen og er dens fundament. Den kerne, det evige selv, der altid søger at vokse gennem nye oplevelser og nye forståelse og indsigt.
Indre ro er en tilstand af ro og nærvær
Opbygningen af den åndelige verden – Sjælehjemmet
Gennem sin forskning skabte Michael Newton en model af den åndelige verden, som han byggede på sine klienters beskrivelser. Han samlede beskrivelser fra tusinder af klienter om den fantastiske hjælp og støtte fra et utal af højere væsener i mellem-livet. Personlige guider og hjælpere klar til at guide hver enkelt af os i og imellem hvert liv. Visdom og indsigter, som du selv kan få gennem LML Hypnoterapi.
Metoden hjælper dig med at vække din udødelige identitet som sjæl.
Du opnår en indsigt og en mere fuldstændig opfattelse af hvem du virkelige er som summen af de oplevelser du har med fra alle dine tidligere liv, dit samarbejde og forbindelse med andre sjæle og med guider og lærer, og det du lærer og erfarer nu. Du får en fornemmelse af evigheden og for de fleste betyder det, at de også vinker farvel til frygten for døden.
Sagt med andre ord:
En sjælerejse er en spirituel oplevelse, der giver dig mulighed for at udforske dit liv som sjæl uden fysisk krop.
Det er jo oplagt, at spørge sig selv hvordan det adskiller sig fra alle mulige andre spirituelle discipliner, som giver adgang til den åndelige verden. Der findes meditationer, karma sittinger, karmiske healinger, Soul Body Fusion, SoulRealignment, clairvoyante sjælslæsninger, Soul Karma Release o.s.v. Hver for sig er det meningsfuldt og giver værdi.
Der hvor sjælerejsen til livet mellem livene adskiller sig er oplevelsen og formen.
Først og fremmest er det dig selv, der oplever hvilket er en væsentlig forskel fra både healinger og forskellige typer læsninger, hvor du bare får historien fortalt. Den anden store forskel er, at i de fleste andre type sker kontakten og adgangen til sjæleverdenen, den åndelige verden eller efter-livet meget direkte af den nærmeste indgang.
Sjælens naturlige vej hjem
På en sjælerejse til livet mellem livene går turen ind i den åndelige verden af den for sjælen mest naturlige vej – gennem døden (Døden i et tidligere liv, som opleves under den spirituelle regressionsrejse). Når det handler om livet som sjæl og sammenhængen i forhold til de oplevelser du har som inkarneret i en fysisk krop, så er det naturligt at få gennemgangen af livet med, forståelse, viden, erfaring og ikke mindst helingen af de sår, der måtte være opstået. En af de ting du får med ved at rejse ind i den åndelige verden på denne måde er selve ankomsten, modtagelsen af den tilbagevendende sjæl.
Sjælen har forskellig betydning afhængig af hvem du spørger
I forbindelse med sjælerejser til livet mellem livene opfattes sjælen som en udødelig del af personligheden. En ikke-fysisk bevidsthed som eksisterer med og uden krop henholdsvis i og imellem liv, hvor liv skal opfattes som det at være inkarneret i en krop. Personligheden og individet dannes af den unikke kobling mellem sjæl og fysisk krop (som indeholder nervesystem, generationer af miljømæssig og genetisk arv, tankeformer og så videre). Hvis det skal beskrives som krop – sind – ånd, så er sjælen i den ene sammenhæng (LML) ånd. I nogle andre sammenhænge opfattes sjælen, som samlingen af tanker og følelser med andre ord sindet.
Michael Newton og The Newton Institute for Life Between Lives Hypnotherapy (TNI)
Rigtig mange har læst eller hørt om Michael Newtons bøger, selvom de efterhånden er af ældre dato.
Sjælerejser – beretninger om livet mellem livene udkom i 1994 og blev fulgt op af Sjæleskæbner – Flere beretninger om livet mellem livene, som udkom i 2000.
Det Michael Newton gjorde forud for bogudgivelserne var en grundig research af det, der opstod i hans konsultation ved et tilfælde. Efter den første oplevelse gentog han rejsen med tusinder af forskellige mennesker.
På tværs af køn, alder, kultur, religion, social status o.s.v. kom de uafhængigt af nogenlunde enslydende beskrivelser af den åndelige verden. Det sted hvor sjælene opholder sig mellem livene på Jorden (eller andre steder). Ud fra deres fortællinger skabte Newton en model af den åndelige verden, som ikke var baseret på religion eller enkeltstående opfattelser.
På den baggrund udviklede han en metode Livet mellem livene hypnoterapi, som gør det muligt for mennesker selv at opleve noget af det, som er beskrevet i bøgerne, og meget mere. I forlængelse af det arbejde, som han lavede med mere end 7000 klienter, hvoraf kun få er beskrevet i bøgerne grundlagde han The Newton Institute for Life Between Lives Hypnotherapy (TNI), som fører hans arbejde videre efter han gik på pension og fortsætter efter hans død.
Hypnoterapeuter fra hele verden uddannet under TNI indsamler erfaringer og det stadigt bredere grundlag giver endnu større indsigt i den åndelige verden til glæde for den enkelte klient, der ønsker sin egen oplevelse. Klient historier videre gives dog kun til TNI med klientens tilladelse.
Derudover er der en række etiske retningslinjer, som hypnoterapeuter tilknyttet TNI efterlever.
Noget af det som er opstået gennem denne verdensomspændende informationsindsamling er nye steder i den åndelige verden, som sjælene besøger eller opholder sig i mellem deres inkarnationer. Det betyder også at du på en sjælerejse kan opleve steder, der ikke er beskrevet i bøgerne, og alligevel har din hypnoterapeut kendskab til dem gennem den erfaringsudveksling, der sker mellem de mere en 200 LML terapeuter, som på verdensplan er tilknyttet TNI.
Sjælerejser blev fulgt op af sjæleskæbner
Hvad får man ud af en sjælerejse til livet mellem livene
Under en sjælerejse til livet mellem livene er du selv aktivt oplevende på hele rejsen. Du fortæller, hvad du oplever og jeg hjælper dig med at folde oplevelsen ud til noget dybere og fyldigere, som kan bruges helt konkret i dit hverdags liv eller i din spirituelle udvikling.
Sessionen bliver optaget så du på et senere tidspunkt kan høre og dermed genkalde dig din oplevelse og endda blive opmærksom på nye detaljer. Det du måske ikke lagde mærke til første gang eller havde glemt.
Bridget fortæller:
Jeg har været så afslappet efter mine 2 sessioner hos dig. Jeg tror aldrig jeg har oplevet så effektiv terapi før. Jeg følte ro og tryghed under sessionerne. Jeg har allerede anbefalet dig til mennesker som kunne have glæde af at lære mere om dem selv, for at opnå forståelse og slutte fred med livet, døden og alt hvad der sker i mellem.
Tak for din tid, tålmodighed og kærlige måde at være på. Tak for din professionelle måde du forklarede processen, guidede mig igennem den og holdt mig i den. Tiden flyver, når man har det sjovt og de 5 timer føltes mere som 2.
Jeg føler mig groundet, glad for at være mig og meget fredfyldt.
En sjælerejse betyder ofte en større selvindsigt med bedre adgang til de ressourcer du indeholder som ren sjæl. Den kan give dig en ny måde at opfatte de udfordringer du møder i hverdagen. Du kan opnå en større forståelse for, hvorfor du reagerer og handler, som du gør. Den kan endda vise dig vejen til at gøre noget andet. Give dig et nyt fundament, hvis du ønsker det. Hjælpe dit med at forstå og eventuelt efterleve sjælskontrakter på en ny måde.
Hvordan foregår en sjælerejse
Selve sjælerejsen foregår under hypnose, en ændret bevidsthedstilstand, hvor du selv er med hele vejen, men retter dit fokus indad mod dig selv.
Du guides igennem en afslapningsøvelse og en visualisering, som åbner dit sind for at modtage oplevelsen i livet mellem livene. Derefter føres du tilbage til et par positive eller neutrale barndomsoplevelser. En slags opvarmningsøvelser i indre oplevelse, som også styrker samarbejdet mellem dig og terapeuten. Du guides endnu længere tilbage til fostertilstanden, hvor din sjælsbevidsthed lige så stille begynder at blive aktiveret. Rejsen fortsætter derfra til dit sidste tidligere liv. Det sker atdit ubevidste, din sjæl eller den åndelige verden fører dig til et andet liv, som er vigtigere. Det tidligere liv gennemgås ganske kort, og efter døden bevæger du dig til den ikke fysiske tilstand mellem liv.
Stadig behageligt liggende i stolen med dine sanser i lokalet, oplever du at lade din sjælsbevidsthed og din guide vise dig rundt. Rejsen slutter, når du enten har oplevet nok eller din sjæl mener, at rejsen er slut. Der afsættes 5 timer til sessionen – forsamtale, sjælerejse og afslutning. De færreste har brug for mere.
Under rejsen fortæller du hvad du oplever, og får hjælp med at folde oplevelsen ud, bede om information og huske at få stillet de spørgsmål du har med fra din forberedelse.
J siger:
Da jeg mødte op til sessionen havde vi en grundig samtale om mit mål og de udvalgte personer. Selve ’rejsen’ var en særlig oplevelse, som det er svært at sætte ord på her. Jeg var fuldstændig tryg under hele forløbet og kom tilbage lidt fortumlet, men med svar på mine spørgsmål. Det, jeg oplevede, gav rigtig god mening i forhold til det, jeg ønskede at få belyst. Efter ’rejsen’ talte vi forløbet igennem ud fra mine oplevelser og Lisbeths notater. Det var rigtig rart at få sat ord på og gav en større indsigt.
Hele sjælerejsen fra det tidspunkt du går ind i fostertilstanden og til du kommer tilbage fra den åndelige verden bliver optaget. Optagelsen får du med på en USB-stick, så du kan høre den igen.
Kan en sjælerejse til livet mellem livene stå alene?
En sjælerejse til livet mellem livene kræver noget forberedelse, som er vigtig for at få den bedst mulige oplevelse. Oplevelsen kan sagtens stå alene og de allerfleste tager kun på en sjælerejse. Andre vælger når oplevelsen er fordøjet og omsat til dagligdagen at besøge den åndelige verden igen. I nogle tilfælde giver rejsen opmærksomhed på emner eller mønstre, som har betydning og så kan man vælge at arbejde videre med dem på den ene eller anden måde.
Igennem de sessioner jeg har guidet klienter ud på har jeg oplevet beskeder om at skabe ro, om at være fysisk aktiv, få bearbejdet overbevisninger, tanker eller traumer, og også rådgivning om bare at begynde at leve livet og nyde hverdagen.
Under alle omstændigheder er det op til dig hvad du bruger din oplevelse med sjælerejsen til.
Hvilken forberedelse kræver en sjælerejse?
Hvis du tager beslutningen om at opleve en sjælerejse, så kræver det forberedelse. For nogle mere end andre. Hvis du ikke er vant til at vende fokus indad og opleve i det indre og ikke gennem dine ydre sanser, så vil det være en god ting at øve sig på. F.eks ved at danne billeder ud fra fornemmelser.
Hvordan føles farven gul?
Hvilken farve har vrede/kærlighed/glæde/sorg?
Lad være med bare at tænke det. Fornem det, oplev det med lukkede øjne i den egen verden.
En anden måde, at forberede sig på er gennem en hypnosesession eventuelt i forbindelse med en anden problematik eller bare som en træning.
Hvis du har arbejdet med dine psykiske evner, fulgt guidede meditation eller lignende. Så har du formentlig allerede øvet dig på ovenstående og kan springe dette trin over.
At opleve et tidligere liv og livet mellem livene for første gang i den samme session være en for stor mundfuld for sindet. Det kan betyde, at du ikke får helt samme udbytte af sjælerejsen. Fordi du skal bruge din opmærksomhed på for mange nye oplevelser på en gang.
Det optimale er, at komme til en regression til tidligere liv, forud for en rejse til livet mellem livene. Dels giver du dig selv muligheden for, at være tryg i processen med at nå tidligere liv og forbereder dig på overgangen til den rene sjælsbevidsthed. Derudover får du arbejdet med et tema eller emne, der måtte være relevant for dig i dette liv.
Så er der selvfølgelig den helt praktiske forberedelse, som består i at lave:
- En kort beskrivelse af din historie og væsentlige oplevelser i dette liv.
- En liste på op til 10 personer, som har haft særlig betydning for dig (positiv såvel som negativ)
- 4-6 spørgsmål du gerne vil stille i relation til dig selv.
Når du har booket en session til livet mellem livene får du selvfølgelig en vejledning i denne del af forberedelsen.
Er der noget, der kan forhindre en god oplevelse i forbindelse med en sjælerejse
Der er selvfølgelig forskellige ting, der kan forhindre at en sjælerejse lykkes og nogle andre, som betyder at det ikke er en god ide. Helt praktisk så vil nogle psykiske lidelser være en hindring i forhold til at arbejde med livet mellem livene. Forskellige former for medicin kan være forstyrrende eller direkte hindre oplevelsen. Nogen gange er hypnose ikke hensigtsmæssig sammen med medicinen.
- Medicin
- Psykisk sygdom
- Et ønske om kontrol
- Fastlåst overbevisning om hvad og hvordan oplevelsen skal være for at være rigtig.
Et ønske om kontrol eller en fastlåst forventning kan forhindre dig i at opleve det, der rent faktisk sker. Hvis du leder efter noget bestemt eller forventer at tingene kun kan være på en måde,, så er du ikke åben og modtagelig for. Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel, at have læst bøgerne. Det er bestemt heller ikke en hindring. Problemet kan være et dybt ønske om at oplevelsen skal være på en bestemt måde. En forud indtaget holdning om hvem du er som sjæl kan også være en hindring.
Der er ikke 2 LML sessioner, der er ens. Der er fællestræk og ligheder men hver sjæl er unik og oplevelsen sker i en menneskelig hjerne, som er begrænset i forhold til sjælens muligheder.
Min vej til arbejdet med sjælerejser
Første gang jeg mødte begrebet sjælerejser var under min uddannelse indenfor NLP. Jeg assisterede i undervisningen og en af kursisterne omtalte Michael Newton. Den næste dag var jeg forbi biblioteket og låne den første af hans bøger – Sjælerejser. Da jeg læste bogen oplevede jeg en form for genkendelse. Det fik mig til at tage på min egen første sjælerejse hos en TNI certificeret hypnoterapeut.
Jeg fortsatte min uddannelse til hypnoterapeut, og oplevede allerede med træningsklienterne, at de spontant endte i tidligere liv og i enkelte tilfælde i mellem liv. For at få en dybere forståelse af hvad det var jeg og de oplevede. Derfor tog jeg en overbygning i transpersonlig hypnoterapi og regression til tidligere liv hos Paul Aurand. Han står for uddannelserne hos TNI . Endelig tog jeg min egen certificering hos TNI.
På rejsen har jeg mødt de mest fantastiske mennesker og jeg er glad og taknemmelig for den store forskel, som mit arbejde kan gøre for den enkelte.
Hvordan bookes en sjælerejse til livet mellem livene?
Hvis du vil opleve din egen sjælerejse til livet mellem livene, så book en afklaringssamtale, send en mail eller ring. Denne type session kræver forberedelse, som variere fra person til person. så book en afklaringssamtale, send en mail, SMS eller ring. Denne type session kræver vejledning for at få den bedst mulige oplevelse. Derfor er den ikke tilgængelige i online booking.
Prisen følger pris strukturen for hypnose og meditative rejser og kan strække sig over en eller flere sessioner efter behov.
Livet mellem livene Rejser, Kvantebevidsthedsrejser og Universel Bevidsthedsrejser tilbydes kun efter aftale.
Er du interesseret, så kontakt mig på mail eller SMS