Meditationsforløb

Meditationsforløbene er for alle med interesse for selvudvikling og spiritualitet. De hjælper dig videre på din rejse i livet eller styrker din spirituelle udvikling uanset om du er nybegynder eller øvet.

Forløbene består af en række aftener/eftermiddage, som bærer det samme tema videre. Hver gang vil der være guidet meditation og mulighed for at stille spørgsmål, dele din oplevelse og udveksle erfaringer med gruppen. Forløbet er for max 6 deltagere, så der er trygge rammer til din personlige udvikling fra gang til gang

Meditationerne foregår siddende på stole.

Der vil hver gang være krystaller i midten af cirklen til at samle fokus for gruppen.

Du behøver ikke at have mediteret før. Hvis du kan sidde på en stol og lytte med lukkede øjne, så kan du deltage på disse aftener.

Meditationsforløbet foråret 2023 foregår online.

Oplevelserne under guidede meditationer er meget forskellige. Nogle ser billeder, andre via fornemmelser og nogle oplever en rolig tilstand, hvor der ikke sker så meget. Der er ikke nogen oplevelse, der er mere rigtig end de andre. For nogle bliver billeder og fornemmelser tydeligere med øvelsen.

Meditation i en gruppe

Det at meditere i en gruppe kan give en anden oplevelse end hvis du sidder alene. Det er ofte dybere og mere fokuseret, da alle deltager aktivt i det der foregår lige nu. At meditere sammen med andre gør at det er nemmere at finde ind til den fælles intention for gruppen.

Forløbene er et godt sted at starte, hvis man er nybegynder og ønsker at dykke ned i sin egen spiritualitet og sine egne indre oplevelser. Du kan få hjælp og vejledning til din egen praksis.
Aftenerne er også for dig, der ønsker at lade dig inspirere og finde nye felter du kan afdække og udforske i den meditationspraksis du måske allerede har.

 

sjælens vej

Den oplyste sti er personlig

Forløbet har et overordnet tema og de enkelte aftener vil have et emne der følger den røde tråd. Så der er mulighed for at fordybe sig fra gang til gang.

Meditationsaftenerne foregår den sidste tirsdag i hver måned i tidsrummet kl 19-21

 

 

 

Gruppen er den samme fra gang til gang, men vil variere, når der starter et nyt forløb.

Tilmelding gælder for hele forløbet.

Pris 1250 kr.

Forløb forår 2023 Online- – i alt 5 aftener

Datoer : 31/1, 28/2, 28/3, 25/4, 23/5

 

 

Du kan tilmelde dig forløbet her:
Tilmelding

Meditationsaftener afholdes online. Du modtager link til zoom inden den første aften.

Ro’s Kilde

Vindingevej 34C

4000 Roskilde

Der vil være vand, te, kaffe og lidt salt/sødt til rådighed i pauserne.

 

Ro’s Kilde er et sko-frit center, så du kan låne et par hjemmesko, medbringe dine egne eller vælge at gå på strømpesokker.

Centret er placeret 10-15 minutters gang fra Roskilde St.

Der er parkeringsplads ved døren og fri parkering på Vindingevej (husk, at hjulene ikke må være på cykelstien)