Meditationsaften

Meditationsaftenerne er for alle med interesse for selvudvikling og spiritualitet.

Hver aften vil bestå af 1-2 guidede meditationer og er for max 6 deltagere. Efter meditationerne er der mulighed for at stille spørgsmål til din oplevelse. Dele den med gruppen og udveksle erfaringer relateret til aftenens emne.

Meditationerne foregår siddende på stole.

De fleste aftener vil der være krystaller i midten af cirklen til at samle fokus for gruppen.

Du behøver ikke at have mediteret før. Hvis du kan sidde på en stol og lytte med lukkede øjne, så kan du deltage på disse aftener.

Oplevelserne under guidede meditationer er meget forskellige. Nogle ser billeder, andre via fornemmelser og nogle oplever en rolig tilstand, hvor der ikke sker så meget. Der er ikke nogen oplevelse, der er mere rigtig end de andre. For de fleste bliver billeder og fornemmelser tydeligere med øvelsen.

Meditation i en gruppe

De fleste oplever, at det at meditere i en gruppe giver en dybere og mere nærværende oplevelse. Det er nemt at være fokuseret, når hele gruppen bevæger sig ind i den samme meditation. Hvis man sidder alene, vil man specielt når man starter med meditation opleve, at det er nemt at lade opmærksomheden søge andre steder hen. Det er et godt sted, at starte hvis man er nybegynder og ønsker at dykke ned i sin egen spiritualitet og sine egne indre oplevelser. Du kan få hjælp og vejledning til din egen praksis.
Aftenerne er også for dig, der ønsker at lade dig inspirere og finde nye felter du kan afdække og udforske i den meditationspraksis du måske allerede har.

 

Hver aften har sit eget tema, som er det overordnede emne for aftenens meditationer. 

Temaerne vil variere fra aften til aften.

 

 

Meditationsaftenerne foregår den sidste tirsdag i hver måned i tidsrummet kl 19-21. Der afholdes ikke meditationsaften i juni, juli og december måned.

Grupperne vil variere fra gang til gang, da aftenerne foreløbig afholdes som enkeltstående arrangementer.

Pris 200 kr.

De åbne meditationsaftener er indtil videre erstattet af meditationsforløb, der foregår online

Meditationsaftener afholdes ved

Ro’s Kilde

Vindingevej 34C

4000 Roskilde

Der vil være vand, te, kaffe og lidt salt/sødt til rådighed i pauserne.

 

Ro’s Kilde er et sko-frit center, så du kan låne et par hjemmesko, medbringe dine egne eller vælge at gå på strømpesokker.

Centret er placeret 10-15 minutters gang fra Roskilde St.

Der er parkeringsplads ved døren og fri parkering på Vindingevej (husk, at hjulene ikke må være på cykelstien)