Sidste weekend holdt jeg tidslinje kursus, hvor kursisterne arbejdede med sig selv og virkelig er rykket. Jeg er blevet ringet op af 4 deltagere – hvad sker der? Spørger de. Er det normalt, at have det sådan efter sådan en weekend? De oplever, at verden pludselig opfører sig anderledes rundt omkring dem – det føles på en gang mærkeligt og godt.
JA!! Det er helt normalt, at de oplever, at noget er ændret – efter sådan en intens weekend. En weekend med tidslinje terapi, hvor man giver sig selv lov til udelukkende, at fokusere på sig selv, sit liv, sine ønsker for fremtiden. De effektive og simple teknikker fra NLP sammen med hypnose får ryddet masser af forhindringer af vejen og finder den egentlige årsag til at man begrænser sig selv. Det giver så meget selvindsigt og målrettethed, at man går forandret hjem.
Det sker også tit efter bare en enkelt session. Tidslinje terapi med eller uden hypnose er en af de teknikker jeg ofte benytter, simpelthen fordi den er så effektiv. Det er også sket for mig, når jeg har haft taget fat i noget, der generede mig. Så har jeg oplevet, at flere positive forandringer følger med – også når der har været fokus på at arbejde med noget helt andet.
Før og nu – en personlig oplevelse af sidegevinster med tidslinje arbejde
For mange år siden, da jeg var i 20’erne, boede jeg midt inde i København. Vi havde fået en tilbudsavis fra Føtex. Der var en vare, som jeg gerne ville have – og den var markeret med et af de der irriterende – ”Kun i udvalgte butikker” mærker. I møg regn og blæst var jeg så ved, at tage mig sammen til at bevæge mig ned af trapperne fra 5. sal og ud i elementernes rasen. Min mand, kom med det vilde forslag, at vi jo kunne ringe ned og spørge, om vores lokale Føtex havde varen, og hvis de ikke havde den, om de så vidste, hvor man kunne købe den. Jeg nedlagde lynhurtigt forbud, og nærmest skældte ham ud, for man kan da ikke tillade sig, at ringe og spørge om den slags. Forleden dag her mange år efter sad jeg så og ringede rundt til 5 forskellige butikker, for lige at høre om de havde en bestemt vare hjemme, så jeg ikke skulle køre hele Sjælland rundt for at finde den. Det er så meget nemmere og billigere end at bruge tid og penge på at køre Sjælland tyndt. Jeg har ikke arbejdet specielt med, at kunne ringe til butikker – jeg har egentlig bare arbejdet med at finde plads til at være mig. Bonussen har været, at livet er blevet nemmere uden, at jeg egentlig har lagt mærke til at jeg har skabt den ændring. Det har nærmest været sådan lidt hov, nu ringede jeg og stillede et spørgsmål og havde det godt med det.
Det er ikke sådan, at man er blevet en anden, fordi man har arbejde med sin tidslinje. Det er bare som om, den følelse man har med sig selv og med andre er anderledes. Man oplever pludselig, at man reagerer anderledes i situationer, hvor man hidtil gjorde alt det, man ellers havde sagt til sig selv, at man ikke ville. Pludselig er det helt naturligt, at sige fra eller holde fast på sin mening. Måske får man pludselig der i spejlet øje på den kvinde eller mand man gerne ville være.
Den slags store ændringer og nye følelser – det, pludselig at være i stand til at mærke sine egne behov og ikke længere føle sig utilstrækkelig eller forkert eller hvilken som helst anden begrænsning, man har arbejdet med. Kan være alt fra fantastisk til akavet eller endda angstprovokerende. Effekten træder i kraft med det samme og man oplever sig selv gøre eller sige noget andet, opfatte situationer anderledes. Det kræver tilvænning, og der går lige en uge til en måned, før man ligesom har vænnet sig selv til at opfatte verden på en ny måde. Omgivelserne – familie, venner, kolleger og alle andre – skal bruge endnu længere tid.