Tandlægeskræk – er et problem for din sundhed

Lider du af tandlægeskræk, så er du ikke alene. Det er næsten 40% af alle danskere, der i en eller anden form har tandlægeskræk.

Nogle oplever tandlægeskræk som mildt ubehag eller nervøsitet. Andre kan opleve det som direkte angst – og tandlægeskræk findes i alle stadier der imellem.

Det kan være, at ubehaget kommer allerede, når der skal bestilles tid til næste eftersyn eller først når du er i venteværelset – måske opstår det først opstår i stolen.

Du kan opleve, at du trækker vejret hurtigere, hjertet banker og måske oplever du at du sveder koldt. Du føler måske, at du er lige ved at besvime, at du bliver omtåget og ikke kan tænke klart – uanset om det er ubehag eller angst, så er der al mulig grund til, at tage din tandlægeskræk alvorligt.

 

Uanset om du kommer du af sted selvom du har tandlægeskræk, eller det er så slemt, at du ikke har været ved tandlægen i flere år, som Sofia, så kan det løses.

Tandlægeskræk kan hænge sammen med skam

Hvis man har tandlægeskræk, så skammer man sig måske også over sine tænder.

Hvis det nu er du ikke har været af sted i flere år, så kan det være at din tandlægeskræk også lige får et tvist af, at du er flov over hvordan dine tænder ser ud. Måske er du bange for at der er huller. Det kan også være, at du oplever, at dit tandkød bløder. Om du vil det eller ej, så har de manglende tandlæge-besøg betydning for din sundhed og faktisk også din generelle velvære – dit selvværd og din selvtillid.

Hvis du er flov over dine tænder, så hjælper det bestemt ikke på tandlægeskræk. Det er bare 2 forskellige problemer.

Flovheden kommer du over ved at komme til tandlægen og få ordnet tænderne – så de bliver pæne hele og sunde. Tandlægen har set lidt at hvert og selv dem, der kommer til tandlægen hele tiden kan have noget, der skal behandles. De er bare lettere, at behandle fordi problemet tages hånd om i tide. Det er dog muligt, at få bearbejdet flovheden, så det ikke ender med at være den, der forhindrer et besøg ved tandlægen.

Tandlægeskræk er en helt anden sag. For den kan jo gøre det ubehageligt eller ligefrem forhindre dig i at komme af sted til tandlægen.

Tandlægeskræk opstår ikke ud af det blå.

Der kan være rigtig mange årsager til tandlægeskræk – og de kan være meget forskellige. Oftest vil tandlægeskræk opstå på baggrund af en ubehagelig oplevelse hos tandlægen. Det er dog langt fra sikkert, at tandlægeskræk har rod i en direkte oplevelse med en tandlæge, men måske har et besøg hos tandlægen forstærket en angst eller nervøsitet fra tidligere.

Tandlægeskræk kan selvfølgelig skyldes en meget kedelig eller ligefrem traumatisk oplevelse hos tandlægen eller med en anden autoritetsperson. Det kan også opstå ved at have læst om, hørt om eller set en historie om en ubehagelig oplevelse hos en tandlæge – det afhænger alt sammen af hvor let påvirkelig du er – hvis du er sensitiv kan en levende genfortælling, som nærmest kan mærkes på egen krop sagtens være den oprindelige årsag til din tandlægeskræk.

Sofia skriver følgende om det, at have tandlægeskræk:
Når jeg tænker på en tandlæge, får jeg umiddelbart følelsen af at ryste, jeg får svedige hænder og hjertebanken.

Følelserne er dybt forankret i mig, og for mig står det ret klart, at mine følelser stammer fra flere meget, meget ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser hos skoletandplejen - med fastholdelse, bedøvelse der ikke virkede og ikke mindst skammen ud.

Jeg skal nu til tandlægen igen som voksen - har ikke været det i mange, mange år - og jeg har trukket det virkeligt i langdrag! Virkeligt langdrag!

Jeg har faktisk fået både traume-terapi og healing for min angst, men jeg er sådan en, der er ret svær at nå ind til, og jeg giver meget nødig slip på kontrollen, så angsten sidder stadig i mig, og jeg er sikker på, at det eneste der vil hjælpe mig, er en række positive oplevelser….men for pokker jeg skal jo til tandlægen for at få de oplevelser…og jeg magter den næsten ikke.

Næsten, fordi nu har jeg taget ansvaret - jeg har taget teten - og fortalt en tandlæge om min angst (og gæt om han havde oplevet det før ;-) ), så nu er der bestilt TO tider til, at han skal rode mig i munden.

Følelsen af overgreb kommer igen. Følelsen af afmagten. Følelsen af at være i et stærkere menneskes magt. Følelsen af at være en lille bitte, bange barn, der græder, men ikke bliver trøstet.

Av.

Sofia Lykkens www.lykkens.dk

Hvad kan du gøre:

Der er masser af muligheder for, at gøre noget ved din tandlægeskræk.

Start med at finde ud af præcis hvad du er bange for eller synes er ubehageligt. Hvad frygter du? Hvad er det værste? Hvad kan der ske?

Handler din angst om:

  • Den hvide kittel

    instrumenter kan påvirke tandlægeskræk

    Tandlægeskræk kan udløses af synet af instrumenterne

  • At afgive kontrollen til tandlægen
  • At nogen roder dig i munden
  • At du ikke kan bevæge dig, når du ligger i tandlægestolen
  • At din tandlæge ligner xxxx
  • At du kan se instrumenterne
  • De lyde du kan høre
  • Måden tandlæge og klinikassistent taler internt med hinanden under behandlingen
  • Lugten hos tandlægen
  • At du føler du ikke kan trække vejret, når du skal holde munden åben
  • Føj selv til listen, hvis der er andre ting….

Der findes tandlæger, der er specialister i at hjælpe mennesker med tandlægeskræk. De har forståelse for din angst og ved hvordan de skal arbejde med dine tænder for at du føler dig tryg.

Det er bare ikke sikkert, at det er nok – hvis bare lugten i klinikken eller synes af de hvide kitler er nok til at trigge angsten.

tandlægeskræk kræver nye positive erfaringer

Positive oplevelser hos tandlægen hjælper også på tandlægeskræk

Nogle har succes med at arbejde sig gennem tandlægeskrækken ved hele tiden, at bevise for sig selv, at det ikke er farligt – ved at tage det et lille udfordrende og alligevel sikkert skridt af gangen – i samarbejde med tandlægen.

En anden mulighed er at bruge hypnoterapi. Gennem hypnoterapi er der mulighed for at arbejde med, alle de reaktioner, som du ikke helt forstår. Hvis du kan huske den kedelige oplevelse hos en tandlæge, som er årsag til din tandlægeskræk, så er det muligt relativt simpelt, at få opløst effekten af den oplevelse, så det fremadrettet er muligt, at komme til tandlægen.

I forlængelse af hypnoterapi til behandling af tandlægeskræk, kan et par sessioner hvor du lære selvhypnose hjælpe dig med smertelindring under selve tandlægebesøget, hvis du ønsker det.

Kender du ikke årsagen, så er der flere muligheder for at arbejde med det. Der er nemlig fra dit ubevidstes sinds side en rigtig god grund til, at gøre dig bange når du tænker på, at gå til tandlægen eller bare kommer i forbindelse med begreber, der har med tandlæger at gøre.

Lisbeth har selv døjet med tandlægeskræk

Lisbeth hjælper mennesker med tandlægeskræk, så de kan komme til tandlægen igen.

 

 

Lisbeth Lysdal arbejder med hypnoterapi og NLP teknikker til at overkomme angst og fobier. I den kategori hører blandt andet tandlægeskræk, flyskræk, eksamensangst. Lisbeth havde selv en periode, hvor det var virkelig svært, at komme til tandlægen, men efter succesfuld arbejde med hypnterapi og brug af selvhypnose er tandlægebesøgene ikke længere et problem.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk
Privatlivspolitik