Rødme på uhensigtsmæssige tidspunkter

Hej Lisbeth.

Jeg skriver til dig, idet jeg har et problem i min hverdag, som igennem rigtig mange år har spændt ben for mig. Jeg er en meget åben person, glad, udadvendt og mange vil nok ikke tro, at jeg har dette problem. Men jeg lider af at rødme. Specielt i sammenhænge med mennesker jeg ikke kender, midt i køen i Netto – uden grund, hvis nogen henvender sig pludseligt, i store forsamlinger, hvis jeg skal tale i åbent forum, hvis jeg bliver ked af det, osv.

Jeg har ikke rigtig talt med nogen om det, men jeg kan mærke jeg har brug for at få hjælp, til og få det til og forsvinde. Og her kommer du ind i billedet. Er det muligt og fjerne min rødme ved hjælp af hypnose/hypnoterapi?

Mvh S

 

Kære S

Det med at rødme er der rigtig mange, der generes af. Faktisk gætter man på, at ca 1% af alle mennesker lever med generende rødme.

For at du lige får en bedre forståelse af hvorfor du oplever at rødme i forskellige sammenhænge, vil jeg lige fortælle lidt om hvad rødmen er.

Rødme har mange årsager

Rødme er en naturlig, men generende reaktion

Rødme er en udvidelse af blodkarrene, det er en del af kroppens naturlige alarmberedskab. Du har måske allerede lagt mærke til, at rigtig mange mennesker rødmer, når deres krop arbejder fysisk hårdt f.eks. når de træner. Dette I de situationer betragter vi det, som noget helt naturligt, fordi det er tydeligt, at de får varmen af det hårde arbejde og her er det hensigtsmæssigt, da udvidelsen af blodkarrene gør det muligt for blodet at føre mere ilt ud til musklerne, så kroppen kan arbejde hårdere.

Rødmen sker som en reaktion fra det, der hedder det sympatiske nervesystem – det kaldes af nogle for ”flygt eller kæmp”-systemet. Det er den del af nervesystemet, der står for at fremme kroppens aktivitetsniveau.

Nu ved jeg godt, at aktivitet nok ikke lige er det, som du har brug for i køen i Netto, i store forsamlinger eller de andre steder, du beskriver at du oplever at rødme på uhensigtsmæssige tidspunkter.

Rødme kan skyldes flere ting

Når du oplever,at rødme kan det skyldes flere ting, og måske endda flere af disse ting på en gang. Her vil jeg nævne 2.

  1. Nogle mennesker har et sympatisk nervesystem, der er mere aktivt end andres – Det kan være, at du oplever, at du generelt rødmer hurtigere end andre mennesker. Hvis du er en af disse, så vil du også være en af dem, der hurtigt bliver rød og varm selv ved let fysisk aktivitet.
  2. Flygt eller kæmp – reaktionen bliver aktiveret af en årsag, som du ikke er bevidst om. Det er nemlig ikke altid at man selv er klar over, hvad det er man reagerer på – det kan være en lugt, en lyd, et ord, en ting eller en bestemt type situation, som vi på et tidligt tidspunkt har fået koblet til noget, der er farligt. Oftest er det noget, der ikke længere er farligt for os, og vi forstår derfor ikke, den reaktion det giver.

Hvad enten, det er den ene eller anden årsag, så kan man ved hjælp af hypnose og/eller hypnoterapi rette op på denne reaktion. Gennem hypnose er det muligt, at få adgang til de erindringer, som indeholder den viden, som du ikke kan tænkte dig til. Sådan, at du får en bevidsthed om hvad det er, der får dig til at rødme, ryddet op i årsagen, så du ikke længere har den reaktion. Hvis der er tale om et overaktivt sympatisk nervesystem, så er det muligt gennem hypnose, at give dig en form for kontrol, så du er i stand til at justere på din rødmen i de situationer, hvor den opstår.

Du kan læse mere om hypnoterapi og hvordan det opleves ved at følge følgende link:  Hypnose – hvad kan du forvente af en hypnoterapi session

Det kan du selv gøre, når du oplever, at rødme

Der er noget du selv kan gøre, når du oplever at rødme – det vil ikke fjerne årsagen, men kan medvirke til at dæmpe din rødmen i den enkelte situation.

  • Når du mærker, at du rødmer – vil du formentlig også mærke at de spænder op i kroppen. Prøv bevidst, at give slip på denne spænding. Når du får kroppen til at slapper af, vil blodet trække væk fra kinderne. Stå afbalanceret, rank og slip spændingen i kroppen (lettere sagt end gjort, det ved jeg). Her hjælper det ofte, at fokusere på at trække vejret.
  • Forestil dig, at du lægger en kold klud henover din rødme og at det køler dig ned.
  • Gør dig klart, at der er andre end dig, der rødmer i forskellige situationer. Du er altså ikke alene og den bevidsthed kan nogengange hjælpe til, at det ikke er så slemt at rødme.

Terapeut Lisbeth LysdalLisbeth Lysdal er hypnoterapeut og har arbejdet fuld tid med mennesker i forandring siden 2013. Hun har flere uddannelser inden for terapi og komplementær behandling. I kraft af sin uddannelse som civilingeniør arbejder hun for at det, der sker i terapien skal give mening. 

Hendes sessioner, workshops og kurser er bygget op på et fundament af faglig viden og praktisk erfaring.

Læs mere om Lisbeth her: Om Lisbeth Lysdal 

 

0 kommentarer