Overspringshandlinger –
Få det nu gjort!

Overspringshandlinger – det er en af de dage! Det her indlæg om overspringshandlinger er en af dem – en overspringshandling. Det er en af de dage, hvor jeg slet ikke får lavet noget af det jeg har sat mig for. Fordi der hele tiden er en ny overspringshandling, der trænger sig på og pludselig synes vigtig.

Du kender dem godt ikke? Overspringshandlinger  – det er de situationer, hvor det pludselig er meget vigtigt, at :

Overspringshandlinger kan få dig til at gå i stå

Overspringshandlinger kan få selv små opgaver til at tage lang tid

  • Få sat vaskemaskinen i gang
  • Læst en bestemt bog
  • Skrevet et kort eller en besked
  • Hente en ekstra kop kaffe
  • Tjekket mailboksen eller den fysiske postkasse for 5’te gang
  • Svare på et spørgsmål (der egentlig først kræver et svar om 14 dage)
  • Bage en kage.
  • Flytte rundt på bunkerne på bordet
  • Gå til et møde, det ikke er nødvendigt at deltage i
  • Læse nyheder
  • Starte et nyt og spændende projekt op
  • Lede efter …

Ja listen er lang og den du kan helt sikkert tilføje flere af din egne punkter. Dine egne overspringshandlinger.

Tillykke! Du er helt normal.

Selvfølgelig er det meget rart, med de overspringshandlinger, der bringer noget godt med sig. Vasketøjet, opvasken, støvsugningen, oprydningen eller hvad der nu er overspringshandlingen.

Der er bare det ved det, at det jo faktisk var noget helt andet der skulle gøres. En anden mail, der skulle svares på. En anden opgave, der skulle løses.

Det er bare ikke lige det, der sker…. I stedet gør du noget helt andet eller noget der ligner – altså en overspringshandling.

Du ved helt sikkert godt, hvad det er du skal have gjort – det er bare ikke det, der sker

Det kan der være flere grunde til, og her vil jeg liste nogle af dem

Let til overspringshandlinger

Overspringshandlinger kommer ofte når opgaven virker uoverskuelig

  • Opgaven er ikke vigtig nok for dig
  • Du ved ikke hvordan du skal løse opgaven
  • Du har svært ved at bede om den hjælp du har brug for
  • Opgaven virker uoverskuelig
  • Du kan ikke se formålet med at løse opgaven
  • Du synes egentlig ikke det er din opgave
  • Du har ikke tillid til, at du kan løse opgaven godt nok
  • Du kan ikke overskue konsekvensen af at få opgaven løst
  • Du er for træt
  • Du har svært ved at holde fokus – Her kan du eventuelt have glæde af at læse mit brevkasse svar om koncentrationsbesvær.

 

Alle mennesker laver overspringshandlinger – det er bare forskellige ting de har svært ved at få gjort

Det som er fællesnævneren for de opgaver, der løses uden overspringshandlinger er, at dem der laver overspringshandlinger tænker på alle de gange, de ikke er lykkes med at gennemføre en opgave med succes. Dem, der bare går i gang tænker på alle de gange hvor de er lykkes med at løse en opgave.

Sådan kommer du af med overspringshandlingerne

Hvis du virkelig vil af med overspringshandlingerne, så gør du dig selv en tjeneste ved at finde ind til den egentlige årsag til dine overspringshandlinger

En slags overspringshandling

Overspringshandlinger kan være mange ting.

Så spørg dig selv – og svar helt ærligt

  • Hvilke opgaver udskyder jeg?
  • Hvilke undskyldninger bruger jeg, når jeg udskyder opgaver
  • Hvilke overspringshandlinger bruger jeg
  • Hvilken gevinst har jeg af overspringshandlingen
  • Hvad er det værste, der kunne ske når opgaven er løst?

 

Forskellen på overspringshandlinger og pauser

Det er måske åbenlyst og så alligevel ikke. Den store forskel på overspringshandlinger og pauser er: Samvittigheden. Når du nu laver en pause-aktivitet som overspringshandling, så prøver du måske at bilde dig selv ind, at du holder pause for at genfinde dit fokus eller finde mere overskud. Ubevidst ved du godt, at det ikke er tilfældet. Derfor vil du frem for, at få den gode effekt af pause handlingen i stedet mærke at din krop reagerer med stress. Det vil sige, at din ellers gavnlige pause overspringshandling – faktisk tager din energi og dit fokus frem for at give dig det tilbage. Så planlæg pauserne i din opgave, så du med hele dit system ved, at det er en pause du holder med god samvittighed og får den ekstra energi og det fornyede fokus du har brug for. Planlæg eventuelt en af følgende 7 gavnlige pause-aktiviteter.

 

Når du har fundet årsagen – den egentlige årsag til dine overspringshandlinger

Så gør noget ved årsagen!

Gå til chefen og bed om det kursus, der vil styrke din faglige selvtillid.

Brug en terapeut til at få løst op for de gamle mønstrer, der betyder at du ikke tror på at du kan. De overbevisninger, der gør at du ikke tror det du kan byde ind med er godt nok.

Planlæg

Få sovet

Sæt den rigtige mængde tid af til opgaven og indregn gode pauser, du kan holde med god samvittighed

Få den hjælp du har brug for – og hvis det er svært, så gå tilbage til punkt 2)

 

Terapeut Lisbeth LysdalLisbeth Lysdal er hypnoterapeut og har arbejdet fuld tid med mennesker i forandring siden 2013. Hun har flere uddannelser inden for terapi og komplementær behandling. I kraft af sin uddannelse som civilingeniør arbejder hun for at det, der sker i terapien skal give mening. 

Hendes sessioner, workshops og kurser er bygget op på et fundament af faglig viden og praktisk erfaring.

Læs mere om Lisbeth her: Om Lisbeth Lysdal 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *