Nervøsitet eller angst – Del 1: hvad er forskellen.

Du kender den formentlig godt, den der urolige følelse, hvor du siger – Jeg er nervøs. Den kommer før, der skal ske et eller andet stort. En eksamen, en præsentation på arbejdet, en jobsamtale – den der underlige følelse af at skulle præstere noget særligt og ikke nok med det, så vil der være mennesker, der kigger på lige præcis dig og vurderer det du siger og gør i lige den situation. Det kan være, at du oplever uro i maven, sommerfugle eller en stor tung klump, og måske kan du mærke det oppe i halsen også, som tørhed eller kvalme. Det kan også være, at du oplever det på en hel anden måde.

Først får du lidt forklaring omkring det, at skulle præstere – hvordan det at være nervøs kan være en ganske smart størrelse og så et link til et arbejdsark, hvor du kan kigge på din egen nervøsitet i de tilfælde hvor du skal yde noget ekstra.

Det er du ikke den eneste, der oplever nervøsitet, når der skal ydes noget særligt. Det er en del af menneskets natur, at vi op mod en præstation kan mærke at vores opmærksomhed skærpes og vi gøres klar til det, der skal ske. Spørgsmålet man kan stille sig selv er så om den reaktion man oplever i forbindelse med at skulle præstere noget særligt er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig i den situation hvor det sker.

Det du mærker er adrenalin. Det er et stof, der udskilles i kroppen, for at gøre os klar til det der skal til at ske. Det udskilles både når vi skal præstere ekstra og når vi pludselig står i en situation, hvor der skal handles nu. Vi bliver simpelthen helt fysisk gjort parat. I gamle dage – og her snakker jeg meget gamle dage, så var det super smart, at jægeren når han tog spyddet i hånden og drog af sted på jagt fik skærpet alle sine sanser – at hans blære var tømt, at mavesækken ikke var for fuld og at musklerne var helt parate til at han kunne springe af sted og kaste spyddet i helt præcis, det øjeblik hvor det var afgørende for at han fik nedlagt den hjort, der var livsnødvendig for ham. Den samme parathed havde han brug for, i de tilfælde hvor han stødte på en sabeltiger og meget pludseligt måtte se at komme væk, eller hvis bopladsen blev angrebet af en rivaliserende stamme eller af vilde dyr. Rigtig smart og hensigtsmæssigt den gang. Den super gode mekanisme fungerer stadig væk i hver enkelt af os. Det er den, der starter, når vi har en vigtig deadline, skal til eksamen og vurderes, når vi går til jobsamtale. I vores mere moderne tid, er det i de situationer vi har brug for at være skarpe og parate til at kunne præstere det ypperste. Der hvor vi skal være hurtig opfattende, have alle sanser i spil og reagere hensigtsmæssigt i de situationer der opstår. Det er derfor man tit hører mennesker sige, at man skal være lidt nervøs – og lidt nervøsitet er godt.

Hvad så når man bliver så nervøs, at bliver et problem, når vi i stedet for at blive skarpere og parate til at bestå en eksamen eller komme godt igennem en jobsamtale, bliver så nervøse eller angste, at vi ikke kan tænke klart. Når vi måske endda får det fysisk skidt af det: Mavepine, kvalme, koldsved eller måske at hyperventilere eller det modsatte glemmer at trække vejret. Reaktioner, der alle sammen forhindrer os i at yde den indsats, som vi måske har brugt dage eller år på at forberede os på og blive dygtige nok til.

Så kan der være tale om angst. Angst er en oplevelse af fare for liv eller førlighed. En oplevelse, som der reelt ikke er anledning til i forbindelse med eksamen, jobsamtale eller den store præsentation eller hvad man ellers er bange for. Hvad man end kan forestille sig, der kommer til at ske i situationen, så er der ikke fare for liv eller førlighed i disse situationer. Det er bare den følelse man kan have.  Symptomerne kan være de samme, da den jo svarer til at være klar til at stikke af fra før omtalte sabeltiger.

Nervøsiteten handler om usikkerhed i forhold til egen præstation, omstændighederne og forberedelsen.  Den del af nervøsiteten kan fjernes simpelt ved, at forberede sig så godt som muligt på usikkerheden. Det kan du finde et arbejdsark til her:

Arbejdsark – nervøsitet

Det kan være, at du allerede efter at have svaret på disse spørgsmål kan gennemskue, hvor problemet ligger og at det er lige til, at gøre det, der skal til for at ændre på situationen og dermed på din nervøsitet.

 

Hvis den nervøsitet, der er tilbage efter arbejdet med spørgsmålene i arket stadig er forstyrrende, så vil der i del 2 af denne artikel serie komme forslag til hvad du så kan gøre.

Hvis der er tale om angst, så kommer der mere om det i del 3.