Overkom modstand mod forandring

At skifte farve giver ikke modstand mod forandring for en kamæleon

For Kamæleonen er der ingen modstand mod forandring. Forandringen er livsnødvendig

Modstand mod forandring er et af de emner, jeg bruger allermest tid på i min hverdag. Den modstand mod forandring, som jeg møder i mine klienter eller i mit arbejde som virksomhedskonsulent. Det kan være store eller små forandringer. Hele organisationer skal omstruktureres eller små dagligdags rutiner, der skal ændres. Forandring er mere reglen end undtagelsen i vores kultur og derfor er det stadig aktuelt, at kunne forstå og arbejde med modstand mod forandring både på det personlig og professionelle plan.

For den enkelte kan selv en lille ændring skabe modstand mod forandring. Mekanismen er helt den samme uanset om det handler om store eller små forandringer.

Så hvilken forandring står du overfor lige nu? Er der en større organisationsforandring i gang på arbejdspladsen? Er det bedre motionsvaner eller en hel ny måde, at strukturere dagligdagen på, der er på dagsordenen? Hvor stærkt ønsker du den forandring og er det noget du selv eller andre styrer?

Man skulle egentlig tro, at der var en sammenhæng mellem ønsket om forandringen og så den modstand du har mod forandringen. Det er ikke altid tilfældet. For at skabe den mest lige og letteste vej mod de forandringer du står overfor, så er der måske en ide i, at lære hvordan du skal arbejde med den frygt, der er for at opnå det du faktisk ønsker.

Hvis forandring skal lykkes – og modstand mod forandring skal overkommes – Hvordan kan vi så rejse indad og overkomme frygten eller usikkerheden? Hvis vi ikke arbejder med den modstand, der er mod forandring, så vil modstanden fastholde os hvor vi er. Modstanden vil ødelægge vores mulighed for at tillade os selv, den gave der ligger i en meningsfuld forandring.

Modstand mod forandring, selvom den giver mening

Det virker underligt, at modstand mod forandring ikke opstår fordi forandringen ikke nødvendigvis er positiv eller fordi den ikke giver mening. Modstanden kan ligeså vel opstå, der hvor forandringen åbenlys er positiv. For det er da positivt, at der bliver indført et nyt it-system, der gør hverdagen lettere? Det er vel også positivt, at tabe de ekstra kg og komme i bedre form? Eller er det – nogen af de forandringer, der virker mest positive og gavnlige for os. De kan være dem, der giver allermest modstand mod forandring.

Måske har du oplevet, at være led og ked af dit job eller en dårlig vane – at du hver morgen tænker – “I dag gør jeg noget andet” og alligevel:

  • Søger du ikke det nye job
  • Tænder du cigaretten
  • Spiser kage til eftermiddagskaffen
  • Tømmer slikposen helt
  • Vælger junkfood frem for det sunde alternativ
  • Tænder tv’et i stedet for at tage turen til fitness-centret
  • Eller brokker dig over det nye tiltag andre har taget initiativ til, selvom du måske inderst inde ved, at det er nødvendigt

Der er mange flere eksempler, på at du nærmest ødelægger det for dig selv, og de er alle sammen i sidste ende koblet til din modstand mod forandring.

Den usynlige effekt af forandring

Den meningsfulde forandring, der med logiske tanker virker simpel og lige ud af landevejen. Den er måske ikke helt så lige til. Lad os tage et helt simpelt eksempel indenfor personlig forandring – forandring i organisationer har samme mekanismer.

En helt simpel ændring af tallet, der vises på vægten. Logikken siger, at det bare er en ændring i et tal – men prøv, at tænke ændringen helt ud. Hvordan vil den ændring påvirke andre områder af livet – hvilke bølger vil den sende og hvilke sideeffekter vil opstå  af denne enkeltstående ændring?

Forestil dig et øjeblik, at du taber dig 10kg, hvad vil det vægttab betyde for dig? Hvordan vil det ændre din selvopfattelse? Hvilken ændring vil ske i andre menneskers måde, at opfatte dig på? Hvordan vil du opleve andre mennesker anderledes med den nye vægt?

Når du forfølger den tanke, så kan det være, at du opdager nye sider af dig selv, af din selvopfattelse og din forestilling om hvordan andre opfatter dig. Måske opdager den simple forandring påvirker dig på et meget dybere plan end du troede muligt. At den giver dig adgang til sider af dig selv, som de måske helst ikke vil skabe kontakt til.

Lad os lige tage vægt eksemplet og derefter et eksempel fra et it-projekt. Eksemplerne illustrerer hvordan en simpel ændring kan have dybe konsekvenser for den enkelte:

Eksempel – vægttab

Hvad betyder der for dig, at du har den vægt du har nu? Hvordan har du det med dig selv? Hvordan oplever andre dig?

Svaret kan være:

  • Jeg føler mig fed og ulækker
  • Jeg er ikke attraktiv
  • Andre ønsker ikke at være i nærheden af mig

Forestil dig nu, at du har tabt dig 10kg, hvad ville det betyde for dig. Hvordan har du det så med dig selv, og hvordan vil andre opfatte dig.

Her kunne svaret være:

  • Så er jeg attraktiv
  • Jeg vil få mere selvtillid
  • Andre vil få et positivt indtryk af mig

 Eksempel IT-projekt

Hvordan har du det med det eksisterende system? Hvordan opfatter du dig selv, når du er på arbejde? Hvordan ser andre dig i din nuværende funktion?

Svaret kan være:

  • Det virker ikke altid, men jeg ved hvordan jeg løser problemerne
  • Jeg føler mig kompetent og effektiv, jeg keder mig aldrig
  • De andre ser op til mig, fordi jeg kan løse opgaverne også når det driller

Forestil dig nu, at det forelagte projekt er blevet implementeret. Hvordan opfatter du så dig selv på arbejde? Hvordan har du det, og hvordan oplever de andre dig?

Svaret kan så være:

  • Jeg synes, det er uoverskueligt med de mange nye sammensatte funktioner – jeg forstår ikke hvordan det virker.
  • Jeg føler mig usikker, når jeg ikke ved om systemet gør alle ting rigtigt. Jeg forstår ikke hvad, der sker i systemet, så jeg bruger mange kræfter på at kontrollere om det er korrekt.
  • De andre synes jeg er dum, fordi jeg er længe om at forstå det nye system.

Når man lige læser ovenstående svar igennem, så bliver det meget tydeligt, hvorfor selv en tilsyneladende simpel ændring kan skabe stor modstand mod forandring. For selvom kun en enkelt ting ændres, så har det langt større betydning for den enkelte end, man umiddelbart skulle tro.

Derfor vil der opstå modstand mod forandring. Ikke nødvendigvis på det logiske eller rationelle plan, for den enkelte er sjældent bevidst om hvorfor de føler en ubevidst frygt eller usikkerhed. Så selvom den enkelte kan argumentere for, at ændringen ikke er noget særligt. Så kan den samlede effekt ændringen vil have på den enkeltes liv – alligevel skabe modstand nok, til at det er svært at gennemføre ændringen.

Overlevelsesinstinkt og modstand mod forandring

De fleste moderne mennesker er vant til, at vi helt grundlæggende ting er på plads. Vi skal sjældent overveje, hvor det næste måltid kommer fra – om vi har et sikkert og tørt sted, at sove. Det faktum ændrer dog ikke på, at mennesker stadig har overlevelsesinstinkt. Det er placeret i den del af hjernen, der populært kaldes reptilhjernen.  Så det at være menneske betyder faktisk, at omgivelserne hele tiden skannes for at opdage mulige farer i tide.

Men hvordan opdager vi så en mulig fare? Prøv, at tænke din morgen igennem. Hvad lagde du mærke til?

Jeg vil tillade mig, at gætte på at det meste kørte nærmest automatisk – der var ikke så meget du egentlig lagde mærke til – med mindre: at noget var anderledes… Mælken stod et andet sted end den plejede, nogen havde lagt håndklædet til vask, og ikke hængt et nyt op, vandet i hanen havde en anden farve end i går…  Det er kun ændringerne du lægger mærke til – ændringer er nemlig, der en potentiel fare kan dukke op. Hvis intet har ændret sig, så ved du ubevidst, hvad du  kan forvente – men hvis noget ændrer sig, så er du ubevidst på vagt. På vagt overfor det, der kan true din selvopretholdelse. Så prøv lige, at se på eksemplerne igen – hvor store ændringer oplevede  personerne? Var der noget i de ændringer, der kunne true deres status quo? Husk på, at uanset om ændringen er negativ eller positiv, så tolker reptilhjernen ændringen, som en potentiel fare.

Jeg mødte engang en mad, der udtalte, at mænd ikke kan se rod. Hans forklaring var, at de er programmeret til, kun at se ting, der bevæger sig. Nu kender jeg mange mænd, der godt kan se rodet, men det er jo netop et udtryk for, at vi er mere opmærksomme på forandringen/bevægelsen end på det der er konstant. I forandringen ligger muligheden, men også faren. For du ved, hvad du har for det er kendt. Det du får har du ikke prøvet før, så det er ukendt og dermed også usikkert.

Hvis vi kan gøre den ubevidste reaktion bevidst og i tale sætte den, så har vi en chance for at ændre vores syn på forandringen. Hvis den derimod forbliver gemt i det ubevidste – så vil frygten tage over og skabe en modstand mod forandring, for at sikre overlevelsen. En overlevelse, der i øvrigt på intet tidspunkt var i fare.

Problemet opstår fordi instinktet er stærkere end den rationelle tanke.

Hvordan overkommes frygten for forandring

Der er stor forskel på, at overkomme frygt, og så det at få frygten til, at gå værk. Vores instinktive reaktioner er så tæt forbundet til den vi er, til vores identitet – at vi nok må acceptere, at leve med en eller anden grad af frygt, som en naturlig del af os. For at vi til stadighed kan føle os sikre. Selvom der ikke lige springer en sabeltiger ud bag muren, når vi går rundt i byen. Så er det stadig smart, at være på vagt og undgå at blive kørt over – for bare at tage et eksempel.

Frygten og forandringen vil derfor altid følge os – der sker hele tiden nye ting i livet. Vi bliver ældre, skifter job, ændrer livsstil o.s.v. o.s.v. Den er et livsvilkår.

Hvis du ønsker, at imødegå forandring og lære, at håndtere frygten, så prøv følgende små øvelser. Hvis du arbejder med din egen forandring, så er det lige ud af landevejen  – hvis du leder en forandringsproces, så handler det om at i tale sætte og vise accept overfor medarbejdernes reaktioner, tanker og følelser.

 

Accepter frygten

Hvis vi konstant skubber frygten væk, og kalder den ligegyldig, i vejen, irrationel – så er det faktisk en reaktion, på at vi er bange for at være bange – og op den måde skaber vi en illusion om at vi ikke er bange eller oplever modstand – samtidig med, at frygten eller vores  modstanden mod forandring vokse hver gang vi skubber den væk.

Bevidstgør forestillingerne

Få alle forestillingerne og alle sideeffekter positive som negative frem i lyset. Hvis du lave den ønskede forandring:

  • Hvordan vil det påvirke den du er, hvordan vil det påvirke omstændigheder på arbejde, privat – hvilken betydning vil det få for det du gør og kan
  • Hvilke forestillinger og overbevisninger har du om dig selv – og hvordan vil de ændres? Hvilke tanker gør du dig om den ændring? Og hvordan har du det med, at tænke over disse overbevisninger.
  • Hvordan vil andre opleve dig anderledes? Hvordan forestiller du dig deres reaktion og hvad tror du de tænker om dig? Hvilke tanker er rare, at forestille sig, at de har og hvilke vil det være ubehageligt, at de har?

Forandring er mulig!

Når vi starter en forandringsproces, uanset om det er vores personlige eller virksomhedens mål, som vi skal arbejde hen imod. Så er det vigtigt, at forstå den indre betydning en tilsyneladende lille bitte ændring kan have.

Ved at blive opmærksomme på alle de sekundære ændringer, der vil ske i kraft af den egentlige ændring, så kan vi nemmere acceptere og imødekomme den frygt, der ellers kan skabe modstand mod forandring

Terapeut Lisbeth LysdalLisbeth Lysdal er hypnoterapeut og har arbejdet fuld tid med mennesker i forandring siden 2013. Hun har flere uddannelser inden for terapi og komplementær behandling. I kraft af sin uddannelse som civilingeniør arbejder hun for at det, der sker i terapien skal give mening. 

Hendes sessioner, workshops og kurser er bygget op på et fundament af faglig viden og praktisk erfaring.

Læs mere om Lisbeth her: Om Lisbeth Lysdal 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk
Privatlivspolitik