Leveregler til en nemmere hverdag

Gode leveregler handler om sund fornuft

Leveregler, der kan hjælpe dig af med tvivlen.

Når jeg har klienter i terapi med den ene eller anden metode – så sker al samtale med udgangspunkt i deres oplevelse og deres verden.

En ting, der altid er givet i terapi eller coaching er ”Vi kan ikke lave om på de andre” – men ved at ændre vores egen adfærd og reaktion, så kan det betyde, at der sker noget andet end der plejer.

For at forstå hvordan du oplever verden er det vigtigt, at vide, at din oplevelse af verden er bygget op gennem alle de mange erfaringer du har gjort dig. Erfaringer du har taget til dig fra du var helt lille og ny.

Den er tilsat et stort eller lille drys af dine forældres erfaringer, både dem de lærer videre til dig og dem, du har arvet fra dem (Se f .eks indlægget om angst for edderkopper)

Du har taget til dig gennem de voksne du har mødt i din barndom, de miljøer du har færdes i – alt hvad der har lært dig om rigtigt og forkert.

Derudover er du født med din egen personlighed. Hvad enten du er kærlig eller kynisk, eventyrlysten eller forsigtig, realistisk eller flyvsk og alt muligt andet.

Under en terapi session handler det om at ændre klientens måde at se verden på efter deres ønske.

Det ville bare være så befriende nogen gange bare, at fortælle at:

 

  • Nogen gange er det godt, at flytte sig væk fra noget der er ubehageligt
  • Andre gange kan det være godt, at gå igennem det – med en ny bevidsthed om hvorfor man gør det.
  • At man gerne må sige fra over for sine forældre – de skal ikke vide alt (men meget)
  • At det ikke er alle situationer der kan være perfekte, fuldkomne eller ligeværdige og det er også ok
  • At hvis de mennesker man omgås i hverdagen gør den uudholdelig, så er det måske ikke dem man skal omgås.
  • At det faktisk er helt ok, at have behov for at være brokkehoved eller tudefjæs en gang imellem
  • At hvis du har brug for konflikter og drama for ikke at kede dig – så forsøg at finde et område af dit liv hvor det ikke går noget eller nogen
  • At sandheden altid ligger et sted i mellem din, min og de andres historier
  • At de aldrig er alene i verden med en bestemt følelse – hvis den har et navn, så er der andre der kender til den.
  • At det er helt ok, at manipulere med egne tanker for at komme derhen hvor du gerne vil være
  • At egoisme er en helt legitim følelse og at det ikke er alt, der skal deles med andre

Terapeut Lisbeth LysdalLisbeth Lysdal er hypnoterapeut og har arbejdet fuld tid med mennesker i forandring siden 2013. Hun har flere uddannelser inden for terapi og komplementær behandling. I kraft af sin uddannelse som civilingeniør arbejder hun for at det, der sker i terapien skal give mening. 

Hendes sessioner, workshops og kurser er bygget op på et fundament af faglig viden og praktisk erfaring.

Læs mere om Lisbeth her: Om Lisbeth Lysdal 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk
Privatlivspolitik