Giv slip, du kan alligevel ikke gøre noget ved det. Et af de gode råd, der ofte kommer fra venner, veninder og også fra coaches og terapeuter af den ene eller anden art. Det er faktisk et rigtig godt råd i virkelig mange sammenhænge. Der er bare det ved det, at det oftest er meget lettere sagt end gjort.

“At give slip,er ikke ligeså let gjort, som det er sagt”

 

Livet er i bevægelse – så giv slip på kontrollen

Verden er i konstant forandring – og derfor er det ofte nødvendigt, at give slip på det, som ikke længere er. Det som ikke bliver til noget. Det sker ret jævnligt i livet, at en plan går i vasken. At det man troede var givet, pludselig forandrer sig.
Vi lever jo ikke vores liv alene – som eneboeren på bjerget. Vi er underlagt andre menneskers handlinger, behov, tanker og motiver. Selv eneboeren på bjerget er underlagt vejret og årstiderne, som jo heller ikke altid er lige forudsigelige.
Det kan bære være rigtig svært, at acceptere at noget man vil, har forestillet sig, taget for givet eller bygget alle mulige andre ting eller planer op omkring pludselig ændrer sig. Det kan være, en aflysning, en sygdom, en ulykke, en misforstået kommunikation eller noget helt andet – der pludselig ændrer på de forudsætninger eller planer, der var lagt for dagen, livet, jobbet eller relationen.

Udfordringen er i det vi ikke kan forudse

De fleste mennesker hader forandringer – altså dem de ikke er herre over. Nogle er bare bedre til at håndtere det end andre. Der er selvfølgelig også dem, der trives med det spontane og uforudsigelige. De er dog også interessante i den sammenhæng for netop den kunst de mestrer, er værd, at lære af. En af grundene til at de trives på den måde er netop, at de er gode til at give slip.
Noget af det allervigtigste for at give slip er, at komme tilstede i nuet. Når du bliver påvirket af omstændighederne eller ændringer i planer for fremtiden, så handler det faktisk om, at du har placeret dig selv o din planlægning – derude i fremtiden. Du er ikke tilstede lige nu og her, hvor tingene rent faktisk sker og er i bevægelse. Det betyder så også at du påvirkes mere af forandringen, end hvis du var nu. Der hvor forandringen opstår.

Nuet er det nemmeste sted, at give slip

En af de nemmeste og allerbedste måder er, at komme helt tilstede i nuet.

Giv slip og slip for følelsen af at falde

Hvis du ikke giver slip på den fremtid du havde forestillet dig, så kan det føles som frit fald, når du må se forandringen i øjnene.

Forestil dig, at du helt fysisk bevæger dig ud i fremtiden. Lad os bare for eksemplets skyld sige på en flyvetur. Du er tilstede, der i flyet, sidder på din plads og er måske i gang med, at se filmen på underholdningssystemet. Det er det du forventer, der skal ske om 5 timer. Lige nu og her er du på vej til lufthavnen, men mentalt sidder du allerede i flyet. Da du når lufthavnen får du at vide, at flyet er aflyst. Og lige der, forsvinder flyet omkring dig – du svæver frit i luften og ved ikke hvordan du skal lande – fordi du mentalt har siddet i flyet. Hvis du havde været i nuet, så ville du have stået med begge fødder solidt plantet på jorden i lufthavnen – og det vil være bedst for dig, at bevæge dig tilbage til at være lige der, i lige det øjeblik – for vi kan vel godt blive enige om, at frit svævende i 10 km højde vil resultere i et meget ubehageligt fald – og det er den fornemmelse du har, når du får beskeden. Simpelthen fordi, det er der du har været mentalt.

“Mentalt kan du bevæge dig frit i tid – til fortid, fremtid og nu”

 

Kun nuet er reelt. Fortiden er hukommelse og fremtiden en forestilling. Det er virkelig godt og gavnligt i mange sammenhænge, at kunne bevæge sig i tid – men lige nøjagtigt, når du udsættes for forandringer eller ændrede forudsætninger, så er det mest hensigtsmæssigt, at bevæge sig til nuet, til virkeligheden og det reelle udgangspunkt.

“Fortiden kan vi ikke ændre på – det løb er ligesom kørt”

 

Fremtiden er netop fremtiden, og derfor er vi der ikke endnu. Vi kan planlægge, forestille os og med det rigtige mindset og konkrete handlinger, så kan vi, så sandelig også påvirke fremtiden. Det er bare ikke alting vi kan påvirke – og verden er så vidunderlig og i evig forandring, at det ind i mellem er nødvendigt, at ændre på planen.

Giv slip på både små eller store ting

Det gælder uanset om ændringen i planen eller de skuffede forventninger skyldes

  • At vejret ikke er til familieskovtur, når dagen endelig kommer
  • At man ikke bliver optaget på det ønskede studie
  • At datoen for en længe ventet begivenhed bliver flyttet
  • At man selv eller en nærtstående har fået en ubehagelig diagnose
  • At der er vandskade, når man skal indlogere sig på hotellet og bliver flyttet til et lillebitte værelse i kælderen
  • Eller…

Uanset hvad årsagen er og uanset om det er skuffede forventninger eller pludselige ubehagelige begivenheder – og her handler det altså om dem, som du ikke har indflydelse på – og hvor du ikke kan ændre på det skete eller det, der kommer til at ske.
Så er løsningen, at løsne grebet og give slip – give slip så du selv kan bevæge dig videre til noget andet – til noget du har indflydelse på eller til en ny plan, der fører det samme eller et andet sted hen.

Her får du 6 trin der kan hjælpe dig til, at give slip og komme videre

        1. Træk vejret
          Du kan give slip ved hjælp af din vejrtrækning

          Dybe vejrtrækninger er en af de bedste måder, at hjælpe sig selv til at give slip

          Ja – noget så simpelt kan rent faktisk gøre en forskel. Ved at trække vejret dybt og langsomt kan du formidle en ro til kroppen, som hjælper med at løsne og give slip på både de indre og ydre spændinger. Når vi som mennesker udsættes for overraskelser, der får indflydelse på vores liv, så har vi det med at spænde i musklerne, trække skuldrene op – som beskyttelse eller klargøring til flugt eller kamp.

          I vores moderne liv, hvor de fleste ubehagelige overraskelser er ændrede planer eller omstændigheder – en mail med en ærgerlig besked, en dårlig nyhed i avisen, et brev fra banken…. Så er overraskelsen jo ikke ligefrem direkte livstruende her og nu. Kroppen reagerer bare som om, at det var tilfældet, hvilket jo ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt – for den kropslige reaktion skaber de tanker, der hører med til behovet for at gemme sig eller skulle kæmpe – og så har vi balladen med en dårlig cirkel eller nedadgående spiral – så for at starte giv slip øvelsen – så træk vejret helt ned i maven, så langt ned, at hvis du lægger hånden på maven, så vil du kunne mærke at vejrtrækningen skubber til hånden. Træk vejret ind gennem næsen – lille pause – pust ud gennem næsen og vær dobbelt så lang tid om at puste ud, som du var om at trække ind. Det kunne se sådan ud

          Træk vejret ind gennem næsen – 1, 2, 3, 4
          Hold vejret – 1, 2
          Pust ud gennem næsen – 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8

          En gang, 2 gange – så mange gange, der skal til for at du kan mærke at det har effekt og du får en ny fornemmelse af ro i kroppen.(Som en lille sidebemærkning – hvis du ikke kan trække vejret gennem næsen – så er der måske en lille tendens til noget angst, det vil være godt, at få arbejdet med – og det gælder selvfølgelig ikke hvis problemet er tilstoppet næse pga forkølelse eller tilsvarende)

        2. Bevæg dig
          Om du laver små hop på stedet, går en tur, laver en yogaserie, drøner i fitness centret er fuldstændig ligegyldigt – bevæg kroppen. Tillad dig, at mærke bevægelsen og det øjeblik du er i lige nu – levende og i bevægelse. Helt fysisk
        3. Tillad følelserne
          Det er ok, at være ærgerlig, ked af det, vred – og giv så slip på følelserne. De er bare en information om hvordan du har det med den skuffede forventning, med den pludselige ændring – de gavner ikke noget – med mindre de kan give dig adgang til en konkret og konstruktiv handling.
        4. Slip de negative tanker
          Om dig selv, om andre om omstændighederne – du kan ikke bruge dem til noget alligevel. Gentag eventuelt sindsrobønnen for dig selv – og det med gud kan du jo udelade, hvis det passer bedre til dig. Om du kalder det bøn, mantra eller suggestion – effekten er den samme, den leder dine tanker ind i mere konstruktive baner.

          Sindsrobønnen:

          Giv slip med simple selvsuggestioner

          Bøn, mantra eller suggestion – du kan sagtens slippe tanker uden at tro på noget bestemt.

        5. Find gaven
          Ja, det kan virkelig være en udfordring og måske skal dette punkt have meget længere tid end de andre veje til, at give slip.
          På det helt menneskelige plan, så er det bare gavnligt, at finde noget positivt. Det er altid sjovere, at bruge tid på ressourcen end på ærgelsen. Måske får du mere tid til noget andet, måske viser der sig en endnu sjovere mulighed, måske … Under alle omstændigheder, så gavner det ikke at hænge fast – som i bønnen oven for – så du kan jo tillade dig, at tro på – at det bare betyder at der venter noget endnu bedre.
        6. Juster
          Når du er kommet tilbage til nu – så er der plads og rum til, at foretage de justeringer du har behov for – de ændringer det måske kræver af din planlægning, din måde at se verden på – de gamle overbevisninger, der holder dig fast. Læg nye planer udfra det udgangspunkt du har nu – så du ikke tillader tidligere hændelser og gamle overbevisninger at holde dig fast

 

Tillad dig selv, at slappe af, løsne grebet og give slip