Hypnose er noget mange har en mening om, og rigtig mange har en holdning, som siger ”Jeg kan ikke hypnotiseres” eller de spørger uroligt – ”kan alle blive hypnotiseret”
Svaret er, at alle kan gå i den tilstand man bruger med hypnose. Hvis du kan dagdrømme, falde i staver eller er i stand til bare at stirre tomt ud i luften, så kan du hypnotiseres.
Noget helt andet er om du kan få noget ud af hypnose eller hypnoterapi. Der er nemlig 3 grunde til at en hypnosesession ikke lykkes – eller du får noget helt andet ud af den end du havde forventet. Kun den ene af de 3 grunde har noget med din hypnotisør eller hypnoterapeut at gøre.
Grund 1 – Din hypnotisør eller hypnoterapeut er ikke dygtig nok
Jeg vil lige understrege, at langt de fleste hypnotisører eller hypnoterapeuter i Danmark er dygtige. Alligevel – Der er et hav af uddannelser i hypnose, nogle er gode andre mindre gode. Generelt kan man sige, at ingen bliver gode til hypnose på et weekend kursus, og omvendt, så har andre naturtalent.
En dygtig hypnotisør eller hypnoterapeut har nogle helt grundlæggende ting på plads. Nogle af de ting handler specifikt om hypnosen og andre handler om kommunikation.
Det allervigtigste, hvis du vil i hypnose hos en hypnotisør eller hypnoterapeut er, at du har tillid til din behandler. Hvis du er usikker, skal din behandler medvirke til, at du føler dig tryg ved at blive hypnotiseret og ved deres kompetance. Det er simpelthen af allerstørste vigtighed, at du føler, at du er i trygge hænder.
Dernæst skal din hypnotisør eller hypnoterapeut have de rigtige faglige kvalifikationer til at løfte den opgave du stiller dem. De skal kunne tale til dig på den måde, der passer til dig og din måde at opleve verden på.
Grund 2 – Du ved ikke hvordan hypnose føles, og oplever derfor noget andet end det du forventer.
Du vil rent faktisk slet ikke hypnotiseres eller du tror ikke på fænomenet eller at det kan bruges til noget. Det kan være, at du har søgt behandlingen, fordi en god ven , kæreste, kollega eller familiemedlem har haft glæde af hypnose eller synes, at det kunne du da også have glæde af – det kan også være, at det emne du ønsker hjælp til, det vil du faktisk slet ikke have hjælp til. Måske vil du gerne beholde netop det mønster eller den uvane, fordi det giver dig noget positivt, at holde fast i det. Nogen gange kan din hypnotisør eller hypnoterapeut hjælpe dig med at blive opmærksom på hvorfor du holder fast – så vil det være muligt, at starte arbejdet der.
Grund 3 – Der er noget andet, der kræver din opmærksomhed
Denne er lidt mere tricky, for det er kun ved nogle problemer, den kommer i spil. Grund nr 3 handler nemlig om, at du med hypnose får adgang til dit ubevidste. Dermed kan der komme tanker og følelser op, som du ikke har været i kontakt med længe. Det kan være, der er en god grund til at du ikke har haft kontakt til . Det kan være, at der har været mange andre ting i det liv du har skulle have til at fungere og det gør så, at der ikke lige var plads til den følelse eller det reaktionsmønster. Hvis der så stadig ikke er plads, så vil det ikke komme frem uanset hvor meget du prøvet. I sindets ihærdighed for at holde fast i denne naturlige beskyttelsesmekaniske kan det være, at du slet ikke kan komme i trance ved hjælp af hypnose. Alternativt kan du opleve, at du kommer i trance, og dit sind tager imod den afslapning og den regenerering, der forekommer i trancetilstanden. Du får bare ikke noget ny information eller fornyet indsigt ud af din tur. Du oplever ikke noget i trancetilstanden. Det kan være, at du kan tage imod forslag til sindet om hvordan det skal reagere fremadrettet, men du vil ikke kunne tage fat i selve følelsen eller gamle oplevelser.
På engelsk hedder denne forhindring Full Plate Syndrom. Fordi det er ligesom at side med en fuld tallerken og ikke kunne finde plads til mere. Her handler det om, at sindet ikke er i stand til at håndtere flere ting end dem, der allerede er i gang.
Personlig udvikling og forandring kræver energi og overskud.
Forestil dig følgende situation – en kvinde står midt i en skilsmisse, hun har endnu ikke fundet et sted at bo med børnene, og det gamle hus skal på tvangsauktion fordi regningerne ikke bliver betalt – og så bliver hun endda fyret midt i det hele. Hun har noget helt praktisk hun skal bruge sine kræfter på – og i det tilfælde kan hypnose støtte til at give perioder med ro, hun vil have glæde af coaching for at få styr på sig selv og familien, for at blive i stand til at se fremad. Hun har brug for at snakke med nogen, der ikke tager parti et sted hvor hun kan have ro og bare være sig selv og sætte struktur og finde hoved og hale i alle de tanker, der er i hendes system. Hun har brug for at finde sine ressourcer frem, så hun kan overkomme situationen. Det er ikke på dette tidspunkt, at hun er i stand til at tage den dybe proces, det kan være at gøre sig fri af gamle afhængigheder eller gamle mønstre – og det beskytter hendes sind hende i mod. Slet og ret ved at forhindre, at hun går i trance – og hvis det er rigtig slemt, så kan det endnu forhindre hende i at falde i søvn. Endnu en beskyttelsesmekanisme.
Grund 4 – Du er ikke klar til, at tage konsekvensen af terapien
Personlig udvikling kræver energi og overskud – og måske vil du virkelig gerne den personlige udvikling. Du vil gerne af med den nagende følelse af utilfredshed. Den indre uro der forhindrer dig i at være nærværende, effektiv, positiv eller hvad det nu end er for en tanke du har haft. Et eller andet sted aller dybest inde ved du faktisk godt, hvad der er galt. Du ved det godt, og du er ikke klar til at tage konsekvensen … skilsmissen med delebørnene, jobskiftet, flytningen, den nødvendige samtale med veninden.
Så er det meget nemmere ikke at lade det komme op til overfladen – ikke at få det frem i lyset, at lade det være skjult og gemt, så du ikke får handlet på det. Så det er ikke et spørgsmål om din intention, det er et spørgsmål om at din indre beskyttelsesmekanisme træder i kraft og sikrer status quo – sikrer følelsen af tryghed ved at holde fast i det kendte.