Hypnose er ikke forvirring, som spiralen kan antyde

Hvad er hypnose? – Introduktion til en ændret bevidsthedstilstand.

Hypnose er både en behandlingsform og et redskab.

Denne artikel vil fortælle dig:

  • Hvad hypnose er
  • Hvordan hypnose føles
  • At der er forskellige former for hypnose
  • Hvordan hypnose virker (i det omfang det er muligt, at svare på det)

Der er rigtig mange myter og forestillinger om hypnose. Dem kan du læse meget mere om i artiklen Hypnose, myter og det sjove ved hypnose.

Her skal det kun handle om begrebet hypnose og hvordan hypnose kan anvendes i forbindelse med terapi eller til spirituelle oplevelser.

Hvad er hypnose  – helt konkret?

Hypnose er en teknik, der fører til en ændret bevidsthedstilstand.  Umiddelbart kan det lyde farligt, men noget så naturligt som søvn er også en ændret bevidsthedstilstand. Den tilstand du kommer i ved brug af hypnose hedder trance. Trance er en tilstand, som du allerede kender. Du er måske bare ikke opmærksom på den. Det er nemlig sådan, at alle mennesker er i en let trance flere gange om dagen.

For eksempel:

  • Når du lige et kort øjeblik er uopmærksom på det, der foregår omkring dig.
  • Falder i staver foran fjernsynet eller computeren
  • Er helt væk i en god bog
  • Når du mediterer, hvis du gør det.
  • Lige i det øjeblik du falder i søvn
  • Når du vågner og i et kort øjeblik kan huske den drøm du har haft.
  • Lader tankerne flyde, og ikke lægger mærke til hvad der sker omkring dig.

Den trance, der opnås ved brug af hypnose er defineret ved de frekvenser, som dominerer aktiviteten i hjernen. Når hovedparten af disse frekvenser ligger i et bestemt interval, er der tale om trance.  De forskellige frekvensintervaller kan måles og de svarer til de tilstande, som hjernen er i under søvn.

Hypnose er dog ikke søvn, selvom navnet kunne antyde det. Det er en vågen og bevidst, og alligevel afslappet tilstand.

Hypnose bruges til, at opnå den indre tilstand af fokus indad, der støtter dig i, at fjerne opmærksomheden fra de ydre ting og koncentrere dig om dit indre. Så det der sker i dig er uafhængigt af de

Hvordan opleves hypnose?

Det at være under hypnose opleves meget forskelligt fra menneske til menneske. De fleste bliver overraskede over, at de under hypnose ikke er væk. Under hypnose er du faktisk mere tilstede i dig selv end du ellers er. Du er med og hører hvad der bliver sagt under hypnosen. Du hører lydene omkring dig, registrerer bevægelse i rummet og du har også tanker, der flyder forbi eller som du følger under hypnosen.

Hvordan virker hypnose?

Faktisk er det slet ikke muligt, at svare på lige præcis det spørgsmål. For der er ikke foretaget nok forskning på området til, at kunne sige præcis hvordan hypnose virker. Der er dog lavet flere store undersøgelser, der konstaterer at hypnose faktisk virker.

Så her får du lidt om hjernen og det bevidste og ubevidste.

Grunden til at hypnose er så effektiv som behandlingsform er, at den arbejder med det, der er lagret i dit ubevidste. Dit ubevidste udgør 90% af al den viden og de evner du har. Det er den del af din hjerne, der optimerer dine reaktioner. Den sikrer, at du dukker dig, hvis der kommer en bold flyvende mod hovedet. Den sikrer, at du blinker når øjet risikerer at blive for tørt og den sørger for, at du smutter inden den vrede mand kommer alt for tæt på. Det er reaktioner, som tidligere har været smarte og derfor sørger dit ubevidste for, at du kan reagere hurtigt og uden, at tænke over det.  Umiddelbart lyder det jo som en mærkelig fordeling, at der er hele 90% af vores hjerne, som vi ikke bevidst kan styre.

Prøv lige at forestille dig, at du bevidst at skulle tage et skridt. Det vil betyde, at du dels skal justere hver enkelt muskel i hele kroppen for at holde balancen ud fra den information du får fra de dele af din krop, er holder styr på din balance, og samtidig skulle styre hver enkelt muskel i hofter, ben og fødder, for at kunne sætte det ene ben foran det andet. Det ville tage en evighed i forhold til den tid, du skal bruge når du lader dit ubevidste styre.

Under hypnose er der adgang til de ressourcer, der ligger i dit ubevidste. Derfor kan man i hypnose ændre din opfattelse af tingene og opløse gamle sammenhænge der ikke længere virker for dig.

Det er muligt, at ændre din opfattelse af smerte, gamle vaner det har været svært at komme af med. Det var måske også rigtig gavnligt en gang for længe siden, at sætte de bedene hundeøjne op, når man ville opnå noget – det er bare ikke sikkert det virker på chefen, når du gerne vil have lønforhøjelse eller den nyligt opståede lederstilling.

Virker det så?

Det er jo lidt problematisk, at vurdere om den terapiform, som man selv udbyder virker. Det er min oplevelse både i forhold til mig selv, og det jeg ser hos mine klienter at det er tilfældet. Desværre er der ikke ret meget seriøs og objektiv forskning på området.

I USA er det mere udbredt, og denne undersøgelse er et eksempel.

Hypnose i forhold til andre former for terapi. Artiklen er på engelsk

Forskellige måder at hypnotisere på

Formentlig har du set hypnose anvendt for sjov i tv programmer, der handler om at snyde hjernen. De hypnose teknikker, der bruges er de samme som anvendes, når du kommer til en session med hypnose. Målet er bare et helt andet.  Der findes grundlæggende 2 former for hypnose, og forskellen på de 2 forme er måden som hypnotisøren eller hypnoterapeuten taler på. Derefter findes der utallige forskellige typer hypnose, hvor forskellen består i indholdet i den enkelte session. De forskellige typer handler meget om hvilken metode, der anvendes når først trance tilstanden er opnået. Arbejdes der efter en grundstruktur, der tilpasses den enkelte klient eller faste manuskripter, som igen kan være meget forskellige og enten tilpasses eller anvendes som de er.

De 2 grundlæggende former er den klassiske hypnose som er autoritær og kommanderende, og slet ikke virker på nogle mennesker og så er det den tilladende og anerkendende form for hypnose.

De bedste hypnotisører og hypnoterapeuter bruger den kombination, der er rigtig for den enkelte klient.

Hypnoterapeuter og hypnotisører har så også forskellige måder, at bruge hypnosen på. Hypnotisøren vil ofte anvende forslag til det ubevidste, som lægges ind. Hypnoterapeuterne anvender også terapi i hypnose, og arbejder derfor ikke kun med forslag til tanker og fremtid, men også med at opløse de mønstre, der var årsagen. Der er ikke nogle retningslinjer eller beskyttelse af titler og derfor kan man kalde sig det man vil. Rigtig mange hypnotisører har også terapeutiske redskaber de kan anvende i hypnosen, men ikke alle har en terapeutisk baggrund de kan anvende, når klienten ikke er i hypnose. Derfor er det godt, som klient at være opmærksom på hvilken uddannelse din hypnotisør eller hypnoterapeut har udover at kunne udføre hypnose.

Hvis du er på udkig efter en hypnose uddannelse, så kan du kigge forbi hos

By7

Hypnoseskolen

1Kommentar

Skriv en kommentar

Modtag guide til drømmetydning - klik her
Luk